Terror i Norge

22. juli 2011 kl. 15.26 2011 eksploderede en bombe i Oslos centrum. Otte personer blev dræbt.

Få timer efter gik en bevæbnet mand klædt som politimand omkring på øen Utøya, hvor unge fra Arbeiderpartiets ungdoms-
organisation var samlet. 69 blev dræbt.

INTERAKTIV GRAFIK: Følg Anders Behring Breiviks rute på Utøya

Den 33-årige højreekstremist Anders Behring Breivik har erkendt sig skyldig begge angreb. Han mener dog, at han handlede i nødværge for at forhindre, at det norske samfund blev udslettet af den muslimske kultur.

Den 24. august idømmer retten i Oslo ham den strengeste straf i norsk straffelov, forvaring i 21 år.

Reelt kan det ende som en livstidsdom i fængslet, da domstolen efter 21 år kan forlænge hans straf med fem år ad gangen, hvis det skønnes, at Breivik stadig er til fare for samfundet.

Læs alt om terrorangrebene

På fjerde dag i retssagen mod Anders Behring Breivik fortsætter anklagerne med at sende en strøm af spørgsmål mod vidneskranken, hvor den terror- og drabstiltalte nordmand sidder.

I går spurgte anklagerne indgående og insisterende til Breiviks eget liv i perioden 2000 til 2006. I dag gælder det den sidste tid frem mod terrorangrebet 22. juli sidste år.

Hovedpunkter fra dagen:

• I modsætning til de tre tidligere dage undlader Beivik at knytte næven og strække armen frem mod tilhørerpladserne. Overlevende og pårørende har følt sig provokeret af hilsnen og bedt om, at Breivik dropper den.
• Anklagerne spørger til computerspillet World of Warcraft, som Breivik siger, at han i en periode har spillet i 16 timer om dagen. Breivik betegner spillet som "socialt" og noget man ikke bliver "opslugt af".
• Breivik bekræfter, at han overvejede flere mål, herunder kongeslottet, og at han gjorde sig tanker om at halshugge tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland.
• Den tiltalte nordmand siger også, at han besluttede sig for at gennemføre angrebet på Utøya, da han over radioen hørte om bombens indvirkning på regeringskvarteret. "En fiasko", tænkte han om bomben.

15.41 Dommer Arntzen hæver retten. Mens han endnu sidder ved vidneskranken iføres Breivik håndjern, der fæstnes til et bælte, som han bærer om livet. Han føres ud af retssalen flankeret af uniformerede betjente.

15.40 Anklager Inga Bejer Engh fremhæver situationen, hvor Breivik græd over sin egen propagandavideo, da den blev forevist for retten. Han forklarer, at en vis musiks, som han bruger i videoen, fungerer som en form for meditation. Engh vil vide, hvordan han ser på sin egen evne til at føle empati. Han svarer, at han har "af-emotionaliseret" sig selv. Engh spørger uddybende, men Breivik siger, at det er et "vigtigt" emne, at han er træt og hellere vil tale om det i morgen.

15.32 Breivik har brugt udtrykket "eksistentielt truet", da han forklarede om sine tanker og følelser 22. juli. Anklager Inga Bejer Engh vil vide hvad eller hvem, der truer Breivik, og om han ikke bare kunne have kørt hjem i stedet for at gennemføre terrorangrebet. "Jeg har ikke sagt, at nogen truer mig. Jeg har sagt, at hjernen opfatter det sådan, at man er truet", siger Breivik blandt andet. Han mener, at anklageren har misforstået ham.

15.30 Anklagerne borer i, hvordan Breivik definerer civilister. Han henviser til sit manifest, hvor han har delt folk op i kategorier. Han siger blandt andet, at journalister er "politiske aktivister"; fordi de ikke er objektive.

15.27 Breivik fortæller, at han ville dræbe hele den norske regering, og anklager Svein Holden spørger til bomben i regeringskvarteret. "Hvem har besluttet, at det er et legitimt mål?". Breivik: "I denne sammenhæng, så er det min beslutning". Han forklarer, at hvis de ansatte i ministerierne dør, så er det "en konsekvens" af angrebet på et primærmål.

15.21 Igen forklarer Breivik, at han anser sit angreb for en politisk nødværge, fordi han ikke har fået taletid i den offentlige debat. Han ville hellere have sprunget "postkassen hos Knut Storberget", en norsk politiker fra Arbejderpartiet, hvis det havde skab tilstrækkeligt med opmærksomhed, siger han.

15.20 Breivik fortæller om tidspunktet kort efter bombesprængningen i Oslo, hvor han via norsk P4 hørte om skaderne i centrum af Oslo. Han husker, at han anså operationen for "en fiasko", og besluttede sig derpå at gennemføre angrebet på Utøya. Det sidste han hørte om bomben i Oslo var en ekspert i radioen, som sagde, at der var tale om et hævnangreb fra al-Qaeda, fortæller han.

15.15 Breivik taler om sine tanker og følelser kort før bombesprængningen. Han forklarer, at man frakobler "refleksions-hjernen", når man føler sig truet. I sådan en situation frasorterer man mange overvejelser - herunder "etiske", siger han.

15.12 Da Breivik kom frem til regeringskvarteret, kunne han ikke parkere bilen med bomben, hvor han havde planlagt, fordi en anden bil optog den udtænkte plads, fortæller Breivik. Han siger, at han havde formet bomben ud fra den påtænkte plads, så effekten ville blive størst mulig, men måtte parkere et andet sted.

15.10 På sin vej i sin bil mod Oslo centrum kører Breivik fordi en politiafspærring. Han er "bange" for, at betjentene skal opdage ham, fordi han var iført en falsk politiuniform.

15.04 Breivik forklarer sin færd 22. juli i timerne før bombesprængningen i Oslo. Angiveligt skrev han på sit manifest helt frem til det blev sendt ud til cirka 1.000 e-mail adresser kort før terrorangrebet. "Jeg havde store problemer med at sende det. Jeg fik masser af fejlmeldinger fra Outlook", siger Breivik. Han blev "frustreret", fordi han ikke kunne gennemføre terrorangrebet, før manifestet var blevet sendt ud, fortæller han.

15.00 Den terror- og drabstiltalte nordmand taler om, da han vågnede 22. juli sidste år, hvor han gennemførte terrorangrebet. Han tænkte: "I dag er dagen, hvor jeg kommer til at dø", fortæller han i retten.

14.57 Breivik fortæller, at han kørte bilen med bomben til Oslo 20. juli. Indholdet i bomben kan lugte, siger han og forklarer, at han derfor placerede et mærkat med teksten "afløbsrens" på bilen, så folk ikke skulle blive mistænksomme.

14.55 Anklager Holden vil tale om Breiviks brug af steroider. Målet var at opretholde en vis muskelmasse, forklarer Breivik.

14.50 Breivik blev færdig med bomben 21. juli, siger han.

14.45 Breivik taler detaljeret om produktionen af bomben. Herunder sammenblandingen af forskellige masser.

14.39 Anklager Svein Holden går nu over til at spørge til produktionen af bomben. "Det var vanskeligere, end jeg troede", siger Breivik om at finde en gård, hvor han kunne producere en bombe. Udfordringen gik blandt andet på, at der skulle være et vist antal hektar land tilknyttet gården, så det ikke ville se mistænksomt ud, når Breivik bestilte kunstgødning til bomben. Samtidig skulle gården ligge tæt på Oslo, siger han.

14.35 Anklageren viser nu et billede, hvor Breivik optræder i en hvid heldragt og maske. På brystet sidder et mærke. Billedet har til formål at sælge den militante ideologi til ligesindede, forklarer Breivik.

14.33 I lange sætninger forklarer Breivik om de overvejelser, som han gjorde sig om ammunition. Han taler som om, at han er en soldat, der har løst en opgave. Der er ingen spor af følelser - heller ikke da anklageren fremhæver, at de dræbte på Utøya gennemsnitligt blev ramt af tre skud.

14.28 Hele dagen har Breivik siddet på stort set samme måde. Lettere tilbagelænet med stolen drejet let mod anklagerne, der udspørger ham, mens hans højre hånd hviler på bordet foran ham, og hans fingre leger med en kuglepen.

14.23 Nu hævder Breivik, at han også gik med tanker om at købe en kalashnikov. Han havde blandt andet kig på København som et muligt købested.

14.20 Breivik fortæller, at han også forsøgte at skaffe en flammekaster. Anklager Holden beder ham uddybe, hvad han tænker om våbenet. "En flammekaster er ikke et praktisk våben. Det er et psykologisk våben", siger han. Politisk motiveret vold handler ikke om at slå ihjel, men om at sprede et budskab, forklarer han videre.

14.13 Breivik bliver bedt om at redegøre for sin planlægning. Finansiering er det første punkt, siger han. Senere indhentede han e-mails, så han kunne sprede sit budskab. Derpå skudsikker vest, hjelm og andet beskyttelsesmateriale. Han redegør på rolig vis, som om han skal forklare, hvordan han har forberedt sig til et helt almindeligt arbejde.

14.11 Anklager Holden spørger, om Breivik har noget at tilføje. "Vold er og bliver det sidste alternativ, og som jeg ser det, har jeg, og mange andre i Norge og Europa, forsøgt at komme til orde", sige Breivik. Han og hans meningsfæller er blevet "marginaliseret", mener han.

14.10 Dommerne ankommer. "Så fortsætter vi forhandlingerne", siger dommer Arntzen.

Pause

13.48 Anklagemyndigheden vil forlade emnet Utøya. Retten holder en pause i 20 minutter.

13.45 Breivik kalder det "grusomt", at man må gennemføre et angreb som det på Utøya. "Det er let at trykke på en knap og udløse en bombe", men det "strider mod menneskelig natur" at udføre et "barbarisk" skyderi, siger han. Breivik gentager sit budskab om, at det var nødvendigt, fordi Arbejderpartiet har svigtet Norge. Anklager Holden spørger, om ikke ansvaret ligger hos Breivik selv. "Ansvaret for multikulturalismen?", svarer Breivik. "Ansvaret for drabene", siger Holden. "Selvfølgelig. Ansvaret ligger hos mig", siger Breivik.

13.38 Anders Behring Breivik fremhæver nu, at flere af de unge socialdemokrater på Utøya havde tillidshverv som ledere i AUF. Han omtaler dem som "kategori B". "Medierne har skrevet, at det var børn", siger Breivik og indvender, at han selv har fundet ud af, at 44 var ledere.

13.33 Breivik siger, at han var klar over, at det ville udløse kritik, hvis han dræbte personer under 18 år, og at han forsøgte at undgå det. Han regnede med, at han kunne skelne mellem de to grupper ved at se på deres fysisk. Men strategien "viste sig vanskelig" ude på øen, siger han. Adspurgt, om han står ved, hvad han har gjort, siger han, at han ville gentage aktionen igen. Han taler med samme afdæmpede stamme, som om han fremlægger et budget.

13.25 Breivik fortsætter med at fortælle om de tanker, som han har gjort sig om at angribe Utøya. "Planen var at halshugge Gro Harlem Brundtland, mens det blev filmet". Derpå skulle lederen af de unge socialdemokrater i AUF, Eskil Pedersen, henrettes.

LÆS MERETerrorist havde håbet at få ram på politisk legende på Utøya

13.22 Anklageren vil vide, hvorfor Utøya var "attraktivt". Breivik fremhæver, at blandt andre tidligere statsminister Gro Harlem Brundtland besøgte øen. Han omtaler hende som "måske det mest attraktive mål". Muligvis også et mere attraktivt mål end statsminister Jens Stoltenberg og udenrigsminister Jens Gahr Støre, siger Breivik.

13.21 Breivik siger, at halvdelen af de militante nationalister støtter angrebet på Utøya, mens den anden halvdel synes, at det var at gå for vidt. Anklager Holden vil vide, hvorfra Breivik har fået det indtryk. Fra sympatisører på internettet og gennem breve, som han har modtaget, svarer han.

13.20 Anklager Holden vil vide, hvorfor Breivik udvalgte Utøya som mål. "Det var Norges bedste mål på det tidspunkt", siger Breivik. Desuden havde han kun haft held til at lave en bombe, fremhæver han. Utøya var "det mest attraktive politiske mål i hele Norge", siger han videre.

13.13 Breivik taler med samme monotone stemmeføring - også når han snakker om forberedelserne til bombesprængningen i regeringskvarteret, der endte med at koste otte personer livet.

13.12 Anklageren spørger til, hvordan Breivik foretog sin rekognoscering. Han fortæller, at han aldrig stoppede op, når han gik rundt i regeringskvarteret. Han lagde blandt andet mærke til, at der er bevæbnede vagter, og at han var forberedt på at kæmpe imod dem, da han placerede bilbomben.

13.05 Anklager Svein Holden spørger til den rekognoscering, som Breivik har fortalt, at han udførte i regeringskvarteret i Oslo forud for terrorangrebet. Først vil Breivik dog gerne tilføje noget omkring alternative mål. Han fortæller, at han overvejede en at lave en "fattigmands-atombombe".

13.00 Anders Behring Breivik ankommer til retslokalet. Han taler med sin forsvarer Geir Lippestad og smiler en anelse.

Pause

12.01 Retten hæves. Pause til klokken 13.

11.55 Breivik forklarer, at han droppede idéerne om at bombe flere andre mål i Oslo, fordi han blandt andet havde store udfordringer i forhold til produktion af bomberne - herunder at indsamle nok materiale. Penge var også et forhold, bekræfter Breivik, da anklageren spørger. I slutningen af juni stod det klart for Breivik, at han ikke ville være i stand til at lave "bombe nummer to", siger han. Den 22. juli sprængte han som bekendt en enkelt bombe i regeringskvarteret i Oslo.

LÆS MEREBreivik havde lang liste over terrormål

11.45 Anklager Svein Holden spørger til planlægningen af terrorangrebet. Breivik fortæller, at han har haft planer om at bruge tre bomber. "De to første mål var vældigt klare: Det ene var regeringskvarteret, og det andet var Arbejderpartiets hovedkvarter". Det tredje mål var han "meget usikker på". Han har overvejet at ramme avisen Aftenposten, men forklarer, at han droppede idéen, fordi mange andre firmaer holder til i bygningen, og at han betragter dem som "civile". Stortinget og kongeslottet har også været et mål. Det ville dog være "uacceptabelt" at ramme kongefamilien, siger Breivik med henvisning til, at han og andre nationalister er tilhængere af kongefamilien.

11.39 Anklagerne spørger indgående til, hvornår Breivik fik idéen om en voldelig aktion. Engh siger, at Breivik i sine afhør med politiet har sagt, at hans planer om terrorangrebet begyndte i 2006. Hun vil vide, hvorfor de to retspsykiatere i deres rapport fra november skriver, at tanken om vold voksede frem fra 2009. Breivik siger, at det er retspsykiaternes teori.

11.30 Anklageren læser højt fra den retspsykiatriske rapport, der blev afleveret i november, og som erklærer ham for psykotisk. Afsnittet handler om perioden februar 2007 til februar 2009, og der står blandt andet, at "planen om henrettelser voksede frem fra 2009". Breivik bliver bedt om at uddybe. Han kritiserer rapporten for at være "værdiløs" og siger, at han ikke har sagt, hvad der står. "Opdigtning", kalder han det. Han ville ønske, at samtalen var blevet optaget, så det kunne bevises.

11.25 Anklager Svein Holden vil vide, hvornår Breivik besluttede sig for at begå terrorangrebet. "2006 muligvis", siger Breivik og tilføjer, at han begyndte at rekognoscere i forhold til regeringskvarteret i 2006, 2007 eller 2008, men ikke husker det præcist.

11.20 Anklager Engh graver i, hvordan Breivik ser på sit manifest. Hun vil vide, om Breivik står inde for manifestet. Han svarer, at han ikke er enig i alt. Anklageren: "Du dræbte 77 mennesker, selv om du ikke er sikker på indholdet i dit kompendium?" "Lad mig forklare det", siger Breivik. "Ja, det må du forklare," siger Engh. Breivik forklarer, at han har måttet tage hensyn til, hvad forskellige grupper mener, men at han står inde for størstedelen.

11.14 Anklager Inga Bejer Engh beder Breivik om at uddybe det verdenssyn, som han beskriver i sit manifest. Han gentager sit budskab om, at etniske nordmænd er truede. "Hvad er vigtigst for dig: Politisk ændring eller at bruge vold", spørger Engh. Breivik siger, at vold blot er "et værktøj", som han mener er nødvendigt.

11.07 Anklager Svein Holden stiller en række spørgsmål til Breiviks politiske manifest, der for en stor dels vedkommende består af tekster forfattet af andre personer. Breivik forklarer blandt andet, at en modstandsbevægelse har brug for et fundament, og at manifestet er "et bidrag til det fundament".

10.56 Anklager Holden fremhæver en side i Breiviks manifest. Her konkluderes det, at "marxistiske/multikulturalistiske regimer" i Vesteuropa vil falde før år 2083.

10.50 Breivik bliver bedt om at forklare titlen på sit manifest: 2083. Han forklarer, at tallet er en markering af 400 året for et slag i Venedig, som han betegner som "et af de to vigtigste slag i Europas historie, fordi det forhindrede det Osmanniske rige (muslimer, red.) i at lægge hele Europa under sig".

10.47 Anklager Svein Holden vender tilbage til at stille spørgsmål til det manifest, som Breivik har udarbejdet. Holden vil blandt andet vide mere, om nogle af Breiviks påståede kontakter kommenterede manifestet, men det afviser Breivik at udtale sig om. Han fortæller, at manifestet i første omgang udgjorde over 4.000 sider, som han forkortede ned til mindre en halvdelen.

10.42 Anders Behring Breivik ankommer til retslokalet omgivet af fire uniformerede politibetjente med øresnegl i øret.

Pause

10.21 Retten holder en pause på 20 minutter.

10.18 Breivik taler fortsat med en afdæmpet stemme. Hans blik skifter mellem at være rettet mod anklager Svein Holden, der udspørger ham, og bordet foran ham. I sin højre hånd holder han hele tiden en kuglepen, som han skubber rundt mellem sine fingre.

10.15 Anklager Holden går over til at tale om det manifest, som Breivik har udarbejdet og sendt til cirka 1.000 mennesker, før han begik terrorangrebet. Anklageren vil vide mere om, hvordan manifestet er blevet til, men Breivik afviser i flere omgange at svare på spørgsmålene med ordene: "Det ønsker jeg ikke at kommentere", som han ofte brugte i under gårsdagens retsmøde.

10.06 Anklager Holden spørger Breivik til, om han har trænet med våben. Breivik bekræfter, at han har været aktiv i Oslo Pistolklub fra 2010 til 2011. Holden vil vide, om Breivik navngav sine våben. Det bekræfter Breivik og fortæller, at han er inspireret af en historisk personlighed, spanieren El Cid, og ønskede at "videreføre en god europæisk tradition". Det ene våben var opkaldt efter Tors hammer, Mjølner. "Jeg synes, at traditionen er flot", siger Breivik. "Det er ikke pompøst"; spørger anklager Holden. "Det er selvsagt pompøst", siger Breivik.

9.54 Anklager Holden fortsætter med at stille spørgsmål til computerspil, som Breivik har brugt mange timer på. Breivik forklarer, at sigtesystemet i et computerspillet Modern Warfare, som han har spillet, stemmer overens med det, som han brugte på Utøya. I forbindelse med et spørgsmål smiler Breivik. Holden vil vide, hvordan Breivik tror, at det virker på de tilhørere, der har mistet deres familiemedlemmer på Utøya. "De reagerer vel på en naturlig måde - med afskrækkelse og afsky", siger Breivik.

9.46 I sin snak om World of Warcraft har Breivik sagt, at computerspillet intet har at gøre med terrorangrebet 22. juli. Anklager Holden vil vide, om computerspillet har haft indvirkning på det manifest, som han har udarbejdet. Breivik benytter lejligheden til at afvise en påstand om, at han har brugt et begreb fra spillet i sit manifest.

9.42 Anklager Holden spørger til, hvordan omgivelserne reagerede på, at Breivik brugte så lang tid på computerspillet World of Warcraft. De var overraskede over, at han isolerede sig, siger Breivik. Han fremhæver, at det var fordel, når han skulle forberede terrorangrebet.

9.38 Breivik skal nu forklare om sit forhold til computerspillet Wolrd of Warcraft, der er et strategispil, hvor spilleren skal kæmpe sig frem af en verden af fantasifulde væsener. Anklager Holden spørger Breivik om spillet er voldeligt, hvilket han afviser. I stedet betegner Breivik spillet som "socialt" og sammenligner det med Facebook. Han lægger vægt på, at man skal samarbejde med andre spillere og ofte taler med dem via headset. I en periode spillede han 16 timer om dagen, oplyser han. Spillet er en "hobby" lige som sejlads og andre aktiviteter, siger Breivik. "Det er ikke en verden, man bliver opslugt af", siger han også.

9.30 Anklager Holden vil vide, om Breivik tjente penge, efter at han flyttede hjem til sin mor i 2006. Breivik siger, at han levede af "opsparede midler". Han har "aldrig" levet af offentlig støtte, fordi han er "principielt" imod det, siger han.

9.25 Præcis som de foregående dage taler Breivik med en afdæmpet stemme. Han sidder i vidneskranken med kroppen retten mod venstre, hvor anklagerne sidder. Hans ene arm hviler på bordet foran, hvor hånden leger med en kuglepen.

LÆS MEREProfil: En norsk massemorder

9.23 Anklager Svein Holden spørger til Breiviks økonomiske situation. Breivik hævder, at han i 2006 havde en formue på cirka en million kroner. Han havde 300.000 i kontanter, siger han. Anklagerne spørger til de firmaer, som Breivik har været engageret i - herunder Suncom Wireless Holdning. På et tidspunkt som voksen flyttede Breivik tilbage til sin mor. Han afviser, at det skete, fordi han havde likviditetsproblemer.

9.11 Anklager Svein Holden spørger til, hvordan Breivik blev medlem af Frimurerlogen og kom til sit første møde i logen i 2006. Breivik hævder, at han har deltaget i alt fem møder. Han forklarer, at han har haft lyst til at blive medlem, siden han var 17-18 år, fordi det er en "kristen organisation", der har "varetaget europæiske værdier". Det var en nationalist, JB, der introducerede ham til frimurerne, fortæller Breivik.

9.01 Dommer Arntzen: "Retten er sat". Breivik sætter sig. Han har ikke lavet den hilsen, hvor han knytter næven og strækker armen ud, og som de tre tidligere retsdage har provokeret de pårørende og efterladte i Støttegruppen 22. juli.

8.58 Anders Behring Breivik ankommer til retten. Han taler med sin forsvarer Geir Lippestad. En uniformeret betjent tager håndjernene af ham. I modsætning til de tre tidligere dage laver Breivik - foreløbigt - ingen hilsen med strakt arm. Som i går bærer Breivik en sort jakkesæt og et stribet slips.

LÆS MEREForsvarer vil stoppe Breiviks højreekstreme hilsner

8.55 Hver dag Anders Behring Breivik ankommer til retssal 250 holder han sin ene hånd mod sit bryst, hvorefter han knytter næven og strækker armen ud som noget, der tilsyneladende er en højreorienteret hilsen. Det er en provokation, mener Støttegruppen 22. juli, der repræsenterer ofre og efterladte. Derfor har forsvarsadvokat Geir Lippestad lovet at tage emnet op med sin klient. Ifølge vg.no siger en anden af Breiviks forsvarere dog, at den tiltalte ikke har tænkt sig at droppe sin hilsen.

DOKUMENTATIONRetsdag 3 minut for minut: Anklagere pressede Breivik

DOKUMENTATIONRetsdag 2 minut for minut: Lægdommer blev smidt ud og Breivik holdt tale

DOKUMENTATIONRetsdag 1 minut for minut: Breivik erkendte terror og drab

FACEBOOKBliv ven med Politiken