Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. jul. 2006 KL. 15.13

Saudi-Arabien donerer 300 mio. til Libanon

Mellemøstens rigeste stat kommer indbyggerne i det krigshærgede Libanon til undsætning.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
50 mio. dollar eller næsten 300 mio. kroner.

Så stort er beløbet på den nødhjælpscheck, Saudi-Arabiens Kong Abdullah har skrevet ud til Libanon.

Uden tøven
Donationen kommer som en umiddelbar reaktion på en bøn, Libanons premierminister Fuad Saniora rettede mod omverdenen:

»Vi er et katastroferamt land. Hjælp os«.

En saudiske talsmand sagde til nyhedsbureauet AP, at Kong Abdullah ikke havde tøvet længe, da han hørte bønnen.

»Donationen skal yde hurtig hjælp til det libanesiske folk i denne svære tid«, sagde talsmanden.

»Ukalkuleret eventyr«
Saudi-Arabien har ellers kritiseret den libanesiske Hizbollah-milits for at have taget to israelske soldater til fange. En aktion, som startede det nu fem dage lange bombardement af Libanon.

Saudierne har kaldt kidnapningen af soldaterne et »ukalkuleret eventyr« og har snakket med andre mellemøstlige lande om at få stoppet volden mellem Israel og Hizbollah.

»Den israelske ledelse ved, at det ikke hjælper på sikkerheden og stabiliteten at ødelægge den libanesiske økonomi og det libanesiske folk«, sagde den saudiske talsmand.

Israels angreb på Libanon er det største i 24 år.