Siden Viktor Jusjtjenko i 2004 startede Orangerevolutionen i Ukraine, er meget vand løbet under den ukrainske bro, og den demokratiske udvikling har taget en deroute.

Det satte et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn herhjemme en tyk streg i dag.

På besøg var Jevgenija Timosjenko, datter af Ukraines tidligere premierminister Julia Timosjenko, der nu sidder fængslet under kummerlige forhold idømt syv år for magtmisbrug i forbindelse med indgåelsen af en gasaftale med Rusland i 2009.

»Min mors sag er et af de værste eksempler på politisk undertrykkelse. Men desværre er der mange flere. Hver dag åbnes der en ny kriminalsag mod politiske modstandere af styret og mod min mors støtter«, siger Jevgenija Timosjenko til Ritzau.

En af nøglefigurerne bag revolutionen
»Vores mål er at opnå et frit og uafhængigt valg i efteråret, men Ukraine ændrer sig til en autoritær stat. Derfor søger vi støtte i Danmark i kraft af EU-formandskabet«, fortsætter hun.

Hendes mor var selv en af nøglefigurerne bag revolutionen i 2004 og blev udnævnt som premierminister kort derefter.

I de efterfølgende år faldt reformbevægelsen dog fra hinanden, og Julia Timosjenko blev tvunget ud i opposition, da Viktor Janukovitj blev præsident sidste år.

Møde gjorde indtryk på Kofod
Ifølge Karsten Jakob Møller, der er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), er det siden da gået hastigt ned ad bakke i Ukraine.

»Det går i den helt gale retning. Efter de positive ting, der fulgte Orangerevolutionen, såsom øget demokrati og en betydelig pressefrihed, er det hele nu styret af Janokovitjs jernnæve og de oligarker, der bakker styret op«, siger han.

Dagens møde med Jevgenija Timosjenko gjorde indtryk på formanden for Det Udenrigspolitiske Nævn, Jeppe Kofod (S).

»Det foregår i vores baghave det her. Vi har i dag fået en beretning indefra, og det står meget slemt til. Vi er nødt til at presse på, for at Ukraine får rettet op, og som formandsland vil Danmark gøre alt, hvad vi kan for at få sikret retsstaten og demokratiet«, siger han.

Imens ligger Julia Timosjenkos håb ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som vil hastebehandle hendes sag.

FACEBOOKBliv ven med Politiken