Den tyske Angela Merkel lægger pres på forhandlingerne om græsk gæld.

Det mener en par eksperter i kølvandet på kanslerens interview i fem store europæiske dagblade i dag.

I interviewet gav hun udtryk for, at det på trods af hjælpepakker i milliardklassen og økonomiske stramninger fra grækernes side ikke er lykkedes at bringe landet på ret kurs og samtidig afværge truslen mod euro-samarbejdet.

»Vi har ikke overvundet krisen endnu. Grækenland er et særtilfælde, hvor det trods vores bestræbelser ikke er lykkedes for grækerne selv eller det internationale samfund at stabilisere situationen«, siger hun til aviserne.

LÆS OGSÅAngela Merkel tvivler på græsk redning

I Interviewet erkender hun også, at EU måske ikke valgte den rette strategi for at redde Grækenland.

»Gode politikere er altid i tvivl. Det er en måde hele tiden at holde øje med, om man er på rette kurs«.

Merkel presser på for løsning
Til trods for de dunkle udmeldinger i interviewet er Peter Nedergaard, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet overbevist om, at Angelas udtalelser i virkeligheden sætter skub i forhandlingerne.

De banker og finansielle virksomheder, der i øjebliket forhandler med Grækenland om at eftergive cirka 50 procent af gælden, bliver nemlig nu presset til at give sig ekstra, når Merkel signalerer, at Grækenland kan gå bankerot.

»Det er et dobbelt spil, hun kører over for bankerne og Grækenland. Hun lægger pres på forhandlerne for at få en løsning«, siger han og peger på, at både bankerne og Grækenland er interesseret i, at der bliver betalt bare en del af gælden.

LÆS OGSÅEU lægger pres på Grækenlands kreditorer

Bankerne, fordi alternativet er en reel bankerot, hvor de mister alt deres tilgodehavende, og Grækenland, fordi, »det som sådan jo ikke attraktivt at gå bankerot«, som Peter Nedergaard siger.

Han peger på, at det også er et tegn til, at Grækenland skal give sig og gøre noget selv for at nå i mål med forhandlingerne, der har været brudt sammen i flere omgange.

Hvorfor dykker kurserne ikke?
Oven på dagens udmelding fra Merkel skulle man næsten have forventet at se aktiekurserne dale, som alverdens avislæsere efterhånden blev vant til i sidste halvdel af 2011, hvor den eskalerende gældskrise i Grækenland jævnligt trak aktiekurser ned mod røde tal.

Hvorfor ser vi ikke aktiemarkederne gå amok nu, hvor Angela Merkel efter EU's redningsforsøg alligevel er indtillet på, at EU ikke fik løst problemet?

»Situationen er den, at markederne allerede har taget højde for det«, siger Benedicta Marzinotto, der blandt andet forsker i finansiering og vækst for den belgiske finans-tænketank Bruegel.

»Det græske marked for statsobligationer eksisterer ikke længere. Dem, der har haft græsk gæld, har afskrevet den og er kommet videre. I sidste måned faldt gælden hos private investorer, fordi Den Europæiske Centralbank har opkøbt græske gældsbeviser«, siger forskeren.

LÆS OGSÅSøvndal: »Grækenland må ikke spærre for sanktioner mod Iran«

Lige som professor Peter Nedergaard peger hun på, at forhandlingerne mellem bankerne og Grækenland skal falde på plads, hvis Grækenland skal gøre sig håb om at komme ud af krisen.

»Det er nok en besked til de private om, at de skal blive færdige med at forhandle, fordi alternativet er bankerot«, siger Benedicta Marzinotto.

Grækenland må sejle sin egen sø
Men udmeldingen fra Merkel kan også være et signal om, at man har den sydeuropæisk gældskrise så meget under kontrol, at man er villig til at lade Grækenland sejle sin egen sø.

Det mener i hvert fald Peter Nedergaard.

»Efterhånden er situationen i Grækenland blevet isoleret. Der er ved at være styr på Italien, Spanien og Irland, så Grækenland er skubbet ud i et hjørne. Det kunne godt lade sig give sig, at de går bankerot og ikke laver spill-over«, siger han.

LÆS OGSÅNy rapport puster til frygt for græsk kollaps

Med andre ord er faren for, at Grækenland skal blive den første dominobrik i en række, der vælter, overstået.

»Eurozonens eksistenskrise er overstået. Undertonen er, at vi er kommet hen over krisens bund og er på vej op«, siger han om Merkels udsagn.

Uvist hvad bankerot medbringer
Han bliver dog modsagt af professor Finn Østrup, der forsker på center for kapitalret og kreditmarkedsret ved CBS.

Finn Østrup mener ikke, at Merkel er så selvsikker på krisens inddæmmelse, at hun tør kaste fortøjningen til Grækenland.

»Man kan ikke bare slippe dem løs. Enhver krise har sit eget forløb og man kan ikke forudsige, hvad der sker i det øjeblik, Grækenland går konkurs«, siger han.

LÆS OGSÅGræsk økonomi skrumper mindst 5,5 procent

Han peger på et eksempel tilbage fra 2008, hvor Lehman Brothers (en investeringsbank, der krakkede og udløste finanskrisen, red.) og Argentinas betalingsstandsning i 2002 - to situationer, som udviklede sig helt forskelligt ifølge professoren.

»Da Lehman Brothers krakkede, steg renterne voldsomt nogle steder. Men da Argentina gik i betalingsstandsning, fik det ingen følger«, siger han.

Han giver dog Merkel ret i, at EU's græske krisestrategi har slået fejl.

Offentlig midler skal bistå Grækenland
Forhandlingerne mellem Grækenland og bankerne, i daglig økonom-jargon kaldet PSI for Private Sector Involvement, er ifølge EU-finanskommissær Olli Rehn på sporet igen.

Kommissæren advarer dog om, at for at få enderne til endegyldigt at mødes, og Grækenlands gæld fra 160 procent af BNP ned på overkommelige 120 procent, skal der måske offentlige midler til.

[ci-3]

»Vi er ret tæt på en aftale mellem den græske regering og den private sektor. Jeg tror, den kan afsluttes over de kommende dage, forhåbentlig i januar, snarere end februar«, siger Olli Rehn til nyhedsbureaet Reuters og fortsætter.

»Vi forbereder en pakke, som vil bane vejen for en bæredygtig løsning for Grækenland[...]det er sandsynligt, at der er øget behov for offentlige midler, men ikke noget dramatisk«, siger Olli Rehn.

LÆS OGSÅGrækenland er tæt på at slippe for gæld på 740 milliarder kroner

Ifølge nyhedsbureauets tal er der tale om finansiering af de sidste 5-6 procent ned til 120 procent-mærket på gælden, der skal findes fra andre steder end Grækenland eller bankerne.

Penge som ifølge Reuters skal komme fra europæiske regeringer eller Den Europæiske Centralbank.

Forhandlingerne skal være færdige senest til marts i år, hvor Grækenland skal ud og forny lån til statskassen for op mod 110 miliarder danske kroner.

FACEBOOKBliv ven med Politiken