Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 10. apr. 2012 KL. 10.34

Rapport om Breiviks psykiske tilstand offentliggøres i dag

Den anden psykiatiske rapport om massemorderen er klar.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Terror i Norge


22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.


INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

Allerede før psykiatrisk rapport nummer to om den norske massemorder Anders Behring Breivik i dag bliver offentliggjort, spekuleres der i, hvilken af de to rapporter der kommer til at veje tungest under retssagen.

Den første rapport fastslog, at Breivik, som 22. juli sidste år dræbte 77 personer i Oslo og på øen Utøya, var paranoid skizofren og havde været psykotisk i flere år.

De to psykiatere bag rapporten Synne Sørheim og Torgeir Husby konkluderede, at Breivik var psykotisk både før, under og efter angrebene og dermed sandsynligvis ikke er egnet til fængselsstraf.

Ny rapport vejer tungest?
Men psykiaternes metode og udformningen af rapporten mødte massiv kritik, da den blev fremlagt, og bistandsadvokaterne krævede en ny psykiatrisk rapport udarbejdet af nye sagkyndige.

Kravet blev imødekommet, og den nye metode indebar blandt andet, at de to psykiatere Terje Tørrisen og Agnar Aspaas har døgnobserveret Breivik i tre uger, og i det hele taget beskrives rapporten som mere grundig end den forrige.

Dermed må den nye rapport i dag komme til at veje tungere end den første, mener mange, blandt andre Mette Yvonne Larsen, som er en af de koordinerende bistandsadvokater i sagen ifølge Aftonposten.no.

Hun får støtte af flere fagfolk.

»Det er dommerne, som bestemmer, men almindelig sund fornuft siger, at en rapport med døgnobservation står stærkere end en uden«, siger psykiater og seniorforsker Pål Hartvig.

Jurister: Bevisførelsen afgørende
Men i juramiljøet er holdningen en anden.

At blive vurderet som utilregnelig er det værste, som kan ske og den ultimative ydmygelse

Anders Behring Breivik

»Det afgørende er, hvad bevisførelsen får frem under retssagen. Det giver ikke mening at sige på forhånd, at den ene rapport vejer tungere end den anden. Man kan jo også argumentere den anden vej ved at sige, at de første sagkyndige var mindre forudindtagede og havde et mere åbent sind«, siger Rune Lium, som er tingretsdommer og sidder i dommernes mediegruppe.

Viser det sig, at de to rapporter når frem til to forskellige konklusioner, bliver det en kamp i retten under sagen, som begynder 16. april, mener advokat Harald Stabell.

»Jeg tror, at retten i det tilfælde vil tænke, at når man har to rapporter fra sagkyndige som adskiller sig, vil den øvrige bevisførelse være afgørende«, siger han til NTB.

Breivik: Ultimativ ydmygelse
Selv har Anders Behring Breivik udtrykt, at han er skuffet over, at rapporten dømmer ham som psykisk syg. Breivik mener selv, at han var fuldkommen tilregnelig under angrebene.

»At blive vurderet som utilregnelig er det værste, som kan ske og den ultimative ydmygelse«, skrev han for nylig i et åbent brev til de norske medier.

LÆS OGSÅBreivik vil dømmes for sine handlinger

Den 33-årige massemorder mener, at psykiaterne bag den første rapport fandt på historier, for at få ham til at fremstå som en syg person.

Ti uger sat af til retssag
Ender det med, at Breivik erklæres for utilregnelig, falder ideen med Breiviks angreb til jorden, siger hans advokat Geir Lippestad.

»Han har begået disse handlinger ud fra en rationel opfattelse. Det er klart, at hvis han er utilregnelig, så falder det sammen«, siger han.

Retssagen indledes 16. april og ventes at vare i ti uger. Efter planen skal Breivik bruge en uge på sin forklaring.

FACEBOOKBliv ven med Politiken