Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 3. maj. 2012 KL. 13.24

Italiensk regering: Hjælp os med at finde besparelser for 31 milliarder

Italienerne kan nu skrive deres idéer til besparelser på regeringens hjemmeside. Der skal findes kæmpe beløb.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Den italienske regering leder efter yderligere besparelser på 4,2 milliarder euro alene i år.

Beløbet, der svarer til 31,3 milliarder kroner, skal findes inden for den offentlige administration, og regeringen har brug for hjælp.

Derfor har premierminister Mario Montis regering på sin hjemmeside, governo.it, lavet en særlig side, hvor borgerne kan komme med forslag til besparelser.

På hjemmesiden hedder det, at regeringen specielt efterlyser forslag, der sætter fokus på steder, hvor der spildes penge.

Montis teknokratregering, der afløste Berlusconi-regeringen sidste efterår, har i forvejen gennemført en omfattende sparepakke i december i fjor.

Men der er altså mere i vente endnu, og Monti siger, at det nye tiltag skal sikre, at der ikke sker spild, sådan at der kan bruges flere penge på vækst.

Aviser klar med forslag
Italienske medier har i de seneste dage givet bud på, hvor der måske kan spares.

Der nævnes blandt andet energibesparelser, besparelser på embedsmænds deltagelse i konferencer og rejseudgifter, ligesom kontorer, der ikke bruges, kan lukkes.

Jagten på besparelser i Italien har betydeligt højere mål end de 4,2 milliarder euro, som borgernes forslag skal hjælpe med at finde i indeværende år.

Faktisk håber regeringen, at den på kort sigt kan finde hele 80 milliarder euro i besparelser og på mellemlang sigt 295 milliarder euro.

Besparelserne skal hjælpe med at undgå, at Italien senere i år skal hæve momsen med to procentpoint til 23 procent.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau