Politiken fredag: Makedoniens parlament principgodkendte i går fredsaftalen mellem de ledende albanske og slaviske makedonske partier med 91 for og 19 imod efter flere dages forsøg fra mange parlamentsmedlemmer på at obstruere debatten.

Nu skal politikerne i gang med behandling af forfatningsændringer til forbedring af albanernes status, så der kan endnu være lange udsigter til endelig ratificering af fredsaftalen.

»Det er valgkampen op til parlamentsvalget, som ventes i januar, som er gået ind. Parlamentet graver sig ned i latterlige detaljer og bruger debatten til at positionere sig op til valget med hysteriske nationalistiske udfald«, siger den albanske computerspecialist Edmond Zhaku, der nu bruger det meste af sin tid i forsoningsnetværk, hvor albanske og makedonske intellektuelle arbejder sammen.

Mens kritikken hagler ned over NATO for at favorisere albanerne, siger Jan Mikkelsen, dansk leder af Den Internationale Valtufond, IMFs kontor i Skopje, at det internationale samfund »fokuserer for meget på kun albanernes problemer« og viser for ringe forståelse for de slaviske makedoneres.

»Der var en gammel aftale imellem ministerpræsidenten og det ledende albanske parti om, at albanerne frit styrede albansk-dominerede områder og bestemte virksomheder. Nu føler makedonerne, at albanerne ikke overholdt deres del af aftalen, da de ikke kunne forhindre den albanske militære offensiv fra begyndelsen af året«, siger Jan Mikkelsen.

Økonomisk kollaps
I går udkom regeringsavisen Nova Makedonija med den flammende overskrift: 'Økonomien tæt på totalt kollaps'. Ifølge Mikkelsen er det alarmistisk tale op til den internationale donorkonference, der ventes i midten af oktober.

»Sidste år forventede vi en 6 procents vækst i økonomien, men konflikten betyder, at der bliver minusvækst i stedet«, medgiver han. Men derfra og til at tale om et kollaps er der langt.

IMFs og andre internationale institutioners programmer blev sat i bero af krisen, »men underskuddet på statsbudgettet er relativt beskedent, så der forestår ikke noget sammenbrud«, siger Mikkelsen. Han ser det som et større problem, at den makedonske regering søger at styre den private sektor »efter fortidig logik«.

»Albanerne vandt«
En af landets førende kommentatorer, Dragan Pavlovic Latas, chef for tv-kanalen Sitel, siger: »Selvfølgelig må fredsaftalen godkendes, for albanerne har vundet militært og som i enhver krig må taberen give sig«.

Om EUs udenrigspolitiske koordinator, Javier Solanas, besøg i Skopje i går for at lægge pres på parlamentet siger han: »Han taler jo kun NATOs sag, og NATO reprænterer oprørshæren UCK. Vi dikteres af USA og savner Europas stemme«.

Efterforskere fra krigsforbryderdomstolen i Haag er kommet til Makedonien for at efterforske en krigsforbrydelse, som organisationen Human Rights Watch (HRW) har offentliggjort detaljer om.

Makedonsk politi dræbte 12. august - dagen før fredsaftalen blev underskrevet - seks albanske civile i landsbyen Ljuboten. HRWs rapport peger på den makedonske indenrigsminister, Ljube Boskovski, som ansvarlig for en regulær massakre, som tv-billeder viser, at han overværede. Over 100 albanske mænd blev arresteret. Ifølge rapporten blev yderligere tre personer dræbt af granater - en 6-årig dreng og to ældre mænd.

Boskovski, der ses som regeringens værste nationalistiske høg, anklages for at forsøge at smadre fredsprocessen med noget, der lignede henrettelse af de seks albanere, der blev skudt i Ljuboten.

Boskovski har tidligere sagt, at der var tale om »terrorister«. Han har nu tilføjet, at hvis uskyldige civile er dræbt, så er det »desværre det, som sker i krig«.

En dødelig fejltagelse
Den forklaring er Pavlovic Latas parat til at acceptere, selvom han ikke er en stor tilhænger af indenrigsministeren.

»Vores tv-station er i opposition til regeringen og stærkt kritisk over for Boskovski, men jeg tror, at han har ret i denne sag. NATO har undskyldt over for albanerne, at uskyldige civile ved en fejltagelse blev dræbt under NATO-bombardementerne. Hvorfor anerkender man ikke, at makedonske styrker kan begå samme slags fejl?«, spørger tv-chefen.

Ifølge tv-stationen afviste albanerne i Ljuboten at lade en kommission med international deltagelse foretage en paraffintest på de dræbte i Ljuboten for at fastslå, om de havde brugt våben.

Indenrigsministeren har udtalt til makedonsk presse, at han er parat til at lade sig prøve ved den internationale domstol. »Jeg er villig til at drage til Haag, hvis det er konsekvensen af at forsvare mit land«.

Boskovski afviste samtidig kategorisk HRWs anklager imod ham som direkte ansvarlig for begivenhederne i Ljuboten og hævdede, at han først kom til landsbyen, efter at politioperationen var overstået.

Slaviske makedonere, som Politiken har talt med i Skopjes gader, vil ikke afvise, »at den brutale Boskovski er gået over stregen«, som en af dem formulerer det. Det er karakteristisk for stemningen her, at almindelige makedonere nok føler sig kostet rundt med af det internationale samfund, men tiltro til deres egen regering kan der heller ikke spores meget af.