Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 11. apr. 2012 KL. 10.58 opdateret 11. apr. 2012 KL. 11.14

Særdeles kraftigt jordskælv rammer indonesisk hav

Et jordskælv på mindst 8,7 på richterskalaen er målt ud for Aceh i Indonesien.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Tip os

Er du i Asien og har du bemærket jordskælvet? Kontakt os og fortæl om dine oplevelser.

SMS: Send en sms til 1218 med teksten 'Tip' efterfulgt af din besked. F.eks.: Tip jeg har oplevet at...

MMS: Send billeder som mms til 1218 med teksten 'Tip', gerne efterfulgt af en forklarende tekst og navnet på fotografen.

MAIL: Send tekst, billeder, video og dokumenter til tip@pol.dk.

Læs mere om vilkårene

Indonesiens geofysiske agentur har målt et jordskælv på 8,9 på richterskalaen ud for provinsen Aceh i Indonesien.

Det skriver Reuters.

Det geofysiske agentur har udsendt et tsunamivarsel.

Aceh blev i 2004 ramt af tsunami, der dræbte 200.000 mennesker i forskellige lande i Det Indiske Ocean. Tsunamien i 2004 blev udløst af et jordskælv, der målte 9,3 på richterskalaen.

Tsunami Advarselscenteret for Stillehavet har også udsendt tsunamiadvarsel for hele Det Indiske Ocean. Ifølge centeret er jordskælvet målt til 8,7 på richterskalaen.

Jordskælvet kan forårsage destruktiv tsunami
Tsunami Advarselscenteret for Stillehavet skriver i sin advarsel, at et jordskælv af denne størrelse potentielt kan udløse »en udbredt destruktiv tsunami som kan påvirke kyster over hele Det Indiske Ocean«

Ifølge U.S. Geological Survey, det amerikanske organ, som måler jordskælv, er skælvets epicenter 431 kilometer sydvest for Banda Aceh i Indonesien og 962 kilometer vest for Malaysias hovedstad, Kuala Lumpur.

Ifølge Reuters har Indien udsendt tsunamivarsel for den indiske østkyst og øgruppen Andamanerne.

FACEBOOKBliv ven med Politiken