Mens meningsmålingerne fortsat vender pilen nedad for præsident Nicolas Sarkozy, og dele af højrefløjen med tidligere præsident Jacques Chiracs familie og medarbejdere åbenlyst støtter den socialistiske præsidentkandidat François Hollande, foretager præsidenten nu en kovending.

Han kræver nu, at den Europæiske Centralbank, ECB, i fremtiden skal spille en aktiv rolle for at fremme den økonomiske vækst.

Tidligere på året indgik præsidenten en aftale med forbundskansler Angela Merkel om, at eurolandene med Tyskland og Frankrig i spidsen ikke måtte presse ECB eller blande sig i dens politik.

Præsidenten er en presset mand
Men få dage før første runde af præsidentvalget søndag er præsidenten en presset mand.

LÆS ARTIKELSarkozy haler ind på Hollande inden valg

»Det kan ikke være rigtigt, at ECB ikke deltager i bestræbelserne på at støtte væksten, hvilket andre centralbanker i verden gør«, sagde præsidenten i et interview i radiostationen France Inter.

»Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke må tale om det, bare fordi ECB er uafhængig«, tilføjede han.

Det var en uddybning af hans opfordring i en valgtale søndag til at bryde ’tabuerne’ omkring centralbankens rolle, og svaret kom omgående fra Berlin.

»Den tyske regerings holdning til ECB og den uafhængige rolle er kendt, også i Paris, og den holdning har ikke ændret sig«, lød det fra forbundskanslerens talsmand.

Vil bryde ’tabuer’
Ikke desto mindre fortsatte præsidenten sin offensiv i dag, hvor han også lagde op til, at regeringerne i eurozonen skal have medindflydelse på valutapolitikken, hvilket ifølge EU-traktaten er et anliggende for ECB. For den høje eurokurs straffer de europæiske virksomheder, sagde han.

Præsidenten taler i modsætning til sin socialistiske konkurrent ikke direkte om at genforhandle EU-pagten fra december, der bl.a. giver mulighed for at straffe lande, som ikke respekterer pagtens krav om økonomisk disciplin, herunder balance på finansloven.

Men han lægger op til - som en af hans nærmeste medarbejdere har antydet over for franske medier i de seneste dage - at tvinge centralbanken til at låne penge til eurolandene til ekstremt lave renter på samme måde, som den amerikanske centralbank gør det.

I karambolage med EU-traktaten
For det er ikke tilstrækkeligt, siger hans rådgiver Henri Guaino til avisen Le Monde, at centralbanken som hidtil opkøber store mængder af f.eks. spanske og italienske statsobligationer for at lette presset på de to lande.

Men hermed kommer præsidenten i karambolage med EU-traktaten. Stærke kræfter i Tyskland er allerede utilfredse med ECB’s massive opkøb af obligationer, og nu går Nicolas Sarkozy endnu videre.

Det øger ikke præsidentens popularitet i Berlin, at han i valgkampen også har talt for at fastfryse Frankrigs bidrag til EU-budgettet, ligesom han ønsker at genforhandle Schengen-aftalen med henblik på at styrke kontrollen ved grænserne, hvilket får centrumpolitikeren François Bayrou til at tale om en antieuropæisk kampagne fra Nicolas Sarkozys side.

EU-pagt til revision
Den er et forsøg på at imødegå den stærkt EU-fjendtlige kampagne fra Marine Le Pen, lederen af det nationalistiske parti Nationalfronten, som ligger til 14-16 pct. af stemmerne.

Hun kræver EU-pagten taget af bordet, mens socialisten François Hollande holder fast i kravet om genforhandling af pagten.

Socialisten mener, at pagten med dens benhårde krav til den økonomiske politik og manglende vækstinitiativer vil øge arbejdsløsheden i Europa.

François Hollande henviser til, at EU-pagten endnu ikke er ratificeret. De tyske socialdemokrater deler mange af hans synspunkter, og François Hollandes eksperter har allerede indledt forhandlinger med socialdemokraterne om en fælles optræden.

Tyskerne taler højt om et magtskifte
Forbundskansler Angela Merkel har nemlig brug for socialdemokraternes stemmer til ratificering af pagten i Tyskland, og de tyske socialdemokrater taler allerede nu højt for et magtskifte i Paris.

»Det ville være godt, hvis alle i Tyskland vænner sig til den ide, at François Hollande er den næste præsident«, sagde en af socialdemokraternes ledere, Frank-Walter Steinmeier, forleden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken