En række af Danmarks førende økonomer mener, at Grækenland står over for at forlade euroen i år.

Den opsigtsvækkende melding kommer samtidig med, at grækerne ellers er tæt på en gældssanering. En såkaldt ’klipning af gælden’, der skærer mere end 740 milliarder kroner af deres statsgæld.

Gældssaneringen skal give grækerne adgang til en ny redningspakke fra EU på samme størrelse.

LÆS MEREGrækenland er tæt på at slippe for gæld på 740 milliarder kroner

Men på trods af de astronomiske summer vurderer syv danske topøkonomer, at Grækenland ikke står til at redde. Medmindre grækerne forlader euroen.

»Selv med en hair-cut (gældssanering, red.) befinder grækerne sig i en uhyre svær situation. For deres skattemæssige infrastruktur er elendig. Samtidig er der ingen udsigt til vækst i landet«, siger Per Kongshøj Madsen, der er professor i økonomi på Aalborg Universitet.

Uholdbar gældsudvikling
Grækernes sidste redningsplanke er derfor et exit fra euroen, pointerer Kongshøj Madsen, fordi det vil give dem mulighed for at devaluere deres valuta, drakmen. Og ad den vej kan de genvinde den tabte konkurrenceevne, som landet mangler for at komme ovenpå igen.

»I den nuværende situation er det svært at se andre løsninger for sig«, tilføjer han.

Med gældssaneringen eftergiver private investorer gæld til Grækenland svarede til 70 procent af deres udlån.

Som det ser ud nu, sænker det den græske statsgæld til 120 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i 2020 mod den nuværende gæld på 160 procent.

TEMALæs hele politiken.dk's dækning af gældskrisen

Finn Østrup, der er professor i økonomi på CBS, peger imidlertid på, at selv efter det dramatiske indhug »vil den græske gæld ikke være bæredygtig«.

Det gør han med henvisning til tommelfingerreglen om, at gælden skal ned på 100 procent af BNP.

Kapitalfonde skal bidrage til gildet
Claus Vastrup, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, er enig i, at den kommende gældssanering langtfra får Grækenland på fode igen.

Han fremhæver, at det i første omgang bliver svært at nå ned på en græsk gæld på 120 procent af BNP, for det kræver, at både Den Europæiske Centralbank (ECB) og de store kapitalfonde bidrager til gildet. Noget begge parter hidtil har afvist.

Vastrup tror dog, at Grækenland bliver i euroen af politiske grunde.

»EU’s vurdering vil være, at det græske demokrati vil være i risiko, hvis de træder ud og på den måde står alene med de sociale konsekvenser«, siger han.

Et valg mellem pest eller kolera
Det valg, Grækenland står over for, bliver af mange økonomer fremstillet som et valg mellem pest eller kolera.

Grækerne kan bliver i eurozonen - det, Vastrup kalder den oplagte løsning.

Problemet er, at som medlem af euroen kan grækerne udelukkende forbedre deres konkurrenceevne via tonstunge besparelser. Ikke med en devaluering, der gør mindre ondt.

Eller også kan grækerne melde sig ud af eurozonen og devaluere.

Bagsiden af medaljen ved en devaluering er, at Grækenland i teorien så står med en endnu større gæld. For deres eurolån skal veksles til lån i drakmer med en svagere kurs.

Risiko for panisk stormløb
Dertil kommer, at landet risikerer et run på bankerne, det vil sige, at grækerne hæver alle deres penge i panik, samt at der altid følger hyperinflation med devalueringer – i hvert fald ifølge økonomibøgerne.

Men de eksperter, der forventer et græsk euroexit, mener alligevel, at dette vil være det mindst ringe valg.

Nye regnskabstekniske regler betyder nemlig, at grækerne formentlig får lov til at ombytte store dele af deres lån fra euro til drakmer en til en og dermed ikke får en væsentlig større gæld.

LÆS OGSÅØkonom: Kun tre EU-lande opfylder finanspagtens krav

Dertil kommer, ifølge Finn Østrup, at frygten for inflation er overdrevet.

»Der er ikke er noget empirisk belæg for, at lønstigninger æder fordelene ved en devaluering «, siger Østrup.

Han understreger også, at de græske banker allerede i dag er udsat for et run, som vil aftage med en flydende valutakurs. »Derfor ville det være bedst for den græske økonomi, hvis de gik ud af euroen«, siger Finn Østrup.

FACEBOOKBliv ven med Politiken