Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 20. jan. 2012 KL. 13.19 opdateret 20. jan. 2012 KL. 13.42

Kompagnichef tiltalt for dummebøder

To soldater slipper, men kompagnichef fra Livgarden tiltales for grov pligtforsømmelse.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

De faldne soldater

Siden 2002 er dusinvis af danske soldater faldet i Aghanistan - de fleste som følge af vejsidebomber.

En kompagnichef fra hæren er nu blevet tiltalt for grov pligtforsømmelse.

Majoren tiltales for at have ansvaret for den dummebødekasse, som soldaterne fra et af Livgardens kompagnier i Afghanistan kunne betale til.

LÆS ARTIKELTo topofficerer er sigtet i sagen om dummebøder i Helmand

På den måde kunne de undgå, at forseelser blev indberettet af de officielle disciplinær kanaler.

Major og kaptajn slipper
To andre soldater var også sigtet i sagen, men hos Forsvarets Auditørkorps har man vurderet, at der skal ske påtaleopgivelse på grund af bevisets stilling.

Ud over majoren har det været en seniorserget og en kaptajn, der var mistænkt i sagen.

Hele affæren kom til offentlighedens kendskab i juni sidste år, da Ekstra Bladet kunne afsløre, at der var fundet skyldnerlister og 170.000 kroner i Camp Bastion i Afghanistan.

LÆS MERESoldaterformand: Dummebøder skulle betale fester

Ifølge Ritzaus oplysninger, er der dog ikke i anklageskriftet sat beløb på, hvor mange penge, som er blevet inddrevet via det højst uformelle bødesystem.

Det har tilsyneladende været ting som at falde i søvn på vagten eller affyre vådeskud, der blev straffet internt ved at soldaterne blev pålagt at betale.

Sagen er endnu ikke berammet ved retten.

ritzau