Mellemøstens pariaer er ved at få et comeback takket være krigen i Libanon.

Den franske udenrigsminister Philippe Douste-Blazy havde mandag aften et to timer langt møde med sin iranske kollega i Beirut.

Der er intet sluppet ud om forhandlingerne, men inden mødet udtalte den franske udenrigsminister, at »Iran spiller en vigtig, stabiliserende rolle« i regionen.

Syrien og Iran skal inddrages
Franskmændene mener, ligesom FN's generalsekretær Kofi Annan efter Libanon-konferencen for en uge siden i Rom, at både Syrien og Iran skal inddrages i forhandlingerne om en løsning på konflikten.

Det bliver der ikke talt højt om i de korridorforhandlinger, der foregår i FN-bygningen i New York i disse timer.

Men uden støtte fra de to lande vil Hizbollah som militær magt være stærkt svækket, selv om den siden midten af 1980'erne har været en vigtig faktor i det politiske liv i Libanon.

»Hizbollah har sejret«
Derfor er det umuligt at komme uden om Hizbollah - og dermed også om bevægelsens politiske, økonomiske og militære sponsorer, siger lederen af den drusiske befolkningsgruppe i Libanon, Walid Jumblatt, der er en af landets magtfulde mænd.

»Vi må erkende, at Hizbollah har slået israelerne. Det er ikke et spørgsmål om at vinde eller tabe en landsby yderligere. De har slået israelerne. Spørgsmålet er nu, hvem Nasrallah vil forære sin sejr«, siger han i et interview i Washington Post med henvisning til Hizbollah-lederen, Hassan Nasrallah.

Walid Jumblatt, hvis far blev myrdet i 1977 under borgerkrigen i Libanon, har i flere interview i de seneste uger givet udtryk for, at Hizbollah udløste den nuværende konflikt på iransk foranledning.

Ifølge Jumblatt - der er en voldsom kritiker af Israels politik over for Libanon - er Irans interesse på kort sigt at aflede den internationale opmærksomhed fra landets atomprogram.

Iran i Libanon
Den strategi må siges at være mislykket, for FN's Sikkerhedsråd gav mandag Iran et ultimatum: Landets atomprogram skal stoppe inden for en måned, hvis iranerne vil undgå »passende foranstaltninger«, der hurtigt kan udvikle sig til egentlige sanktioner.

Men Irans interesser i Libanon går mange år tilbage.

»Fra Hizbollahs fødsel i 1983 nød den nye bevægelse godt af Irans politiske, militære og logistiske støtte«, skriver de to libanesiske forskere Michel Hajji Georgiou og Michel Touma i en gennemgang af bevægelsens historie i det libanesiske dagblad L'Orient-Le Jour.

Fungerer i et splittet land
Iran har siden ikke alene leveret våben og penge, men også militære instruktører, som har undervist Hizbollahs militsfolk i træningslejre i Bekaa-dalen.

Men de understreger samtidig kraftigt, at Hizbollah ikke var og ikke er et fremmedlegeme i Libanon. Bevægelsen har vokset sig stærk ved at repræsentere den shiamuslimske befolkning i et broget og splittet land, hvor alle med Walid Jumblatts ord beskytter sig selv.

Uanset om de er shiamuslimer, kristne, sunnimuslimer eller drusere.

Kamp om lederskab
Som den store shiastat har Iran siden den iranske revolution i februar 1979 følt det som sin pligt at forsvare - og fremme - shiamuslimske positioner over for sunnimuslimerne.

Men i de seneste år har opgaven også bestået i at forsvare sig selv, for Iran frygter et amerikansk angreb.

Krigen mod Israel bidrager til at aflede USA's opmærksomhed. Iran selv kommer ikke i skudlinjen, mener den kendte franske Mellemøstforsker Olivier Roy.

Samtidig fremstår Iran som lederen af den panmuslimske, antiimperialistiske og antizionistiske lejr i Mellemøsten. Den rolle havde Egypten tidligere - men i dag tager ingen Egypten alvorligt.

Voldsomme fjender
Den 'arabiske garde' og oppositionen til de vestligt orienterede regimer i Mellemøsten retter nu blikket mod Hizbollah-lederen Hassan Nasrallah - og bag ham står Iran.

For iranerne handler den nuværende konflikt om at vinde nye positioner i kampen om lederskabet blandt muslimer i Mellemøsten, vurderer Olivier Roy. Den kamp bliver svær at vinde, for iranerne er oppe mod voldsomme fjender.

Meget afhænger også af, om de øvrige kræfter i Libanon efter krigen giver yderligere plads til Hizbollah - og dermed til iransk indflydelse i Libanon - eller om de sætter stopklodserne i.

Frygter for Libanon
Walid Jumblatt frygter, at den libanesiske regering efter krigen vil være for svag til at stoppe Hizbollahs indflydelse. Hizbollah vil fortsat være en magtfaktor, der som nu opererer som Irans og Syriens forlængede arm.

Han »frygter for Libanons fremtid«, som han udtrykker det - og han erkender, at Iran også i det internationale spil om Libanons og regionens fremtid bliver en vigtig brik.