Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 14. apr. 2012 KL. 11.43

USA smider agenter hjem efter pinlig sexskandale

12 Secret Service-agenter hyggede sig vel rigeligt før Obamas besøg i Colombia.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

USA’s Secret Service sender 12 agenter hjem fra topmøde i Colombia efter beskyldninger om prostitutionsbesøg.

Et topmøde for lederne i Nord- og Sydamerika indledes lørdag i Colombia med bekæmpelse af narkosmugling øverst på dagsordenen.

Men det startede med en artig skandale.

Fra narko til prositution
USA’s regering har hjemkaldt 12 af præsident Barack Obamas sikkerhedsfolk fra byen Cartagena, hvor topmødet holdes, efter det er blevet afsløret, at flere af dem har fordrevet tiden med at forlyste sig med prostituerede, oplyser amerikanske medier.

»Der har været beskyldninger om, at agenter fra Secret Service har opført sig forkert i Cartagena, Colombia, forud for præsidentens rejse«, siger en talsmand for tjenesten.

Et stort hold af sikkerhedsfolk følger præsidenten på rejse rundt i USA og den øvrige verden, og mange af dem er på plads i dage og uger, før Obama selv dukker op.

De hjemkaldte agenter er blevet erstattet af nye fra Washington.

Topmøde om legalisering hash
Det store spørgsmål, som de amerikanske ledere skal diskutere, er en legalisering af hash og visse typer af narkotika. Formålet skal være at undergrave den enorme undergrundsøkonomi, som narkobander i Nordamerika og det øvrige Latinamerika står bag.

Blandt de lande, der er optaget af at diskutere emnet, er Mexico, hvor narkobander står bag drab på titusinder inden for de seneste år.

Inden Obama fredag landede i Colombia sagde han i et interview, at det vil han ikke være med til.

USA er imod
Den amerikanske regering vil ikke »legalisere eller afkriminalisere narko, for hvis vi gjorde det, så ville det have alvorlige negative konsekvenser i alle vores lande, når det gælder den offentlige sundhed og sikkerhed«.

Blandt øvrige emner er Cubas fortsatte udelukkelse fra Organisationen for Amerikanske Stater, regionalt samarbejde, immigration og fattigdomsbekæmpelse.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

nyheder@pol.dk