I morges kl 7 ophævede Egyptens militære magthavere det udgangsforbud, de i går valgte at iværksætte omkring Forsvarsministeriet i Kairo.

Forbuddet kom som følge af blodige kampe, der udspillede sig mellem politi og tusindvis af demonstranter foran og i området omkring ministeriet.

Byens indbyggere kan nu igen færdes, hvor de vil. Der er dog fortsat sat ekstra sikkerhedsstyrker ind i området.

To dræbte og 300 kvæstede
Grupper af demonstranter begyndte i går at kaste sten mod de sikkerhedsstyrker, der bevogter ministeriet. Det førte til, at soldaterne svarede igen med vandkanoner, tåregas og advarselsskud.

De voldsomme sammenstød resulterede i to dræbte, den ene en soldat, og op mod 300 kvæstede.

LÆS ARTIKELNye gadekampe bryder ud i Kairo

320 demonstranter blev anholdt i forbindelse med kampene og 179 blev efterfølgende tilbageholdt, beskyldt for overfald på blandt andet officerer og soldater fra hæren.

Massearrestationen er en af de største af sin slags, som følge af voldelige demonstrationer i kølvandet på landets problemfyldte overgangsperiode.

Mistillid til de militære magthavere
De mange demonstranter gik på gaden med et krav om, at det militære råd, der har siddet på magten siden landets diktator, Hosni Mubarak, blev væltet for mere end et år siden, skal gå af og afholde et demokratisk valg som planlagt.

Mange egyptere frygter, efter flere præsidentkandidater er blevet diskvalificeret fra præsidentvalget, at Egyptens midlertidige militærstyre vil forsøge at bevare magten.

Siden Mubaraks afgang har der været afholdt parlamentsvalg, men militæret sidder fortsat på den absolutte magt, og det er nu begyndt at føre til nye uroligheder.

LÆS OGSÅMilitæret får skylden for blodig dag i Kairo

Valgkampen til præsidentvalgets første runde senere i denne måned begyndte officielt i mandags.

Fredagens demonstration var også en reaktion mod den vold, der tidligere på ugen kostede 11 mennesker livet.

Frygt for mere uro
De voldsomme gadekampe rejser fornyet frygt for endnu en bølge af uroligheder, som dem der foregik på Tahrirpladsen ved oprørets begyndelse.

For første gang siden landets kaotiske overgangsperiode var det den hårde linje af islamister, der dannede front i konfrontationen med magthaverne. Under tidligere demonstrationer har det hovedsageligt været sekulære grupper, der har ført an.

LÆS OGSÅKairo efter revolutionen: Stadig fængende - og fuld af ny energi

De nye uroligheder har ført til, at to af valgets spidskandidater og flere andre har valgt at suspendere deres kampagne midlertidigt i protest mod militærets voldelige håndtering af situationen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken