Argentina er godt på vej til at gøre sig gevaldigt upopulær på den storpolitiske scene.

Landets præsident, Cristina Fernandez, har besluttet at nationalisere Sydamerikas største olieselskab, YPF.

Manøvren er populær i den argentinske befolkning, hvor mange mener, at de rå markedskræfter og en række privatiseringer i 1990'erne fik landet til at gå statsbankerot i begyndelsen af det nye årtusinde.

Men i udlandet vækker den vrede.

Det gælder ikke mindst i Spanien, da den spanske energigigant Repsol hidtil har været storaktionær i YPF - en aktiepost, der med et slag er blevet aldeles værdiløs.

Derfor kræver den spanske regering nu kompensation til Repsol. Sker det ikke, vil Spanien indføre økonomiske sanktioner mod det sydamerikanske land.

»De argentinske myndigheders fjendtlige attitude vil få konsekvenser i de kommende dage. Det gælder både på det diplomatiske område, det industrielle område og på energiområdet«, siger den spanske industriminister, Jose Manuel Soria, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Vigtig ressource
Ifølge Repsol var YPF samlet set mere end 100 milliarder kroner værd inden nationaliseringen, der har betydet, at Repsols aktie faldt med mere end otte procent ved begyndelsen af dagens handel.

Repsol kalder nationaliseringen »ulovlig« og »diskriminerende« og siger, at selskabet vil gå rettens vej for at blive kompenseret.

»Kampen er ikke forbi«, siger Repsols bestyrelsesformand, Antonio Brufau.

Han beskylder Cristina Fernandez for at forsøge at skjule den svære økonomiske og sociale krise, som landet befinder sig i, men den argentinske præsident afviser blankt at ændre kurs.

»Denne præsident bøjer sig ikke for trusler... fordi jeg repræsenterer det argentinske folk. Jeg er landets leder, ikke en bølle«, siger Cristina Fernandez, der forsvarer nationaliseringen med, at energi er en »vital ressource«.

Vred.  Repsols formand Antonio Brufau raser mod den argentinske regering. Det spanske energiselskab har tabt milliarder på nationaliseringen af olieselskabet YPF. Foto: AP

Hun overtog i 2007 præsidentposten fra sin mand Nestor Kirchner, og selv om det er 18 måneder siden, at han døde, klæder hun sig stadig i sort.

Aviser i både Argentina og Spanien har døbt hende 'Den nye Evita' med reference til Eva Peron, den populære skuespiller der i 1945 giftede sig med den argentinske general Juan Peron, som senere blev præsident i Argentina.

LÆS OGSÅNy præsident vil ikke sammenlignes med Hillary

Cristina Fernandez har i sin regeringstid gennemført flere kontroversielle nationaliseringer.

I 2008 chokerede hun den internationale finansverden, da hun under finanskrisen nationaliserede de private pensionsfonde i landet. Samme skæbne overgik senere flyselskabet Aerolineas Argentinas.

Opbakning.  Mange argentinere støtter regeringens overtagelse af olieselskabet YPF. Foto: AP

Chavez klapper
Også Mexico, der ejer 10 procent af aktierne i Repsol, har fordømt nationaliseringen. Det samme har EU, som er et vigtigt eksportmarked for især argentinske soyabønner.

I forvejen er konflikten mellem Storbritannien og Argentina over Falklandsøerne blusset op på ny, ligesom landet som følge af statsbankerotten for 10 år siden ikke har adgang til penge på de internationale kreditmarkeder.

Til gengæld har den venezuelanske præsident, Hugo Chavez, ønsket Cristina Fernandez tillykke med beslutningen. Ikke så overraskende med tanke på, at Chavez selv har nationaliseret stort set hele olieindustrien i Venezuela.

FACEBOOKBliv ven med Politiken