Det er ikke kun eurolande, der skal betale til den redningspakke, som i aftes blev godkendt til Grækenland.

Også en række banker og andre private investorer skal spytte i kassen de kommende år for at holde Grækenland oven vande.

En bærende del af hjælpepakken betyder nemlig, at de private investorer skal acceptere et tab på de lån, de har ydet Grækenland via statsobligationer. Det skønnes at give 100 milliarder euro ekstra til den græske statskasse, når kalenderen når til 2020.

Ordningen er i første omgang frivillig for de investorer, der ejer græske statsobligationer. Men EU-analytiker hos Nordea Markets Anders Matzen skønner, at det ikke vil lykkes at få alle investorerne med på den. Grækenland kan derfor blive nødt til at tvinge investorerne til at gå med.

»Det bliver vi klogere på i de kommende uger. I morgen går den frivillige ordning i gang. I anden uge af marts forventes gældsomlægningen at være på plads, og så vil det vise sig, om den frivillige ordning er nok«, siger Anders Matzen.

Får tab på to ting
Den frivillige låneomlægning betyder, at investorerne får cirka 15 euro i den ene hånd, og i den anden hånd får de en ny obligation til en værdi af cirka 32 euro. Obligationen har en løbetid på 30 år og en gennemsnitlig rente på 3,65 procent.

Det betyder, at investorerne både får tab nu, da den nye obligation ikke er så meget værd, og de får også tab på grund af, at renten er lav. Hvis man følger markedsudviklingen, burde renten nemlig være noget højere i lyset af den risiko, som investorerne løber.

LÆS MEREØkonom: Eurozonen køber sig tid til at gardere sig mod bankerot

Det er derfor ikke sikkert, at alle de private investorer vil hoppe med på den. Der er en risiko for, at de såkaldte hedge-fonde, som er en slags investeringsforening, ikke vil acceptere den frivillige ordning.

Hedge-fondene har købt mange af de obligationer, som blandt andet de franske banker har ønsket at komme af med, og det er ikke attraktivt for dem, at omlægge lånene frivilligt.

Foreslår tvang
Hvis der ikke er nok investorer, der vil gå den frivillige vej, kan Grækenland blive nødt til at tvinge en gældsomlægning ned over investorerne.

Hovedpunkter i aftale

Foto: AP

• Aftalen løber indtil 2014
• Målet er at opnå en græsk gæld i forhold til bruttonationalproduktet (bnp) på 120,5 procent i 2020. I dag er den 160 procent.
• Den Europæiske Centralbank, ECB, indvilger i at videredistribuere deres fortjeneste på græske statsobligationer til de europæiske centralbanker, som kan videresende pengene til Grækenland indtil 2020.
• Renten på de græske lån sænkes.
• Nedskrivningen af de private investorers tilgodehavender på græske statsobligationer bliver på 53,5 pct. og renten bliver på 3,65 pct.
• Grækenland skal gennemføre reformer og besparelser som tidligere vedtaget.
• Den særlige konto, der skal sikre den fremtidige udbetaling til Grækenlands kreditorer, kommer kun til at indeholde penge til at betale næste gang, der skal forfalde penge til kreditorerne.

Kilde: Børsen

Den græske regering meddeler, at den vil fremsende et lovforslag, der tvinger private investorer med på hjælpepakkens præmis om at nedskrive investorernes tilgodehavender på græske statsobligationer.

LÆS OGSÅNy græsk hjælpepakke på plads efter 12 timers forhandling

Og netop en tvungen gældsomlægning er hedge-fondene interesserede i, forklarer Anders Matzen. Hedge-fondene har nemlig ofte tegnet forsikringer mod tab på statsobligationer, og de kan kun indløses, hvis investorerne bliver tvunget til at omlægge lånene.

Så en tvungen omlægning er hedge-fondene derfor interesserede i.

Konsekvenser uklare
Men hvis de begynder at stille krav om at få indløst deres konkursforsikringer, så melder der sig et nyt problem. Ingen ved nemlig, hvor mange der har tegnet forsikringstypen, og konsekvenserne er derfor svære at forudse, hvis investorerne stiller krav om erstatning.

»Derved kan der opstå et stort juridisk slagsmål, som i sig selv kan få den finansielle uro omkring Grækenland til at fortsætte«, vurderer Jacob Graven, cheføkonom i Sydbank.

De græske obligationer er spredt ud for alle vinde, men størstedelen ligger i Grækenland, og det betyder, at det er græske banker og pensionselskaber, der i forvejen er presset, som skal tage de økonomiske hug fra den græske gældskrise.

FACEBOOKBliv ven med Politiken