Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 4. apr. 2012 KL. 08.31

Fransk politi anholder endnu ti mistænkte islamister

De anholdte har en profil, der ligner massemorderen Mohammed Merahs, siger politiet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Franske eliteindsatshold har tidligt til morgen anholdt ti formodede islamister forskellige steder i landet.

De ti blev ifølge Le Figaro anholdt i henholdsvis Marseille, Pau, Valence, Carpentras og Roubaix ved grænsen til Belgien.

Anholdelserne sker dagen efter, at de franske myndigheder udviste flere islamister og imamer og knap en uge efter at 19 formodede islamister blev anholdt.

LÆS OGSÅFrankrig udviser islamister og imamer efter Toulouse-terror

Franske myndigheder har indført en hård linje siden specialstyrker for knap to uger siden skød og dræbte den 23-årige Mohamed Merah, som i sidste måned dræbte syv personer - heraf tre børn - i og omkring Toulouse.

LÆS OGSÅMobiltelefon knytter Merahs storebror til skolemassakre

De anholdte har angiveligt alle været - eller havde planer om at tage - på træningslejr i grænseområdet mellem Pakistan og Afghanistan, men har ingen direkte forbindelse til gerningsmanden fra Toulouse. Ifølge politiet har de anholdte dog alle en profil, der ligner Merahs.

»De er isolerede individer, som er selv-radikaliserede«, siger en politikilde til Reuters.

13 efterforskes for terror
Den franske præsident Nicolas Sarkozy, som kæmper for at blive genvalgt ved præsidentvalget i april og maj, har svoret at udrydde alle former for militarisme efter Merahs drabstogt.

13 af sidste uges 19 anholdte, der alle forbindes med en fransk radikal islamistgruppe, efterforskes nu for mistanke om terror.

FACEBOOKBliv ven med Politiken