Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt

Eksplosioner dræber mindst 20 i Syrien

Trods en våbenhvile i Syrien eksploderer bomberne stadig i det uroplagede land.

Gem til liste

Flere end 20 personer blev dræbt, da eksplosioner ramte bygninger, som huser sikkerhedsstyrker i byen Idlib i den nordvestlige del af Syrien.

Det oplyser menneskerettighedsgruppen Syrian Observatory for Human Rights, der har hovedkvarter i London.

De fleste dræbte tilhører sikkerhedstyrkerne, lyder det.

LÆS MERESyrisk aktivist: Observatører dæmper vold

Syrisk stats-tv sætter dødstallet lavere og siger, at der foreløbig er otte bekræftede dræbte døde ved to eksplosioner, som rystede en central plads i byen.

Samtidigt viser tv-kanalen grusomme billeder med sammenkrøllede biler og smadrede bygninger og fastslår, at »terrorister« står bag bombeangrebene.

Bomberne sprænger også i Damaskus
Ifølge Syrian Observatory for Human Rights er der også meldinger om en kraftig eksplosion i en forstad til hovedstaden Damaskus.

»En voldsom eksplosion rystede forstaden Qudsiya, og det lader til at være en bilbombe. De første meldinger lyder, at der er kvæstede«, lyder det.

Bombeangrebene finder sted midt i en FN-opbakket våbenhvile, som trådte i kraft 12. april, men endnu ikke har kunnet stoppe volden i Syrien.

360 dræbte på to uger
Den norske generalmajor Robert Mood, som leder den observatørgruppe, der gradvist indsættes i Syrien inden for kort tid, ankom søndag til Damaskus, hvor han indrømmer, at en meget vanskelig opgave venter.

»Vi bliver kun 300, men vi kan gøre en forskel«, siger den 54-årige Mood om det ubevæbnede observatørkorps.

Ifølge menneskerettighedsgruppen Amnesty International er over 360 mennesker blevet dræbt, siden FN-observatørerne indledte deres mission den 16. april.

LÆS OGSÅOprørere i Syrien erkender henrettelse af soldater

FN siger, at præsident Bashar al-Assads styrker har dræbt 9000 mennesker under opstanden, mens regimet i Damaskus siger, at 2600 soldater og politifolk er blevet dræbt af regeringsfjendtlige grupper.

Assad skal ifølge våbenhvileaftalen trække militær og våben ud af byerne. Ud over Homs har byerne Idlib, Hama og Deraa fået observatører indsat.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

PolitikenPlus
  • Søren k påskebord Slip for at stå i køkkenet og få lækker mad, der er lige til at stille på påskebordet.

    Pluspris 220 kr. Alm. pris 269 kr. Køb
  • Skammel Étbenet skammel til opgaver i de lave højder. Den étbenede skammel følger kroppens bevægelser når du vipper og drejer på den unikke, buede fod. Sid godt og undgå belastninger på ryg og knæ.

    Pluspris 269 kr. Alm. pris 319 kr. Køb
  • Wild Card Køb dit Tivoli Wildcard til Pluspris - kun 725 kr. og få fri entré til Tivoli i hele 2014 ? både sommer, i efterårsferien og til det hyggelige julemarked.

    Pluspris 725 kr. Alm. pris 850 kr. Køb
  • Sidetaske Funktionel sidetaske fra Eastpak i retro look, og med mange praktiske detaljer. Tasken er produceret i slidstærkt polyester og fås i to farvekombinationer.

    Pluspris 595 kr. Alm. pris 699 kr. Køb
  • Skridttæller Smart skridttæller, Omron Walking style one 2.1, som skal klipses fast på bukselinningen.

    Pluspris 165 kr. Alm. pris 195 kr. Køb