Stemningen i den arabiske verdens største land er afventende, efter at parlamentsvalget endte med en overvældende sejr til Det Muslimske Broderskab.

Direktøren for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut, Jakob Erle, har fulgt valget nøje. Han noterer sig, at både de sekulært orienterede partier, Det Muslimske Broderskab og landets magtfulde militær lader til at have trådt et taktisk skridt tilbage, inden det nyvalgte parlament samles for første gang i morgen.

»Alle går og krydser fingre, for det er tydeligt, at der foregår en kamp om, hvordan fremtidens Egypten skal se ud«, vurderer Jakob Erle.

LÆS OGSÅMuslimske brødre åd halvdelen af de egyptiske stemmer

Lidt over halvdelen - 54 procent - af de stemmeberettigede egyptere deltog i valget. Heraf var en stor del kvinder, hvilket Jakob Erle konstaterede, da han besøgte nogle af landets valgsteder.

Lidt under halvdelen af de afgivne stemmer gik til Det Muslimske Broderskab, som partiet Freedom and Justice også kaldes.

»Det Muslimske Broderskabs valgsejr tolker jeg på den måde, at folk vil have et parti, der ikke er en del af det gamle styre, som er moderat, og som har en stærk organisation, der kan skabe stabilitet«, forklarer Jakob Erle.

Han formoder, at det magtfulde parti sandsynligvis vil agere mere moderat, end Dansk Folkepartis Søren Espersen i går vurderede over for politiken.dk.

LÆS ARTIKELEspersen: Valgresultatet er en katastrofe

»Det Muslimske Broderskab vil være splittet mellem at føre en ansvarlig politik og at lave symbolpolitiske markeringer på områder som alkohol, kvinder og påklædning. Men jeg ser stærkt modstridende udmeldinger fra dem. Den ene dag taler de imod kvindedemonstrationer. Den anden dag siger de, at de er blevet fejlciteret. Det er klassisk magtpolitik, som man også ser i Danmark. Partiet får først en symbolsk indrømmelse og indgår dernæst et bredt forlig«, siger Jakob Erle.

Trekantsdrama
Ifølge direktøren for Det Dansk-Egyptiske Dialoginstitut har valget defineret de tre parter, der i de kommende uger og måneder kommer til at slås om magtstrukturen i fremtidens Egypten.

Et spil, der handler om, hvordan den demokratiske håndbog skal skrives. Og ikke mindst hvem der skal føre pennen.

»Aktørerne er Det Muslimske Broderskab, de sekulære og liberale partier og endelig militæret. Og spillet er helt åbent. Risikoen er, at det ender i en konflikt, hvor en eller flere af parterne vil tvinge sin vilje igennem. Det vil have stor indflydelse på landets økonomiske og sociale situation, hvis det sker«, spår Jakob Erle.

LÆS OGSÅSøvndal håber på forsigtighed og fornuft fra Det Muslimske Broderskab

De centrale spørgsmål er nu, om militæret vil insistere på at beholde en del af sin magt, og om partierne i det nyvalgte parlament kommer til at få indflydelse på sammensætningen af regeringen.

Nylige udtalelser fra militæret betoner, at parlamentet ikke skal forvente at blive hørt, når forfatningen skal skrives.

Parlamentet er nemlig ikke repræsentativt i militærets øjne, forklarer Jakob Erle.

Alligevel har militæret i dag løsladt hundredvis af politiske fanger, hvilket giver et billede af, hvor politisk højspændt situationen er i landet.

»Alle bør holde øje med den udvikling, Egypten gennemgår i disse dage. Landet er det toneangivende i området og har potentiale til at blive en af verdens store økonomier, men det er en skrøbelig proces, der foregår«, mener Jakob Erle.

FACEBOOKBliv ven med Politiken