Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

Irankrig, abortmodstand og illegal indvandring har de seneste måneder fyldt godt op i amerikansk politik. Men nu hvor den egentlige præsidentvalgkamp er begyndt, betyder et enkelt tal mere end alt andet.

Stiger beskæftigelsen støt, vinder den siddende præsident, Barack Obama. Falder den, kan det blive sejr for udfordreren, Mitt Romney.

Umiddelbart er analysen ikke mere indviklet end dette, vurderer en af USA’s førende forskere på området.

Jobtal afgør Obamas skæbne
»Økonomien bliver ufattelig vigtig i valget. Så længe jobtallet stiger støt hver måned, bliver det meget, meget svært at slå Obama«, siger professor Henry Brady til politiken.dk.

Henry Brady er dekan for politiske studier ved Berkeley-universitetet i Californien og leder af USA’s selskab for politisk videnskab, American Political Science Association.

De seneste måneder er jobtallet steget med omtrent 200.000 om måneden, hvilket har været en kærkommen udvikling for Barack Obama. Her ligger hans ubestridt største styrke, hvis udviklingen fortsætter. Imidlertid kom der i sidste uge tal for marts, som viser en mindre stigning end ventet i beskæftigelsen på blot 120.000. Det er dårligt nyt for præsidenten.

LÆS OGSÅ Elendig dag på Wall Street: Største kursfald i år

En udbredt holdning er nemlig, at det går trægt med at rette amerikansk økonomi op efter den historiske nedtur de seneste år. Næsten halvdelen af republikanske vælgere mener, at USA’s økonomi er på vej nedad, viser en måling, som blev foretaget i sidste måned i Obamas hjemstat, Illinois.

Barack Obama

Styrker:

• Beskæftigelsen stiger for tiden og tyder på, at hans politik fører USA ud af krisen.
• Han gav ordre til aktionen med Osama bin Laden. Det er så stort, at det delvist fritager ham for kritik vedr. udenrigspolitikken.

Svagheder:

• Hvis stigningen i beskæftigelsen løjer af, kan det ramme ham hårdt. Mange er skeptiske over for hans økonomiske politik.
• Højesteret kan underkende hans sundhedsreform, som mange amerikanere i forvejen er skeptiske overfor. Det vil være et stort slag.

Her ligger den største risiko for Obama i det kommende valg, vurderer Henry Brady:

»Selv om nøgletal tyder på, at Obamas stimulering af økonomien virker, er der mange, som tvivler. Han er nødt til at overkomme at finde et svar til de mange, som mener, at hans politik ikke har virket«.

Mitt Romneys styrke på dette område er, at økonomisk politik anses for at være en af hans stærke sider. Hans baggrund i det private erhvervsliv vil igen og igen blive nævnt i valgkampen som en fordel for republikaneren, der har ledet en række finansselskaber.

Sundhedsreform kan ramme præsidenten
Obamas næststørste risiko er, at hans storstilede reform af det amerikanske sundhedssystem kan ende med at blive underkendt af højesteret til juni. Retten er i denne tid ved at tage stilling til, om det strider mod den amerikanske forfatning at lovgive om, at alle skal have en sundhedsforsikring – et forhold, som mange amerikanske vælgere i forvejen er skeptisk overfor.

»Hvis højesteret dømmer imod reformen, er det svært at forestille sig, at det ikke vil smitte af på Obama«, siger Henry Brady.

LÆS ARTIKLENObamas sundhedsreform kom skidt fra start i Højesteret

Det er dog usikkert, om kvaler med sundhedsreformen omvendt kan komme Romney til gode.

»Mens han var guvernør i Massachusets, gennemførte Romney en reform, der meget ligner den, som Obama nu er ved at gennemføre på landsplan. Det kan risikere at ramme Romney selv, hvis han kritiserer reformen«, siger Henry Brady.

Valgkampen bliver fattig på udenrigspolitik
Ét område, hvor Obama nærmest er skudsikker, er udenrigspolitikken.

»Udenrigspolitik vil vi ikke se meget af i valgkampen. Obama har været hård over for Irak og Afghanistan. I republikanernes primærvalg har været meget tale om Iran, men det bliver svært at fremstille Obama som blød. Det var Obama, der gav ordren til aktionen mod Osama bin Laden – en ting, som aldrig lykkedes for George W. Bush«, siger Henry Brady.

Romneys penge kan blive hans ulempe
Den største risiko for Mitt Romney vil være, at det aldrig lykkes ham at overbevise amerikanerne om, at han forstår deres problemer. Republikaneren er stenrig, og ved flere lejligheder har det skabt røre, at han ikke har lagt skjul på, at han er en del af landets overklasse.

Mitt Romney

Styrker:

• Hans baggrund som direktør i det private erhvervsliv gør ham i manges øjne stærk inden for skabelsen af flere job.
• Stærk opbakning fra det republikanske bagland. Med Obamas signaler om millionærskat føler mange, at landet er på vej ud over afgrunden.

Svagheder:

• Han får svært ved at kritisere Obama for sundhedsreformen. Han gennemførte en reform næsten magen til, da han var guvernør i Massachusets.
• Hans rygte som verdensfjern rigmand. Mange af midtervælgerne tvivler på, at han kan sætte sig ind i deres problemer.
• Kristne vælgere. Mange er skeptiske over for, om en mormon er ægte kristen.

Da han fortalte, at han interesserer sig for motorsport, nævnte han som sidebemærkning, at flere af hans venner er ejere af racerhold, som deltager i de kostbare Nascar-løb. En bemærkning om, at hans kone kører i »et par cadilac’er«, har ligeledes skabt et indtryk af en fjern rigmand, vurderer Henry Brady.

LÆS OGSÅRomney beskyldes for at glæde sig over fyringer

I sidste ende kan det dog være Romneys religion, der kan virke mest fremmedgørende på vælgerne.

Religion er Romneys svaghed
»Som mormon er han langt fra den almindelige amerikaners religion. Han vil få problemer med evangeliske kristne, udgør en stor del af de republikanske vælgere. Mange af dem tvivler på, at Romney er ægte kristen«, siger Henry Brady.

Han peger på, at religion er blevet mere og mere vigtig i amerikansk politik de seneste 40 år. Siden abort blev tilladt, har mange kristne organisationer vokset sig store. Der er dannet en alliance mellem det kristne højre i Midtvesten og de konservative republikanere i sydstaterne.

»Vi ser flere og flere diskussioner om abort, bønner i skolen, og homoseksuelles rettigheder. Diskussionerne har drevet en dyb kløft mellem republikanere og demokrater. Så meget, at disse emner er blevet de næstvigtigste for vælgerne efter økonomien «, siger Henry Brady til politiken.dk.

Valgkampen bliver historisk beskidt
Professoren forudser, at religion vil danne grundlag for en ualmindelig beskidt og brutal valgkamp.

»Romney vil blive fremstillet som den rige og utilregnelige mormon. Obama vil blive fremstillet som uamerikansk på grund af sit navn og sin baggrund, som er forskellig fra de fleste amerikaneres«.

Præsidentvalget finder sted 6. november.

FACEBOOKBlev ven med Politiken