Annonce
Internationalt 20. feb. 2012 KL. 08.17

Breivik havde lang liste over terrormål

Massemorderen har nævnt 30 potentielle terrormål under afhøringer.

Annonce
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Terror i Norge


22. juli kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt begge angreb.

Retssagen begyndte 16. april.

Læs alt om terrorangrebene

Bomber eller skydevåben skulle bruges til at angribe en længere liste over terrormål, som massemorderen Anders Behring Breivik hævder, han ville ramme.

Den 32-årige massemorder har ifølge VG nævnt 30 potentielle terrormål - så mange, at politiet måtte bede ham om at sætte sig og lave en liste.

Desuden opererer han med en dødsliste over 12 kendte nordmænd, som han anser for at være landsforræddere.

Blandt dem er de forhenværende statsministre Gro Harlem Brundtland, Kåre Willoch og Kjell Magne Bondevik, VG's ansvarshavende chefredaktør, Torry Pedersen, chef på Aftenposten Hilde Haugsgjerd og flere organisationer som Amnesty International.

Ingen beviser
Hvor langt planerne har været, hersker der dog en vis tvivl om. Breivik har været inkonsekvent, når han har remset sine planer op, og hans prioriteter har svinget - personer, som har været nævnt i en afhøring, nævnes ikke i den næste.

»Han har i hvert fald i sit eget hoved haft tanker om at ramme forskellige mål. Vi har ikke beviser for, at han er gået videre med planerne ud over, at der er blevet fundet ubrugt bombemateriale på Vålstua gård (hvor Breivik planlagde angrebet 22. juli 2011 red.), siger politiadvokat Pål-Fredrik Kraby til VG.

I flere afhøringer har Breivik hævdet, at angrebene på regeringskvarteret og på øen Utøya 22. juli var en reserveplan. Hans Plan A var angiveligt at sprænge tre-fire bilbomber i den norske hovedstad Oslo.

LÆS OGSÅBBC: Vi havde ikke planer om at interviewe Breivik

Kan overdrive
Ifølge den plan skulle først regeringskvarteret rammes, herefter Arbejderpartiets hovedkontor og så kongeslottet. Blev Breivik ikke standset ville han bevæge sig videre til Socialistisk Venstrepartis kontorer og Dagsavisens redaktionslokaler.

Politiadvokat Pål-Fredrik Kraby mener, at det er sandsynligt, at Breivik overdriver sine planer.

»Der er flere tegn på, at han har haft ønske om at fremstå som mere betydningsfuld og have større rækkevidde, end det han faktisk har haft«, siger han.

LÆS OGSÅBreivik tvinges til ny mentalundersøgelse

»Samtidig er det en kendsgerning, at vi har fundet ud af, at der var omtrendt ligeså store mængder bombemateriale på gården, som det han faktisk brugte. Det kan virke, som om han har lagt planer for meget mere, men vi ved ikke, hvad de konkrete planer er«, siger han.

En del af strategien
Også Magnus Ranstorp, som er en af Nordens mest anerkendte terroreksperter, peger på, at Breivik kan overdrive.

»Det er en del af hans strategi at vildlede efterforskningen. Breivik ønsker at gøre sig vigtigere, end han er. For han er det et makabert teater, hvor han selv spiller hovedrollen«, siger han ifølge VG.

»Breivik forsøger at opbygge et billede af sig selv som en del af noget større«, siger Magnus Ranstorp.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Politik
28. maj. KL. 23.32

Økonom: Skattereform er et skridt i den rigtige retning

Regeringen hæver topskattegrænsen - blandt andet på bekostning af boligejerne. Dermed følger de råd fra eksperter.

Gældskrisen
28. maj. KL. 20.24
Kollaps. Den græske økonomi er slem, men måske er den endnu værre, mener landets forhenværende premierminister Lucas Papademos. - Foto: NIKOLAS GIAKOUMIDIS/AP

Græsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Det kræver en stabil regering nu, hvis ikke økonomien skal kollapse, siger tidligere ministerpræsident.

Gadeplan
28. maj. KL. 19.40
HÆRVÆRK. Graffiti på statue ved Dronning Louises Bro i København.

Københavnske vejstrækninger har 1,5 stykker graffiti per meter

Der er blevet - en lille bitte smule - længere mellem graffitien i byen. Optælling viser et fald på 0,76 pct. i graffiti i hovedstaden.

Annoncer
Annoncer