Annonce
Annonce
SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Annonce
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
Pluspris 85 kr.
Alm. pris 100 kr
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|





Retsdag 3 minut for minut: Anklagere pressede Breivik
Terrortiltalt. Anders Behring Breivik som Politiken-tegner Anne-Marie Steen Petersen så ham i retten forleden.
Følg retssagen mod Anders Behring Breivik her.
Seneste Nyt
Seneste TV
I dag
I går
Seneste uge
Send artikel
(E-mail, adskil flere med komma)
Fra (E-mail): Besked:Terror i Norge
22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.
Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.
INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya
Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.
Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.
Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.
Læs alt om terrorangrebene
På den tredje dag i retssagen mod Anders Behring Breivik fortsætter anklagemyndigheden med at udspørge den terror- og drabstiltalte nordmand.
Anklager Inga Bejer Engh vil stille spørgsmål til hans livshistorie. Når hun er færdig, er det forsvarerens tur til at stille spørgsmål til Breivik.
I alt er der afsat lidt mere end fem dage til, at Breivik kan forklare sig.
Hovedpunkter fra dagen:
LÆS MEREEkspert: Vi er nødt til at give Breivik mulighed for at forsvare sig
16.01 Dommer Wenche Elizabeth Arntzen stiller nogle få spørgsmål til Breiviks manifest og hæver retten. Anders Behring Breivik forlader vidneskranken og taler med sin forsvarer Geir Lippestad, før han føres ud af retssalen.
15.54 Dommer Arne Lyng vil vide, hvad Breivik ligger i begrebet "militant nationalist". Breivik svarer: "Det er en nationalist, der er militant". Dommeren beder ham uddybe, hvad der gør en nationalist militant. "Det er, at han selv er en aktivist eller sympatiserer med militante aktivister", siger Breivik.
15.51 Den ene af de fire lægdommere, Ernst Henning Nielsen, beder Breivik om at redegøre for sit syn på Nazityskland under Adolf Hitler. "Jeg er en antinazist", siger Breivik blandt andet.
15.49 Breivik nævner, at han har læst en del litteratur af forfatteren Ayn Rand.
15.46 Bistandsadvokat Frode Elgesem stiller spørgsmål, der blandt andet får Breivik til at gentage sin argumentation for, at universelle menneskerettigheder giver ham ret til at forsvare sin kultur.
15.40 Bistandsadvokat Larsen vil vide, om Breivik er lykkedes med sin plan om at bekæmpe multikulturalisme. Hun beder ham nævne "ét eksempel" på, at noget har ændret sig efter hans terrorangreb 22. juli. Breivik giver et længere svar, hvor han kommer ind på, at han ønsker en konflikt, før nordmændene kommer i mindretal.
15.35 Bistandsadvokat Mette Yvonne Larsen tager ordet. Hun vil blandt andet vide, om der er noget i norsk kultur, der støtter op om et terrorangreb. "Det er et godt spørgsmål", siger Breivik. Han argumenterer for, at socialdemokraterne har ødelagt æresbegrebet i Norge.
15.23 "Hvilken etnisk gruppe tilhører du?", spørger Siv Hallgren. "Jeg tilhører nordmændene", siger Breivik. I en snak om etnicitet kommer Breivik ind på, at han respekterer samer. De bor i "samerland", siger han. Adspurgt om de har ret til at bo i Norge, svarer han: "Det har jeg ikke taget stilling til".
15.19 Forsvareren har ikke flere kommentarer, og bistandsadvokaterne får ordet. De repræsenterer ofrene for terrorangrebet. Bistandsadvokat Siv Hallgren spørger Breivik om hans forhold til kirken. Han siger, at han er kristen, og at kristendommen er årsagen til Europas "succes", men betegner sig selv som "ikke specielt religiøs".
15.10 Forsvareren spørger sin klient, om han har forsøgt at omtale terrornetværket som større, end det var, for at sætte sig selv i en god forhandlingsposition over for politiet. Først siger Breivik, at han gerne ville skaffe sig en god forhandlingsposition. Adspurgt igen præciserer han, at han ikke overdrev netværkets rolle for at opnå en god forhandlingsposition, men valgte en pompøs fremstilling for at sælge et budskab.
15.08 Forsvarer Lippestad spørger, om Breivik har sagt sandheden til politiet. Breivik erindrer ikke at have sagt noget forkert.
15.07 Breivik svarer roligt. Han leger af og til lidt med en kuglepen i sin højre hånd.
15.06 Forsvarer Geir Lippestad beder Breivik om at uddybe, hvad han mener med organisation. Forsvareren mener, at det er et vigtigt emne, fordi anklagerens spørgsmål har drejet sig om, hvorvidt der findes en organisation eller ej. Breivik fortæller blandt andet, at der er tale om "et netværk", at der er "folk som planlægger aktioner i dag", men at han ikke har nogen oversigt over det.
15.01 Forsvarsadvokat Vibeke Hein Bæra stiller nogle spørgsmål til Breiviks brug af Facebook og e-mail. Derpå tager forsvarer Geir Lippestad ordet. Han vil blandt andet vide, hvordan tiltalte ser på Knights Templar. Breivik forklarer, at det er "en organisation under opbygning".
14.53 Dommeren giver nu ordet til forsvaret, der har mulighed for at stille spørgsmål til Breivik, der stadig sidder i vidneskranken.
14.51 Forsvarer Lippestad bryder ind. Han mener, at der er stillet tilstrækkeligt med spørgsmål til titler.
14.49 Anklager Inga Bejer Engh vil vide, hvorfor Breivik udgav sig for at være kommandør, da han ringede fra Utøya, og hvorfor han ikke bare sagde sit navn. Det handler om at "sælge et budskab", og da er det en fordel fremstå "pompøs". Breivik ville formidle, at han ikke er alene, forklarer han.
14.44 Anklager Engh fremhæver nu en side fra Breiviks manifest, hvor han hævder, at der findes cirka 15-80 "Justiciar Nights" i det vestlige Europa som en del af organisationen Knights Templar. Anklagerne vil vide, hvordan Breivik er kommet frem til det tal? "Det er et estimat", siger Breivik, der ikke husker, hvordan han er kommet frem til tallet.
14.39 Breivik hævder, at han er én af tre celler. Anklageren vil vide, om de to andre kan slå til når som helst: "Ja", svarer Breivik.
14.34 Anklageren vil vide, om Breiviks netværk af nationalister har en domstol. Breivik mener, at hun forsøger at "latterliggøre", og at det er hverken mere eller mindre end et netværk.
14.30 Breivik påpeger, at sagen ikke handler om ham selv, men om Europas fremtid. Han omtaler sig selv som "et værktøj".
14.27 Anklageren vil vide, hvad Breivik mener om dødsstraf. "Der er kun to retfærdige udfald af denne sag. Det er enten frifindelse eller dødsstraf", siger han og fortsætter: "Jeg ser på 21 års fængsel som en patetisk straf". Breivik afviser dog, at han gerne vil idømmes en dødsdom. Men han havde "respekteret" dommen, siger han.
14.20 Breivik forklarer, at man er en effektiv terrorist, hvis man ikke frygter døden. "Jeg har omfavnet døden. Jeg så på aktionen 22. juli som en såkaldt selvmordsaktion", siger han blandt andet. "Hvis du var død på Utøya, havde du så været en martyr", spørger anklageren. Breivik mener, at nogen ville "se mig som martyr", hvis han var død. Han henviser til, at der er folk, som sympatiserer med hans holdninger, men at der er individuelle holdninger til, hvordan man definerer en martyr.
14.18 Anklager Inga Bejer Engh vil vide, om man kan lære noget af terrornetværket al-Qaeda. Breivik bekræfter, at nationalister kan lære af netværkets metoder. Han mener, at nationalister har ydet en "patetisk" indsats siden Anden Verdenskrig, og at man kan hente inspiration hos de militante islamister. Breivik giver et uddybende svar, nu da spørgsmålet ikke omhandler ham selv.
14.14 Dommerne er tilbage i retssalen og retten er sat. Omkring en femtedel af tilhørerpladserne af tomme. Det lader til, at flere tilhørere har forladt retten for i dag.
14.11 I dag virker Anders Behring Breivik mere påvirket af retsmødet. Anklagerne er mere insisterende i deres spørgsmål, og det lader til at presse Breivik en anelse, selv om han sidder roligt i sin stol. Mange spørgsmål afviser han at kommentere.
Pause
13.55 Retten holder en pause på 15 minutter.
13.50 Anklager Holden vil have Breivik til at bekræfte, at han havde titel af cellekommandør, da han kom hjem fra et møde med meningsfæller i London i april 2002. Ifølge Holden skal Breivik have sagt det, da han svarede på et spørgsmål fra anklager Inga Bejer Engh. Breivik afviser og siger, at han er militant nationalist. Det lader til, at Breivik roder lidt rundt i begreberne, og flere tilhørere griner sagte.
13.46 Breivik vil ikke kommentere, hvordan han har haft tid til at overvære møder på rejser, der begge havde en varighed på under 25 timer. "Det er et godt spørgsmål", siger Breivik og tilføjer, at det er "en god observation" fra anklagerens side. Det udløser lidt latter blandt tilhørerne.
Plan for retssagen
13.42 Anklageren spørger til en tur til Litauen, som Breivik var på i 2004. Under besøget oprettede han en konto, og anklageren vil vide hvorfor? Det var et cover, siger han. Senere på året var han i Estland.
13.40 Breivik holder en kuglepen i sin højre hånd. Af og til tager han pennen og noterer ned på et stykke papir. Han skænker ofte vand op til sig selv fra en karaffel.
13.37 Anklager Engh fremhæver nu en side fra Breiviks manifest, hvor han skriver, at fem personer mødtes til mødet i London, mens 20-30 personer mødtes i Baltikum. Han afviser at svare på flere af de spørgsmål, som anklageren stiller.
13.33 Breivik bliver bedt om at bekræfte, at han har udarbejdet det manifest, som han sendte til cirka 1.000 e-mail adresser før han begik terrorangrebet 22. juli. Han bekræfter.
13.29 Breivik svarer fortsat roligt, mens anklageren borer i oplysningerne om hans to rejser til udlandet: Liberia og London. Han sidder lettere tilbagelænet i vidneskranken med højre hånd på bordet.
13.27 Anklager Inga Bejer Engh spørger indgående og stiller de samme spørgsmål flere gange. Hendes stil er mere insisterende end under gårsdagens afhøring.
13.25 Anklager Engh spøger gentagne gange til, hvorfor Breivik har købt en diamantvægt, før han tog til Liberia. Han forklarer, at han havde i sinde at vise vægten til myndighederne i Liberia og udgive sig for at handle med diamanter, hvis han blev pågrebet under sin rejse.
13.22 Breivik bliver bedt om at forklare, hvorfor han rejste til Liberia under dække af, at han skulle arbejde for FN. Han forklarer, at han ikke kunne fortælle sine venner den virkelige historie, fordi de kunne tale over sig.
13.19 Breivik har forklaret at han rejste til Liberia under dække af, at han skulle arbejde for FN-organisationen FN. Han siger, at han ringet til personer i Unicef for at kunne henvise til deres navne, hvis han blev pågrebet af politiet, fortæller han.
13.13 Anklager Engh spørger Breivik, om han stadig troede på demokratiet, da han kom tilbage fra sit møde med udenlandske meningsfæller, der angiveligt fandt sted i London tilbage i april 2002. "Man kan sige, at jeg til en vis grad havde en tro på demokratiet. Selv ved Stortingsvalget i 2009 havde jeg et håb om, at norske presse ville blive mindre subjektive", siger Breivik og gentager sit budskab om, at pressen censurerer kritik af muslimer.
13.05 "Jeg ønsker ikke at kommentere", siger Breivik endnu engang, da han bliver spurgt til nogle penge, som han skal have sendt til en person i Liberia.
13.01 Anklager Engh spørger igen til det møde mellem Breivik og meningsfæller, som ifølge hovedpersonen selv har fundet sted i London i april 2002. Breivik bekræfter endnu engang, at mødet har fundet sted.
13.00 Anders Behring Breivik føres over til vidneskranken.
12.58 Et medlem af Støttegruppen 22. juli, der repræsenterer overlevende og pårørende til de dræbte, tager et billede af nogle andre medlemmer, mens de befinder sig inde i selve retslokalet. De tilhørere, som er direkte berørt af terrorangrebet, virker generelt til at have et vist overskud trods sagens grelle karakter.
Pause
11.55 Retten holder en times frokostpause.
11.53 Anklager Engh spørger indgående til fabrikeringen af det politiske manifest, som Breivik sendte til cirka 1.000 mennesker kort før terrorangrebet. Ifølge Breivik har flere personer blandt hans kontakter i udlandet nedfældet tekster.
11.37 Breivik bliver fortsat spurgt til dele af det, som han har skrevet i sit manifest om sine udenlandske kontakter. Flere gange afviser han at svare.
11.30 Anklager Engh stiller spørgsmål til den fælles platform, der herskede i det internationale netværk, som Breivik hævder at have. Breivik vil ikke svare på, om de andre også anså sig for at være med i Knights Templar, som Breivik blandt andet omtaler i sit manifest.
11.27 Breivik sidder med en kuglepen i sin højre hånd. Han kører pennen rundt mellem sine fingre.
11.23 Anklageren spørger Breivik til det at være ridder. En ridder er "stærk", siger Breivik.
11.21 Breivik virker en anelse irriteret. Han gnider sig i øjnene.
11.18 Breivik bekræfter indholdet på den side, som anklageren har hevet fra hans manifest, men siger, at det er formuleret på en pompøs måde.
11.13 I manifestet skriver Breivik, at han i sin unge alder ikke var klar over, at han var i selskab med "nogle af de mest brilliante, politiske og militære taktikkere i Europa", da han i april 2002 rejste til London for at mødes med en række kontakter.
11.10 Under politiets afhør har Breivik ifølge anklageren sagt noget andet end det, som han har skrevet i manifestet. Anklager Engh vil vide, om mødet i april 2002 har fundet sted, sådan som der står i Breiviks manifest. "Om der var et møde i London? Ja, der var et møde i London", svarer Breivik.
11.04 Breivik bekræfter, at manifestets oplysninger om mødet i London tilbage i april 2002 er korrekt. Han afviser at svare på uddybende spørgsmål om, hvem personerne er.
11.02 Anklager Inga Bejer Engh fremhæver nu en side fra Breiviks manifest, hvor der står, at et stiftende møde fandt sted i London i april 2002. På siden er oplistet en række personer, der enten er angivet som deltagere i mødet eller som fraværende. I manifestet kaldes personerne for "Anonymous1", "Anonymous2," og så videre frem til "Anonymous12". De er identificeret ved nationalitet og religion.
10.59 Anklager Enghs spørgsmål kredser fortsat om Breiviks påståede rejse til Liberia og London. Breivik husker ikke, om han brugte kreditkort i Liberia, siger han. Anklageren vil blandt andet vide, hvor Breivik boede i London. "Jeg ønsker ikke at kommentere", lyder svaret fra Breivik. Sådan lyder det flere gange fra den terror- og drabstiltalte nordmand. Han svarer fortsat med en afdæmpet stemme.
10.57 Anklagerne fortsætter med at stille faktuelle spørgsmål om Breiviks påståede tur til London. Men Breivik afviser at svare på mange af spørgsmålene. "Hvorfor ønsker du ikke at forsvare dig", spørger anklager Engh. Breivik henviser endnu engang til, at han ikke vil sige noget, der kan føre til pågribelsen af andre.
10.53 Anklager Svein Holden vil vide, hvorfor Breivik ikke vil svare på en stor del af spørgsmålene om sine kontakter i udlandet. Breivik mener, at anklagemyndigheden vil "delegitimere" hans motiv til at rejse til Liberia.
10.50 Breivik nægter fortsat på at svare på spørgsmål. Der bliver en længere pause, hvor hverken Breivik eller anklageren siger noget. Breivik tager en tår vand. Der lader til, at der hersker en mere formel stemning mellem anklager og Breivik end hidtil.
10.47 Indledningsvis beder anklager Engh om, at Breivik om svarer på spørgsmålene. "Det er ikke mit job at bevise denne sag", siger Breivik, der fremhæver, at det er politiets rolle. "Jeg ønsker ikke at bidrage til, at det sker", fortsætter han.
10.44 Anders Behring Breivik er tilbage i retssalen. Han er iført håndjern, som er spændt fast til en tyk ring, der hænger fra et bælte om livet. Håndjernene tages af, men bæltet forbliver på, mens Breivik sidder i vidneskranken.
10.42 På tilhørerpladserne i retssal 250 høres svensk, tysk og mange andre sprog. Journalister fra store dele af Europa og andre dele af verden dækker retssagen.
Pause
10.22 Der afholdes 20 minutters pause og tilhørerne strømmer ud af retssalen.
10.20 Anklager Svein Holden spørger indgående til Breiviks kontakt til personer i udlandet. Især spørger han til den "screeningsproces", som kontakterne angiveligt hev Breivik igennem. Breivik ønsker ikke at uddybe og lader til at være meget opmærksom på, hvad og hvordan han svarer.
10.13 Den terror- og drabstiltalte nordmand oplyser, at han rejste til Liberia under dække af, at han skulle arbejde for FN-organisationen Unifec, og at han skulle handle med diamanter.
10.09 Breivik sidder med ryggen til størstedelen af tilhørerpladserne, men det er muligt at se hans ansigt på tv-skærme, der hænger rundt i salen.
10.06 I vidneskranken sidder Breivik lettere tilbagelænet med sin ene hånd hvilende på det lille bord foran sig. Dommeren bryder ind og gør Breivik opmærksom på, at det kan blive brugt mod ham, hvis han nægter at svare på spørgsmål.
10.04 Breivik nægter fortsat at svare på nogle af spørgsmålene om sine besøg i London og Liberia.
LÆS MEREForskere tvivler på at terrorist har medsammensvorne
10.02 Anklager Engh bevæger sig tilbage til at stille spørgsmål om det besøg, som Breivik angiveligt har aflagt i Liberia, hvor han skal have mødtes med en meningsfælle fra Serbien. Anklageren vil vide, hvordan det var at være i det vestafrikanske land. "Ekstremt", svarer Breivik blandt andet med henvisning til, at der var borgerkrig.
9.55 Anklageren fortsætter med at stille spørgsmål og vil vide, hvem der kan gennemføre et terrorangreb, som han har gjort. "Jeg tror egentlig, at hvem som helst kan gøre sådan en ting", siger Breivik og tilføjer, at det måske ikke gælder alle kvinder. Det er ikke nødvendigt at være specielt begavet, fortsætter Breivik. Anklageren vil vide, om Breivik anser sig selv for at være intelligent. "Ikke mere end andre", svarer han.
9.51 Samtalen mellem anklager Engh og Breivik udvikler sig til en form for diskussion om, hvad der er relevant at tale om.
9.49 "Jeg ved, hvad der kommer de næste to timer. Vi kan bare springe det over", siger Breivik og konkluderer, at politiet sår tvivl om, hvorvidt han rent faktisk har haft kontakter i udlandet.
9.47 Anklageren fortsætter med at spørge til, hvorfor Breivik kom i kontakt med sine meningsfæller i udlandet. Breivik afslår gang på gang at svare på spørgsmålene.
9.44 Breivik er tilsyneladende utilfreds med, hvordan han fremstår, når der refereres til hans manifest. Dele af manifestet er dårligt skrevet og fremstår "latterligt", siger han.
9.41 Breivik spørger anklageren, hvad hun har til "hensigt" med sine spørgsmål om Breiviks kontakter i udlandet. Det er at belyse kontakterne i London og Liberia, svarer anklager Engh. Breivik konkluderer, at hensigten er at slå tvivl om, at der reelt eksisterer et netværk. "Mmm", lyder det fra Engh.
9.36 Breivik svarer i et roligt tempo med en monoton stemme - også når han forklarer, at han ikke ønsker at svar på spørgsmål. På tilhørerpladserne er der helt roligt.
9.31 I retten bekræfter Breivik, at det er sandt, hvad der står i hans manifest: At han kom i kontakt med meningsfæller i udlandet, hvoraf en talte om at rekruttere "flere hundrede individer" i Europa til et "træningskursus". Endnu engang afviser han dog at svare på uddybende spørgsmål om sine kontakter.
9.29 Breivik vil nu blive stillet en række spørgsmål til det politiske manifest, som han har udarbejdet. Anklageren læser højt fra et afsnit, hvor Breivik skriver om sin kontakt til en meningsfæller fra konservative serbere. Kontakten til serberne førte til kontakten med flere andre og dannelsen af netværket Knights Templar, hævder Breivik i manifestet.
9.22 Anklageren vil vide mere om, hvorfor Breivik angiveligt mødtes med en meningsfælle i vestafrikanske Liberia, da han var 23 år. Endnu engang afviser Breivik at uddybe.
LÆS MEREBreivik besøgte Liberia midt i blodig borgerkrig
9.19 Breivik hævder, at han kom i kontakt med serberen i Liberia gennem en mand, som han mødte på internettet.
9.18 Anklager Engh vil vide mere om de personer, som Breivik har mødtes med. Han nægter i flere omgange og gentager, at han ikke vil sige noget, der kan føre til pågribelse af andre.
9.15 "Jeg ønsker ikke at formidle information, der kan føre til andre pågribelser", siger Breivik, da han bliver bedt om at fortælle mere om en serber, som han angiveligt har mødtes med det vestafrikanske land Liberia.
9.13 Politiet har "presset" Breivik til at fortælle mere, end han egentlig ønskede at sige, fortæller han selv i retten, hvor han flere gange henviser til, at han har svaret på anklagerens spørgsmål, da han blev afhørt af politiet.
9.12 Breivik siger, at han har mødt folk på internettet og haft et møde i London. "Så havde jeg et møde med tre andre", siger Breivik. Efter det var der "begrænset kontakt", siger han.
9.12 Dommer Arntzen vil vide, om personen var i udlandet eller Norge. Udlandet, svarer Breivik.
9.11 Som de tidligere dage svarer Breivik med en rolig stemmeføring. Han afviser at fortælle om den person, som han kom i kontakt med.
9.10 Anklager Inga Bejer Engh begynder dagen med at spørge til Breiviks kontakt til meningsfæller i Norge. Han fortæller, at han på tilfældigvis kom i kontakt med en person over internettet.
9.05 Breivik skænker vand op til sig selv og fremstår lige så rolig som under de to foregående retsdage. Han sidder lettere tilbagelænet, mens han bevæger hovedet lidt frem og tilbage.
9.02 Breivik rejser sig for at tage plads i vidneskranken, der står midt i lokalet foran retspsykiaterne og dommerne. Han bærer en lille stak papirer i sin hånd. Han bevæger sig roligt.
9.01 Dommerne er ankommet. Retten er sat.
9.00 I lighed med de andre dage knytter Breivik næven og strækker sin ene hånd ud mod tilhørerne som en form for hilsen.
8.59 Anders Behring Breivik ankommer til retslokalet iført et mørkt jakkesæt og stribet slips. Som altid er han flankeret af flere uniformerede betjente og bærer håndjern.
8.56 Forsvarerne ankommer.
8.48 De fire retspsykiatere, der følger Breivik i under retssagen, har indfundet sig i retslokalet. Det samme gælder anklagerne.
8.46 Selv om retssagen er en omfattende begivenhed med mange praktiske foranstaltninger og mange fremmødte i Oslo Tingrett har de norske myndigheder umiddelbart fået det hele til at gå op i en højere enhed.
8.40 Pressefolk, overlevende og pårørende indfinder sig stille og roligt i retssal 250. Mange snakker lavmælt. Forrest står en lang række af fotografer som sædvanligt for at forevige det øjeblik, hvor Anders Behring Breivik føres ind i lokalet. De skal forlade salen kort derefter. Flere uniformerede betjente er til stede.
DOKUMENTATIONRetsdag 1 minut for minut: Breivik erkendte terror og drab
DOKUMENTATIONRetsdag 2 minut for minut: Dommer blev smidt væk - og Breivik holdt enetale
FACEBOOKBliv ven med Politiken
Se også
Danske læger udskriver falske regninger for fiktive konsultationer
Regioner opfordrer borgerne til selv at tjekke deres regninger på nettet.
Carl Froch slår Kessler på point
Bayern rejser sig i et brag af en finale
Ministre tror på særskilt folkeafstemning om patentdomstol
Soloafstemning koster 100 millioner kroner og kan sænke valgdeltagelsen.
Yderligere tre anholdt for drab på soldat i London
Pia K. efter Løkke-interview: »Jeg synes, det var pinligt«
Forbrugerrådet: Brugerne taber på nyt retursystem på rejsekortet
Der er færre rejseminutter for pengene på rejsekortet end klippekortet.
Uniformeret soldat stukket med kniv i halsen Paris
En uniformeret fransk soldat er lørdag blevet angrebet med en kniv af en ukendt gerningsmand midt i Paris.
Spådom i Cannes: Her er årets vindere på verdens vigtigste filmfestival
Seneste nyt
Mest læste i dag
Kultur Seneste nyt
Sport Seneste nyt
IBYEN Seneste nyt
Tjek Seneste nyt
Seneste nyt om terroren i Norge
Debat og blogs om angrebet
LEDER:
Terroren har ramt dem, der står os nærmest
LEDER:
Frygten skal ikke få overhånd
LEDER:
Hvor kommer det ekstreme højres had fra?
LEDER:
Det var rigtigt at lukke dørene i Breivik-sagen
ANITA BAY:
Samfundet efter Anders Behring Breivik
KRISTIAN MADSEN:
Gå op imod hadets verdensbillede
ANDERS JERICHOW:
Vi har en rem af Breiviks hud
RASMUS JARLOV:
Upassende at associere psykopat med højrefløj
JEPPE KOFOD:
Tid til eftertænksomhed efter tragedien
SIMON EMIL AMMITZBØLL:
Ikke i vores navn
VILLY SØVNDAL:
Terror kan også komme fra højre
ZENIA STAMPE:
Ingen kollektiv skyld efter Oslo
DSU-FORMAND:
Et angreb på demokratiets rødder
VU-FORMAND:
I dag er vi alle nordmænd
RUNE ENGELBRETH:
Kulminationen på højreradikal terror i Norden
RUNE ENGELBRETH:
Tid til selvransagelse, Lars Hedegaard
LARS HEDEGAARD:
Har jeg så megen indflydelse?
CHRISTIAN BRAAD THOMSEN:
Krarup gødede jorden for terror
ESSAY AF SINDRE BANGSTAD:
Hadet i vor midte
KRONIK AF ANNE BITSCH:
En vred mand mod eliten
FOTOS FRA TRAGEDIEN
FOTO: Amaliegade blev tavs i ét minut
FOTO: Norge bliver aldrig det samme
FOTO: Norge græder over sine døde
FOTO: Blomsterhavet vokser
FOTO: Idyl på Utøya blev til mareridt
Seneste TV Internationalt