Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

I næste uge taler Anders Behring Breivik fra sin plads i vidneskranken på anden sal i Oslo Tingrett, hvor han står tiltalt for terrorangrebet 2. juli, der kostede 77 mennesker livet.

Men retssagen er kun en del af det opgør, som følger i kølvandet på angrebet.

Det mener en række norske forfattere i form af Jan Kjærstad, Hanne Ørstavika og Erika Fatland, som politiken.dk har sat i stævne for at spørge om deres syn på retssagens betydning.

Kjærstad: En djævelsk strategi
Forfatter og teolog Jan Kjærstad forventer, at Breivik vil gentage store dele af de ekstreme holdninger, som han har nedfældet i sit lange manifest.

Ved at gentage sine budskaber foran hundreder af journalister opnår terroristen sit mål, beklager Kjærstad.

»Vi bliver nyttige idioter. Uanset, om man værger sig for alle argumenterne, vil man høre det igen og igen«, siger han.

Samtidig erkender forfatteren, at retssagen er en nødvendig del af et retssamfund, og at mediedækningen også er nødvendig i et vist omfang.

»Det er paradokset. Det er en djævelsk mediestrategi. Det er en beregnet virkning af hele gerningen. Man er på en måde gidsler«, siger han.

Frygter rekruteringsseance
Jan Kjærstad frygter tilmed, at enkelte individer vil blive inspireret af Breiviks tankegang, selv om de tager afstand fra selve terrorangrebet.

»I bedste fald er det sådan, at folk tænker på modargumenterne, men mange vil ikke gøre det og blive fascineret. På den måde er det også en slags rekrutterings-seance«, siger han.

LÆS MEREForsvarer: »Breivik vil beklage, at han ikke gik længere«

Anders Behring Breivik har erkendt, at han står bag terrorangrebet, og derfor er det største spørgsmål i retssagen, hvorvidt han er strafferetsligt tilregnelig eller ej.

Jan Kjærstad håber, at retten erklærer ham for tilregnelig, fordi det i hans øjne hindrer nordmændene i at kategorisere terrorangrebet som en gal mands værk.

Det vil fremme debatten om ekstremisme i Norge, som er strengt nødvendigt, mener forfatteren.

»Man bør se på hele det sprog, man bruger i den offentlige debat. En stor del af de ord og argumenter, som han står for, kan man finde hos de yderligtgående, konservative partier i Norge, selv om de har vasket hænder og sagt, at vi har aldrig ment det sådan«, siger han.

I kølvandet på terrorangrebet erkendte lederen af Fremskrittspartiet, Siv Jensen, at der var grund til at ændre sprogbruget. Men det er ikke nok for Jan Kjærstad, der kalder det »snak« og »ikke handling«.

LÆS MERENorsk fremskridtsparti angrer sprogbrug

I Dagbladet har forfatteren skrevet et indlæg, hvor han blandt andet angriber Norges asylpolitik for at være fremmedfjendsk.

Den første politik står i kontrast til de mange ord om mangfoldig, der faldt over læberne i dagene efter 22. juli, mener han.

»Man har ikke formået at gå fra manifestation med bannere til i hverdagen at lave en politisk praksis, som er empatisk. Det er skuffende og uværdigt, når vi har oplevet 22. juli«, siger han.

Nogen vil måske sige, at asylpolitik og terrorangrebet ikke umiddelbart har noget med hinanden at gøre, og at det er at slå politisk plat på terrorangrebet at koble de to ting sammen. Hvad er dit svar til dem?

»Det som kendetegner Breivik er et enormt tunnelsyn. Modsætningen er mangfoldighed. Mangfoldigheden blev angrebet«, siger Kjærstad.

Ørstavik: Retssagen er ikke nok
En anden forfatter, Hanne Ørstavik, efterlyser også et opgør. Men hendes fokus er et andet. Hun advarer sine landsmænd mod, at retssagen bliver eneste omdrejningspunkt for bearbejdelsen af terrorangrebet.

For retssagen udgør blot det øverste tynde lag af rationalitet, skyld og ansvar, der knytter sig til terrorangrebet, mener den prisbelønnede forfatter, der blandt andet har læst psykologi og sociologi.

»Sagen er et enormt sår i den enkelte af os. Hvad gør vi med det sår? Vi forholder os kun til det på en logisk, rationel måde i retssystemet, fordi det er på en måde det eneste, som vi har et sprog for i dag«, siger hun.

LÆS MERENordmænd kæmper for at genskabe paradiset

Hanne Ørstavik nævner mindehøjtidelighederne i dagene efter terrorangrebet som et bevis på, at der er et underliggende behov for at bearbejde angrebet på et dybere plan.

»I kirken søgte vi et fællesskab, som kan rumme andet end bare det rationelle niveau, og som var et større fællesskab end familien eller en terapeutisk samtale«, siger hun.

Og forfatteren efterlyser, at nordmændene i højere grad beskæftiger sig med sagen på et irrationelt niveau for at bearbejde den mistro og tab af uskyld, som hun mener, at terrorangrebet har medført.

Konkret peger hun på teater og dans som mulige udtryksformer.

»En kollektiv bevægelse helt konkret, fysisk. Terrorangrebet har også mytologisk dimension af kraft, som vi på en eller anden måde må nærme os, tage ind i os og bearbejde«, siger hun.

Det er menneskeligt at tage flugten fra ubehagelige temaer, erkender Hanna Ørstavik. Men udebliver opgøret med de dybere følelser, er konsekvensen, at selve retssagen ender som en bygning »på et fundament fyld med sprækker«, mener hun.

Forfatter.  Hanne Ørstavik har senest udgivet romanen Hyenene, der er nummer ti i rækken af bøger fra hendes hånd. Foto: Lars Just.

I debatten om Breiviks psykiske tilstand argumenterer nogen for, at det er lettere at forstå, hvordan terrorangrebet kunne finde sted, hvis han erklæres for sindssyg.

Men i lighed med Jan Kjærstad håber Hanne Ørstavik, at Breivik ikke bliver erklæret for psykisk syg.

»Det er for letvindt. Vi er nødt til at tage ansvar for os selv og hinanden som samfund. Han var en af os, og så gjorde han dette. Det er vi nødt til at forholde os til, og hvis vi betegner ham som syg, så er han ikke længere en af os«, siger hun.

Fatland: Et nationalt traume
Antropolog Erika Fatland har beskæftiget sig indgående med den sorg, der følger i kølvandet på et terrorangreb.

Hun har brugt seks år af sit liv på at skrive en bog om angrebet på en skole i Beslan i Nordkaukasus tilbage i 2004, hvor 333 mennesker mistede livet, da en gruppe separatister tog mere end 1.200 personer som gidsler.

Nu arbejder hun på en bog, der skal handle om terrorangrebet 22. juli samt de første 12 måneder derefter, og hun kommer derfor til at følge retssagen tæt.

»Hele hændelsen er et stort nationalt traume. Det var så stort, brutalt og man har aldrig set noget lignende, der minder om det. Så det er klart, at sagen kræver meget opmærksomhed, man må prøve at forstå sagen fra alle vinkler«, siger hun.

LÆS MERENordmænd er trætte af Breivik-sagen

forfatter.  Erika Fatlands bog om 22. juli skal være færdig i august. Foto: Lars Just. Retssagen bliver »ubehagelig«, mener Erika Fatland. Men for mange berørte kan den også være en umiddelbar hjælp til at overkomme de store følelser.

»Det kan være en trøst, at alle andre er lige så optagede af sagen, som du selv er, og det kan være en distraktion, fordi du ikke behøver at gå ind i din egen sorg, så din reaktion af sorg bliver udsat«, siger hun.

Faktisk har flere pårørende til ofre for terrorangrebet i Beslan fortalt Erika Fatland, at den største sorg ramte, da omverdens opmærksomhed forsvandt.

»Da det første år var omme, journalister og myndighedspersoner rejste væk, retssagen var ovre, og der blev stille, der begyndte det virkeligt at blive tungt. Der kommer hverdagen«, siger hun.

Retssagen mod Anders Behring Breivik begynder på mandag og er berammet til ti uger.

FACEBOOKBliv ven med Politiken