Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





Retsdag 1 minut for minut: Breivik erkendte terror og drab
Tiltalt. Sådan så Anders Behring Breivik ud meget af tiden i retten. Tegning: Anne-Marie Steen Pedersen.
Følg retssagen mod Anders Behring Breivik live.
Seneste Nyt
Seneste TV
TV Londons borgmester: Giv ikke islam skylden
TV Oversvømmelser skyller huse væk i Norge
TV Anmelderne er delte i Cannes: Se nye klip fra 'Only God forgives'
TV Forsvarsredaktør: Fangesag ser ikke godt ud for forsvaret
TV Sten og flasker i luften: Højreradikale demonstrerede efter brutalt London-drab
TV Politi efterforsker mulig terror i London
TV Intet tilbage: Beboerne genser resterne af deres huse
TV Metro-teknikere samler gigantisk underjordisk maskine
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Terror i Norge
22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.
Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.
INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya
Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.
Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.
Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.
Læs alt om terrorangrebene
I dag begynder retssagen mod Anders Behring Breivik, der er anklaget for terrorangrebet 22. juli sidste år.
På retssagens første dag skal den terrorsigtede nordmand erklære sig skyldig eller ikke skyldig i terror og drab, hvorefter statsanklageren skal fremlægge sagen. Herefter har forsvaret mulighed for at komme med kommentarer.
LÆS MEREBreivik-forsvaret vil kæmpe for frifindelse
Hovedpunkter fra dagen:
15.17 Dommer Wenche Elizabeth Arntzen hæver retten. I morgen skal Anders Behring Breivik forklare sig fra sin plads på vidneskranken.
15.14 Forsvarsadvokaten er færdig med sin kommentar.
15.13 Geir Lippestad gør retten opmærksom på, at han har modtaget en stor mængde materiale meget sent, og at det har været svært at læse materialet igennem inden retssagens begyndelse. På nuværende tidspunkt vil han dog ikke bede om udsættelse af sagen.
15.11 Forsvarsadvokaten ønsker at kaste lys over det verdensbillede, som Breivik repræsenterer.
LÆS MEREFaren til Breiviks danske offer: Han bør ikke få taletid
15.10 Breivik sidder rolig og kigger ned i bordet frem for sig.
15.08 I løbet af retssagen vil forsvarsadvokat Geir Lippestad føre bevis for, at Breivik er strafferetslig tilregnelig. I så fald kan han idømmes en fængselsstraf.
15.05 Forsvarsadvokat Geir Lippestad fremhæver, at Breivik har en lovsikret ret til at forklare sig. Advokaten mener desuden, at Breiviks udsagn er vigtigt for sagen. "Hans forklaring er måske den vigtigste bevis, der vil blive præsenteret for retten", siger Geir Lippestad.
15.04 Breivik mener, at hans terrorangreb var "legitimt selvforsvar", siger hans advokat, Geir Lippestad.
15.03 Forsvareren har mulighed for at kommentere statsanklagerens indlæg, og forsvarsadvokat Geir Lippestad tager ordet efter at have talt kort med sin klient.
15.02 Statsanklager Svein Holden er færdig med sin fremlæggelse af sagen, der har varet det meste af dagen.
14.58 Breivik forholder sig rolig og kigger frem mod statsanklageren.
14.57 Flere eksperter i højreekstremistiske miljøer skal vidne for retten, oplyser anklager Svein Holden.
14.52 Anklager Svein Holden gennemgår, hvordan han agter at føre sagen over de kommende uger. Som vidne vil han blandt andre indkalde den pige, der ringede til politiet, mens Breivik var på Utøya, og hvis alarmopkald blev afspillet for retten tidligere på dagen. Hun blev ikke ramt af skud, oplyser Svein Holden.
14.47 Der vil ikke blive vist billeder af de dræbte i retten, men billederne udleveres til parterne i sagen, oplyser anklager Svein Holden.
14.43 Anklageren nævner nogle af de vidner, som han har indkaldt til at vidne i løbet af de næste ti uger, som sagen er berammet til.
14.41 Statsanklager Svein Holden fortsætter sin fremlæggelse af sagen. Han taler omtaler de to rapporter, der er udarbejdet af Breiviks psyke for at finde ud af, om han er strafferetslig tilregnelig eller ej.
14.40 Dommerne og Breivik er tilbage i retten. "Forhandlingerne forsætter", siger dommer Wenche Elizabeth Arntzen.
Pause
14.19 Retten holder pause i 20 minutter.
14.15 Anklagemyndigheden har tidligere gjort det klart, at den vil holde Breivik ansvarligt for hvert eneste mord, og terrorangrebet gennemgås næsten minut for minut.
14.14 "Cirka klokken 18.34 blev Anders Behring Breivik anholdt", siger anklager Svein Holden. Han viser billeder af Breivik kort efter pågribelsen.
14.12 Politiet ankommer til øen klokken cirka 18.30, oplyser anklageren. En videooptagelse fra helikopter viser, hvordan sortklædte betjente bevæger sig ind på øen.
14.08 Retten afspiller en ny lydoptagelse, hvor Breivik ringer fra Utøya til politiet med et ønske om at overgive sig. "Hvad var dit navn", spørger kvinden fra politiet. "Anders Behring Breivik"; lyder svaret klart og tydeligt. Han siger, at han har fuldført en operation, og at det derfor er acceptabelt, at han overgiver sig. Opkaldet fandt sted cirka klokken 18.34, oplyser anklageren.
14.05 Klokken cirka 18.13 dræbte Breivik 14 personer ud for Pumphuset på Utøya, oplyser anklageren.
14.04 Breivik sidder roligt på sin plads og kigger frem for sig.
14.02 Retten hører en lydoptagelse, hvor Breivik ringer til politiet, og siger, at han ønsker at overgive sig. Samtalen fandt sted klokken 18, oplyser anklager Svein Holden. Lydoptagelsen har før været omtalt i pressen.
14.01 På en storskærm vises Breiviks rute hen over Utøya side om side med tidsangivelser for drabene.
13.55 Statsanklageren fortsætter sin gennemgang af Breiviks færden på Utøya og hans nedskydning. Navnene på dræbte læses højt. Breivik fremstår fortsat upåvirket.
13.51 Man hører fortsat skuddene fra Breiviks våben, indtil lydoptagelsen ender. På sin plads i retten virker Breivik upåvirket.
13.50 "Skud er blevet affyret på Utøya", siger pigen over til telefonen til politiet. Kort derefter hører man lyden af skud i baggrunden. I flere omgange tier pigen helt stille, mens politiet forsøger at holde kontakten.
13.46 Anklager Svein Holden ønsker at afspille en telefonsamtale fra en af de unge socialdemokrater på Utøya, der ringede til politiet, mens Breivik var på øen. Der holdes en kort pause, så tilhørere kan forlade retssalen, hvis de vil undgå at høre samtalen.
13.42 Statsanklageren gennemgår Breiviks rute på Utøya og nævner navne på Breiviks ofre.
13.40 På baggrund af efterforskningsmateriale har statsanklageren udarbejdet en visualisering af Breiviks færden på øen. Statsanklageren understreger, at Breiviks rute kan have været lidt anderledes en den, der vises på storskærmen.
13.39 Statsanklageren viser et videoklip filmet fra en helikopter, der flyver over Utøya kort efter Breiviks ankomst til øen. Helikopteren flyver forholdsvist højt over øen, og det er svært at se detaljer.
13.35 På storskærmen vises et kort over Breiviks tur med færgen fra fastlandet over til Utøya. En strækning på cirka 650 meter. Breivik følger tilsyneladende nøje med.
Plan for retssagen
13.32 Statsadvokat Svein Holden forklarer nu, hvordan Breivik begav sig fra Oslo mod Utøya. Der vises billeder af den bil, som Breivik benyttede.
13.26 Otte personer mistede livet under eksplosionen, og deres navne plottes ind på et et kort over regeringskvarteret, der fremvises for retten. Herefter følger en tilsvarende gennemgang for de ni personer, der blev alvorligt sårede.
13.23 Eksplosionen i det centrale Oslo kan tydeligt ses på overvågningsbilleder fra operaen, der ligger lidt over 900 meter fra regeringskvarteret. Kameraet ryster, da eksplosionen finder sted.
13.21 Breivik kigger direkte mod overvågningsbillederne og fremstår fuldstændig uberørt af de dramatiske optagelser.
13.18 På stormskærm fremvises klip fra flere overvågningskameraer, der viser, hvordan bomben raserer regeringskvarteret. Der er stille i retssalen, mens billederne af knust glas og flygtende mennesker kører hen over lærredet.
13.16 Overvågningsbilleder viser, hvordan bomben sprænger, mens intetanende folk går rundt på pladsen. Breivik ser på filmen umiddelbart uden at vise følelser.
13.12 Man ser en mand forlade køretøjet iført uniform. Breivik ser direkte på billederne, der vises på storskærm.
13.11 På overvågningsbilleder ser man Breivik køre rundt i sin varevogn, hvor bomben ligger.
13.10 Nu vises overvågningsbilleder fra regeringskvarteret. Tilhørere har fået lejlighed til at forlade retslokalet, hvis de ikke ønsker at se billederne.
13.09 Anklagemyndigheden viser en animeret film over Breiviks færden i regeringskvarteret, hvor han anbragte en bombe, der kostede otte mennesker livet.
13.05 Breivik stirrer ret frem mod statsanklager Svein Holden.
13.03 Et oversigtskort over regeringskvarteret i Oslo vises på storskærm, mens statsanklageren begynder sin tale om bombesprængningen.
13.02 Anklageren fortæller, hvordan Breivik sendte sit manifest til over 1.000 personer via e-mail. Breivik har brugt flere måneder på at indsamle e-mail adresserne via internettet, oplyser han.
13.00 Statsadvokat Svein Holden forsætter sin gennemgang af Breiviks færden 22. juli sidste år, hvor han gennemførte angrebet i Oslo centrum og på øen Utøya.
12.58 Breivik føres tilbage til retten, sætter sig og retter på sit slips. Dommer Wenche Elizabeth Arntzen: "Retten er sat".
Pause
11.58 Retten hæves indtil klokken 13. Breivik påføres håndjern og føres ud af lokalet. Han smiler et øjeblik.
LÆS MEREBreivik brød i gråd over egen propaganda-video
11.55 Breivik græder. Retten bliver forevist en 12 minutter lang propagandafilm, som Breivik har stykket sammen, og for første gang udviser den terrorsigtede nordmand stærke følelser for retten. Han tørrer tårene væk, før de triller langt fra hans øjne.
11.53 Mange nordmænd frygter, at retssagen bliver en talerstol for den højreekstremistiske Breivik. I et interview med politiken.dk har forfatter Jan Kjærstad sagt, at Breivik har benyttet sig af en "djævelsk mediestrategi" og taget alle til gidsler som "nyttige idioter".
LÆS MEREForfatter: Breivik har taget os alle til gidsel som »nyttige idiotier«
11.50 Den stærkt følelsesladede propagandafilm rummer flere antimuslimske billeder og tekster.
11.49 Filmen begynder med tekster og billeder, der er stærkt kritiske over for marxisme. En dæmpet musik spiller i baggrunden.
11.45 Breivik har lavet en film af 12 minutters varighed, som nu vises for retten.
11.40 Breivik vågner i sin mors lejlighed, hvor han senere på dagen uploader en video til YouTube, siger statsanklager Svein Holden. Videoen er sammensat af materiale, han har fundet på nettet, oplyses det. Statsanklageren ønsker at vise hele filmen for at kaste lys over Breiviks politiske ståsted.
11.39 Statsanklager Svein Holden vil nu gennemgå, hvordan 22. juli forløber for Anders Behring Breivik.
11.30 Nu fremvises billeder fra fremstillingen af bomben, som Breivik selv har tegnet, oplyser Svein Holden. Billederne viser blandt andet klare glas fyldt med en gullig masse.
11.29 Politiet har udført prøvesprængninger med en bombe magen til den, som Breivik bragte til sprænging i centrum af Oslo, oplyser Svein Holden. Der vises billeder af politiets bombe, og anklageren forklarer, hvordan en bombe er sammensat.
11.25 Retten forevises billeder af den gård nord for Oslo, hvor Breivik boede frem til terrorangrebet 22. juli. "Målet med at leje gården var, at den var et egnet sted til at producere bomben", siger statsanklager Svein Holden. Breivik følger nøje med.
11.23 "Breivik havde 11 forskellige kreditkort", oplyser statsanklager Svein Holden. Ti af dem har været taget i brug, siger han.
11.21 Anklageren viser nu billeder af den riffel og den pistol, som Anders Behring Breivik angiveligt brugte under terrorangrebet 22. juli.
11.19 Statsadvokaten Svein Holden viser nu et nærbillede af et badge. På nær et ord er det ifølge anklageren identisk med et mærke, som Breivik bærer på skulderen af sin ene uniform. Badgen bærer blandt andet teksten: "Multiculti traitor hunting permit".
11.16 Statsanklageren viser billeder, hvor Breivik optræder i uniformer. Der er tale om de billeder, som tidligere har været fremme i pressen. Breivik trækker let på smilebåndet.
11.15 Statsanklageren fremhæver nu, at Breivik har indkøbt flere interessante ting. På et lærred har han oplistet fire punkter: Uniformer, udrustning, våben/ammunition og bombe.
11.13 Statsanklager Svein Holden omtaler nogle af de politiske tekster, som Anders Behring Breivik har udarbejdet. Han fremhæver, at store dele består af sammenklip fra forskellige andre forfattere.
11.12 Dommer Wenche Elizabeth Arntzen vil vide, om spillet er "voldeligt". Statsanklager Svein Holden beder om lov til at vende tilbage til spørgsmålet på et senere tidspunkt.
11.11 Breivik noterer på en blok, mens han lytter til Svein Holden. Statsanklageren taler om, at Breivik har beskæftiget sig en del med computerspillet World of Warcraft. Der vises et billede med en af de figurer, som Breivik har benyttet i rollespillet. Breivik smiler, mens billedet fremvises.
11.07 Statsanklager Svein Holden viser billeder af den lejlighed, hvor Breivik boede en overgang. Herunder et bilede af Breiviks værelse, der er et mindre rum udstyret med et vindue, en seng samt et mindre skrivebord, en stol og en reol. Tæt på sengen står et lille skab, der ligner et pengeskab. Det roder en anelse.
11.05 "Sommeren i 2006 indikerer en ny forandring i Breiviks liv på flere måder", siger statsanklager Svein Holden. Han lægger blandt andet vægt på, at Breivik flyttede hjem til sin mor.
11.02 Breivik ser skifter mellem at se ret frem for sig og ned i bordet. Han bevæger sig markant mere end under oplæsningen af anklageskriftet, hvor han for det meste virkede forstenet.
11.01 Breivik tjente dog godt på et firma, der producerede diplomer, oplyser Svein Holden. Han fortsætter med en kronologisk gennemgang af Breiviks liv.
11.00 Statsanklager Svein Holden fremhæver, at Breivik har haft flere firmaer uden at have finansiel succes. Firmaerne har tidligere været omtalt i medierne.
10:55 "I årene efter 2002 var hans mål at arbejde for at oparbejde en formue og være en finansiel bidragsyder i kampen mod islamiseringen af Europa", siger Svein Holden. Ifølge statsanklageren droppede Breivik dog målet om at udgøre en finansiel støtte. I stedet satte han sig for at bruge voldelige midler.
10.50 Statsanklager Svein Holden vil tale en del om Breiviks liv, oplyser han.
10.49 I modsætning til tidligere har Anders Behring Breivik hævet hovedet og ser ret frem mod statsanklager Svein Holden. Af og til kigger han ud på tilhørerne.
10.48 Dommerne ankommer, og retten er sat. Dommer Wenche Elizabeth Arntzen advarer om, at der vil blive vist stærke billeder af bombesprængningen i Oslo og giver ordet til statsanklager Svein Holden.
10.46 Breivik ankommer på ny til retssalen. Han bærer håndjern, som en uniformeret politimand iført læderhandsker tager af ham.
10.40 Retsbygningen er et mylder af advokater, overlevende og pårørende til de dræbte samt pressefolk. Også politiet er talstærkt til stede i retsbygningen, hvor kun akkrediterede har adgang.
Pause
10.25 Retten holder en pause på 20 minutter, oplyser dommer Wenche Elizabeth Arntzen.
10.24 Breivik erkender sig skyldig, men mener ikke, at han kan straffes. "Jeg erkender handlingerne, men ikke straffeskyld", siger han. Han har tidligere forklaret, at han anser terrorangrebet for en form for politisk nødværge mod det multikulturelle samfund.
10.21 Anklager Inga Bejer Engh er færdig med at gennemgå de dræbte og sårede under terrorangrebet.
10.17 Offer nummer 96 fra Utøya blev ramt af fragmenter fra projektiler, der slog ned i sten i nærheden af, hvor han gemte sig. Han overlevede, men har fået bortopereret cirka 150 små fragmenter fra ansigtet, oplyser anklager Inga Bejer Engh.
10.11 Offer nummer 86 fra Utøya blev ramt af fire skud, men overlevede. Skuddene betyder dog blandt andet, at han har mistet synet på højre øje og har fået amputeret tre fingre, oplyser anklager Inga Bejer Engh.
10.08 Oplæsningen af anklageskriftet har stået på i cirka en time. Når oplæsningen er færdig, skal Breivik erklære sig skyldig eller ikke skyldig. Han har tidligere erkendt de faktiske omstændigheder for terrorangrebet, men vil frifindes, fordi han mener, at angrebet er berettiget.
LÆS MEREForsvarer: »Breivik vil beklage, at han ikke gik længere«
10.03 Breivik sidder helt stille og stirrer ned i bordet foran sig.
10.02 I flere tilfælde måtte de sårede fra Utøya have bortopereret projektilfragmenter fra kroppen og har været indlagt i en længere periode, fremgår det af anklageskriftet.
10.00 Anklagemyndigheden har nu læst navnet og dødsårsagen for de 69 dræbte fra Utøya. Nu følger oplæsningen af navnene på 33 personer, som ifølge anklageskriftet blev såret af skud, men overlevede.
9.56 Offer nummer 60 døde af flere skud i halsen og brystet, oplyser anklagemyndigheden. Det kvindelige offer blev født i oktober 1993.
9.53 De detaljerede oplysninger om dødsårsager hører hjemme i et retsmedicinsk dokument og unddrager sig gengivelse i et dagblad. De norske medier har sagt, at de vil undlade at videreformidle makabre detaljer.
LÆS MEREMedier skåner nordmænd for makabre detaljer i Breivik-sagen
9.52 Breivik ser frem for sig, så man kan se hans øjne, der panorerer fra anklagemyndigheden og over på tilhørerpladserne, inden han igen ser ned i bordet foran sig.
9.51 Anklagemyndigheden har tidligere gjort det klart, at den vil holde Breivik ansvarligt for hvert eneste mord. Derfor gennemgås alle ofrene et for et i det 18 sider lange anklageskrift.
9.49 Offer nummer 45 døde af skud i ryggen og hovedet. Som mange andre blev hun ramt af adskillige skud.
9.47 Dommere, advokater og tilhørere i retssalen har lagt ansigtet i alvorlige folder, mens de lytter til oplæsningen af anklageskiftet.
9.45 Anklagemyndigheden er nået til at gennemgå offer nummer 37 af 69 dræbte fra Utøya. Pigen blev dræbt, da hun befandt sig på et skrant nær Kærlighedsstien, som en af stierne på Utøya hedder. Hun blev født i juli 1997.
9.42 Anklagemyndigheden fortsætter med at læse navnene på de dræbte fra Utøya højt, hvorpå hun gennemgår deres dødsårsag. Der er tale om detaljerede oplysninger om antal skud samt projektilernes ind- og udgang i kroppene på de dræbte.
9.38 Et kort øjeblik kigger Breivik op og ud i retssalen. Ellers sidder han i samme position med hovedet drejet lidt til venstre, mens han stirrer ned i bordet.
9.35 Offer nummer 18 på Utøya var født i januar 1996 og blev kun 15 år. Han blev ramt af tre skud, oplyser anklagemyndigheden.
9.31 Anklagemyndigheden er nået til at gennemgå dødsfald nummer 10 af de i alt 69, der blev dræbt på Utøya. I korte og præcise formuleringer gennemgår anklageren dødsfaldene et for et. Breivik kigger ned i bordet foran sig.
LÆS MERENordmænd kæmper for at genskabe paradiset
9.27 Anklagemyndigheden gennemgår, hvor kuglerne ramte de dræbte, og hvor de gik ind i kroppene på ofrene og eventuelt ud igen. Breivik sidder helt stille og kigger fortsat ned i bordet.
9.26 Navnene og fødselsdato på de 69 dræbte fra Utøya læses højt. Det gennemgås, hvor de befandt sig, og hvordan de døde. Herunder hvor mange skud, de blev ramt af.
9.25 Breivik kigger igen ned i bordet ret frem for sig, mens han hører, at 67 blev dræbt af hans skud, mens to døde af drukning eller fald.
9.24 Anklagemyndigheden gennemgår, hvordan Breivik kørte fra Oslo til den socialdemokratiske ungdomslejr på Utøya forklædt som politimand og skød om sig med en riffel og pistol.
9.23 Et øjeblik kigger Breivik frem for sig. Han griber en karaffel med vand og skænker vand op til sig selv.
9.21 De tilstedeværende i retslokalet har lagt ansigterne i alvorlige miner, mens de lytter til de omfattende, fysiske skader, som bomben forårsagede.
9.20 Flere af de sårede fik alvorlige blødninger. Mens anklageskriftet læses højt sidder Breivik i eksakt samme stilling og kigger ikke ud i lokalet. Hans øjne er næsten lukkede.
9.18 Breivik sidder helt stille og kigger fortsat ned i bordet foran sig.
9.16 Anklagemyndigheden fortsætter oplæsningen af anklageskriftet. Navnene på de ni, som blev alvorligt sårede under bombesprængningen i Oslo læses højt. Det forklares, hvordan splinter måtte opereres ud, og hvordan flere var indlagt i lang tid. Breivik stirrer ned i bordet ret foran sig.
9.16 Breivik sidder roligt på sin plads og taler med sin forsvarsadvokat, Geir Lippestad.
9.15 Dommer Wenche Elizabeth Arntzen beder om en pause. Alle pressefotografer på nær to med særlige tilladelser skal forlade retssalen.
9.12 Anklagemyndigheden læser navnene højt på de otte personer, der blev dræbt af bomben af Oslo. Det fortælles, hvor de dræbte befandt sig, og hvad de døde af. Flere døde, da de blev ramt af genstande, som trykbølgen sendte gennem luften. Den yngste af de dræbte i regeringskvarteret blev født i 1981.
9.11 Anklagemyndigheden gennemgår, hvordan Anders Behring Breivik bragte en cirka 950 kilo stor bombe til sprængning i regeringskvarteret i Oslo. Ifølge anklagemyndigheden havde lunten en brændetid på syv minutter.
9.10 Breivik er anklaget for terror og overlagt drab.
9.09 Anklager Inga Bejer Engh læser anklageskriftet højt. Det er 18 sider langt.
9.08 Anders Behring Breivik identificerer sig selv. Han afviser, at han er arbejdsløs. "Jeg er en forfatter, og jeg skriver fra fængslet", siger han.
9.05 Breivik ønsker ordet. "Jeg anerkender ikke den norske ret", siger han. Han forklarer, at retten anerkender det multikulturelle samfund, hvilket han ikke gør. Han mener også, at dommer Elizabeth Arntzen Wenche er inhabil, fordi hun ifølge Breivik er personlig ven af Hanne Harlem, der er søster til tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland.
9.04 Uniformerede politifolk sidder i umiddelbar nærhed af Breivik.
9.03 Pressefotograferne kan tage billeder de første 15 minutter af retssagen. De knipser løs med objektiverne vendt mod Breivik.
9.01 Dommer Elizabeth Arntzen Wenche introducerer de tilstedeværende meddommere. Der er fire ialt.
9.00 Dommerne ankommer. Alle rejser sig. Retten er sat.
8.58 Den terroranklagede nordmand taler sagte med sin forsvarsadvokat og fumler med nogle papirer foran sig.
8.57 Breivik er iklædt et mørkt jakkesæt og et gyldenbrunt slips. Hans hår er vandkæmmet.
8.55 Breivik er iført håndjern og flankeret af to politibetjente, der tager håndjernene af ham. Han smiler og strækker armen ud som en hilsen mod tilhørerne. Ved et tidligere retsmøde har han lavet en lignende bevægelse, der angiveligt er en højreekstremistisk hilsen.
8.54 Breivik ankommer.
8.53 Forsvarsadvokat Geir Lippestad ankommer til retslokalet iklædt sort kappe.
8.50 Flere overlevende fra terrorangrebet og pårørende til dræbte er til stede i retten. Heriblandt Bjørn Ihler, der var en af de unge socialdemokrater på Utøya. Han undslap Breivik ved at kaste sig i vandet.
LÆS MEREBeate mistede sin datter på Utøya: Jeg kan lægge mig død eller gå videre
8.48 Et omfattende opbud af pressefolk er til stede i Oslo Tingrett for at følge retssagen. Ifølge retten dækkes sagen af cirka 800 journalister.
8:45 Breivik er ankommet til Oslo Tingrett. En bil har fragtet ham fra Ila-fængslet til retten, hvor han sidder i en celle, inden han føres ind i retssalen.
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Se også
Pensionskunder i tusindvis er villige til at gamble med opsparingen
Der kan være penge at tjene på at omlægge pensionen, siger forbrugerøkonom.
København under anklage: Metrobyggeri er ulovligt
Borgerlige: Løkke er på zigzagkurs
Brandvæsenet måtte i nat rykke ud til nye bilbrande i Stockholm
Beboere i de svenske forstæder har ikke sympati for de unge bag optøjerne.
Forbud skrottet: Nu må USA's drengespejdere gerne være homoseksuelle
Politiet leder efter vidner til brutalt overfald: »Sagen har meget høj prioritet«
59-årig hundelufter er i livsfare efter et overfald i Vollsmose i Odense.
Skuespillerinde misbrugt på Facebook: Jeg har da ikke tabt 14 kilo
Lene Maria Christensen kalder fupreklame for »grænseoverskridende åndssvag«.
Guide: Her er musikskribenternes bedste festival-tip
Obama advarer mod at føre en uendelig krig mod terrorisme
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Seneste nyt om terroren i Norge
Debat og blogs om angrebet
LEDER:
Terroren har ramt dem, der står os nærmest
LEDER:
Frygten skal ikke få overhånd
LEDER:
Hvor kommer det ekstreme højres had fra?
LEDER:
Det var rigtigt at lukke dørene i Breivik-sagen
ANITA BAY:
Samfundet efter Anders Behring Breivik
KRISTIAN MADSEN:
Gå op imod hadets verdensbillede
ANDERS JERICHOW:
Vi har en rem af Breiviks hud
RASMUS JARLOV:
Upassende at associere psykopat med højrefløj
JEPPE KOFOD:
Tid til eftertænksomhed efter tragedien
SIMON EMIL AMMITZBØLL:
Ikke i vores navn
VILLY SØVNDAL:
Terror kan også komme fra højre
ZENIA STAMPE:
Ingen kollektiv skyld efter Oslo
DSU-FORMAND:
Et angreb på demokratiets rødder
VU-FORMAND:
I dag er vi alle nordmænd
RUNE ENGELBRETH:
Kulminationen på højreradikal terror i Norden
RUNE ENGELBRETH:
Tid til selvransagelse, Lars Hedegaard
LARS HEDEGAARD:
Har jeg så megen indflydelse?
CHRISTIAN BRAAD THOMSEN:
Krarup gødede jorden for terror
ESSAY AF SINDRE BANGSTAD:
Hadet i vor midte
KRONIK AF ANNE BITSCH:
En vred mand mod eliten
FOTOS FRA TRAGEDIEN
FOTO: Amaliegade blev tavs i ét minut
FOTO: Norge bliver aldrig det samme
FOTO: Norge græder over sine døde
FOTO: Blomsterhavet vokser
FOTO: Idyl på Utøya blev til mareridt
Seneste TV Internationalt
23. maj. KL. 23.17 TV Londons borgmester: Giv ikke islam skylden
23. maj. KL. 23.06 TV Oversvømmelser skyller huse væk i Norge
23. maj. KL. 08.45 TV Sten og flasker i luften: Højreradikale demonstrerede efter brutalt London-drab
23. maj. KL. 08.36 TV Politi efterforsker mulig terror i London
23. maj. KL. 07.32 TV Intet tilbage: Beboerne genser resterne af deres huse