For en gangs skyld står den europæiske økonomis smertensbarn, Grækenland, ikke på dagsordenen, når EU-lederne mødes til endnu et topmøde mandag i Bruxelles.

Men Grækenlands fortsatte kvaler med at levere et troværdigt økonomisk kursskifte og rygter om et kontroversielt tysk krav om at sætte grækerne under administration fra Bruxelles, hviler som en tung skygge over mødet.

Det er ellers meningen, at det skal markere, at eurozonen er ved at have alle værktøjer på plads til at lægge låg på den akutte krise, så man nu skifter kurs fra redningsplan og inddæmning til en fremadrettet vækst- og jobplan.

To store dagsordener og en mindre debat
Dagsordenen rummer som udgangspunkt tre punkter: Vedtagelse af to traktater - en for euroens nye permanente redningsfond, ESM, og en for den så omtalte nye finanspagt - og så en mindre konkluderende debat som startskud til at få gang i økonomien igen.

Vækstdebatten bliver på topmødet talt i gang af den danske EU-formand, statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

LÆS OGSÅSarkozy: Europa er ikke tæt på afgrund

Det fortsatte græske kaos er bare en af flere jokere, der kan kaste grus i maskineriet. Forhandlingerne i Athen med Grækenlands kreditorer går trægt, og tålmodigheden med landets nye regering er ved at være slidt i især det stærke euroland Tyskland.

LÆS OGSÅTysk minister: Tiden er ved at løbe ud for Grækenland

Der er også alvorlige knaster på vejen, før de to nye traktater er på plads.

Især traktaten om finanspagten kan blive genstand for svære slagsmål og betyde, at topmødet bliver meget længere end de fire timer, EU-præsident Herman Van Rompuy sigter mod.

Uenighed om straffeforanstaltninger
Der er blandt andet problemer med at enes om strafferegimet for lande, der ikke har orden i budgettet, og med at finde ud af, hvordan lande som Danmark uden for euroen passer ind i finanspagtens kommende hverdag. Især Polen kræver mere indflydelse.

Lige uden for forhandlingslokalet holder værtsnationen, Belgien, generalstrejke. De belgiske arbejdere er også trætte af at spænde livremmen ind. Nu vil de - ligesom de internationale finansmarkeder - se resultater fra de politiske ledere.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken