Labol Kestina løb og faldt. Løb og faldt. Hun mistede bevidstheden, men vågnede igen. Løb videre.

Hun skulle finde hjælp og et hospital.

Kestina havde været offer for nogle oprørssoldaters helt særlige signatur i Norduganda. Soldaterne kom fra oprørsbevægelsen Lords Resistance Army (LRA), der fra slutningen af 1980erne og til 2008 skabte uro i Uganda.

Efter det der føles som et par timer, nåede Kestina til et hus, hvor manden hjalp hende videre til en sundhedsklinik og herfra kom hun videre med en bil til et hospital i byen Kitgum.

I to uger lå Kestina fladt på ryggen på hospitalet. På grund af hendes sår kunne hun ikke ligge på siden, og hun kunne heller ikke spise.

Tænkte på børn
Hver dag blev der puttet et par skefulde vandet grød i munden på Kestina. Når lægen behandlede sårene ved munden, kunne hun mærke smerten længere oppe på hovedet. Mens Kestina lå der, tænkte hun på børnene derhjemme, men hun kunne ikke gøre noget. Smerten var for stor.

Kestina havde sammen med sin mand og fem andre kvinder gået og hakket mellem nogle jordmøddeplanter, da soldaterne dukkede op - 10 mand og en kvinde. Det var midt på eftermiddagen, og solen bagte jorden efter et kraftigt regnskyl dagen før.

Kestina og de øvrige kvinder blev kommanderet sammen, så de sad ved siden af hinanden på jorden med benene strakt ud foran sig. I skødet holdt Kestina sine hænder foldet. Hun frygtede det værste.

Hun kendte godt LRA, og dagen før havde de besøgt landsbyen og stjålet mad fra beboerne.

Nægtede
En af oprørssoldaterne sagde noget til en anden soldat – en dreng på 10-11 år.

ARBEJDE.  Kestina arbejder hver dag i marken eller med at forarbejde de afgrøder, de høster. Foto: Jacob Ehrbahn Han havde ikke lyst til at gøre det, som han blev bedt om, så den ældre oprørssoldat gik frem og viste på en af kvinderne, hvad han skulle gøre.

LÆS OGSÅDenish sætter hver uge 2 kroner i banken

Det fik en af kvinderne til at skrige, men hun blev stoppet. Hvis nogle af kvinderne skreg igen, ville de få øjnene skåret ud, lød det.

»Nu er det din tur«, sagde soldaten til drengen.

Kestina sad yderst og som den sidste i rækken af kvinder. En af soldaterne lagde mærke til hendes foldede hænder.

»Mama, bed og se, om gud vil hjælpe dig. Vi gør, hvad gud har sendt os for at gøre«, sagde han.

Løb alt hvad hun kunne
Den unge dreng tog mod til sig. Han havde ikke noget valg. En efter en uden at de gav lyd fra sig skar han læberne og ørerne af kvinderne. Kestina kiggede på, og til sidst var det hende selv.

Kestina og de andre kvinder fik lov til at løbe, og det gjorde hun alt, hvad hun kunne. Hendes mand så hun aldrig igen.

FAKTADisse projekter støtter Danmarks Indsamling

Det var 20. august 1991, og Uganda var plaget af oprørsgruppen LRA, der i mange år frem kom til at spille en stor rolle i det nordlige Uganda for hundredtusinder af mennesker. Masser af kvinder fik skåret læber og ører af. Og masser af børn blev bortført og brugt som børnesoldater.

De blev tvunget til at gøre ugerninger, så de havde svært ved at vende tilbage til familierne.

Flere organisationer, der får støtte fra Danmarks Indsamling, der i aften samler ind til et stort tv-show på DR, har valgt at støtte børn og unge, der har været børnesoldater. Nogle af dem kan have været tvunget til at gøre som den unge soldat, der skar læberne af Kestina.

Bliver træt i ansigtet
I dag bor de tidligere børnesoldater side om side med de kvinder, mænd og børn, som var ofre for deres gerninger.

UGANDA.  Labol Kestina har ikke styr på, hvornår hun er født. Det betyder ikke noget for hende. Kestinas liv fortsatte. Hun måtte lære at leve med, at hun så anderledes ud. Folk kiggede underligt på hende, og hun følte, at de snakkede om hende.

Hun bor i dag i en lerhytte ved siden af sin bror. De lever af det, der vokser på markerne, og i ny og næ sælger de nogle afgrøder for at få råd til salt og sæbe.

LÆS OGSÅDe unge mødre i Uganda

Hun kan spise og drikke uden problemer, men når hun arbejder i marken, kan hun mærke det i hovedet, og når hun taler, bliver hun hurtigt træt i ansigtet.

Krigen er kommet på afstand og Kestina føler sig tryg der, hvor hun bor, fordi hun hurtigt kan løbe ind i skoven og gemme sig.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken