Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 5. apr. 2012 KL. 08.52

Tyskland trues med Toulouse-massakre

Islamistisk hjemmeside, der bruges af al-Qaeda, truer med at angribe Berlin.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En islamistisk hjemmeside, der tidligere er blevet brugt af al-Qaeda, truer med at angribe i hjertet af Berlin, hvis ikke Tyskland løslader en fængslet kvindelig militant.

»Dette er en særlig meddelelse til den gamle dame i Tyskland (forbundskansler Angela Merkel). Du bør lære af, hvad der skete i Frankrig«, står der i en erklæring uden afsender på hjemmesiden.

»Øjeblikkelig løsladelse af Um Seif Al-Ansariya før en ny Mohammed Merah angriber i hjertet af Berlin«, står der i erklæringen, der refererer til massemorderen, der dræbte syv i den franske by Toulouse i marts.

Den nordafrikanske gren af al-Qaeda (AQIM) siger, at man stadig har den tyske ingeniør Edgar Raupach, der blev bortført i byen Kano i Nigerian i januar, som gidsel.

Fem mænd arresteret efter bortførelse
Gruppen siger, at man vil frigive tyskeren i bytte for Felis Lowitz, hvis muslimske navn er Um Saif al-Islam Al-Ansariya.

»Mange muslimer har hørt, hvad I har gjort ved Um Seif ... I rev hendes slør og tøj af«, hedder det i erklæringen.

Beskeden er den første på Shamukh al-Islam hjemmesiden, siden den lukkede ned sammen med flere andre islamistiske hjemmesider for en uge siden.

Myndighederne i Nigeria har arresteret fem mænd, der er sat i forbindelse med bortførelsen i januar af den tyske ingeniør.

Fire af de mistænkte blev anholdt ved et supermarked i den nordlige by Kano, mens den femte blev anholdt i en separat aktion.

Nigerianske myndigheder oplyser, at der blev fundet AQIM-manualer på en computer, der blev beslaglagt under aktionen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau