Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 6. maj. 2012 KL. 17.14

Ekspert: Grækerne vil holde fast i eurosamarbejdet

Dagens valg kommer formentlig ikke til at rokke ved gældsaftalen med Grækenland, vurderer ekspert.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Trods voldsom stor utilfredshed blandt vælgerne vil Grækenland med stor sandsynlighed stå ved sine gældsaftaler med EU - også efter dagens valg.

Det vurderer ekspert i græske samfundsforhold, Mogens Pelt, der er lektor på Saxo-instituttet på Københavns Universitet.

»Sandsynligheden er størst for, at der kommer en regering, der vil fortsætte den nuværende politik. Der er ganske vist flere partiledere, der har luftet, at de vil genforhandle gældsaftalen. Men mit bud er, at det er retorik«, siger Mogens Pelt til politiken.dk.

Etpartiregeringer er slut
For første gang med få undtagelser ser det ud til, at Grækenland ikke automatisk ender med en etpartiregering efter valget. De to store partier, som på skift har regeret landet de seneste 38 år - det konvative Nyt Demokrati og det socialstiske PASOK - står begge til voldsom tilbagegang.

»Den kommende regering skal indstille sig på at samarbejde. Enten i en koalitionsregering eller med nære bånd til støttepartier«, forklarer Mogens Pelt.

LÆS ARTIKELAmbassadør: Usikkerheden præger grækerne i dag

Selv om de to store partier ikke opnår halvdelen af stemmerne til sammen, kan de alligevel ende med at få et funktionelt flertal i parlamentet på grund af særlige valgregler. Det største parti får nemlig en bonus på 50 ud af parlamentets 350 sæder.

Nyt Demokrati, der ifølge meningsmålingerne står til at blive det største parti parti, har ved flere lejligheder understreget, at man ikke vil samarbejde med PASOK. Men det er det rene drømmeri, påpeger Mogens Pelt.

»De to store partier har ikke noget andet valg end at støtte hinanden - trods retorikken. Presset udefra er simpelt hen for stort, og siden november har de været tvunget til at samarbejde. Det bliver de nødt til igen«, siger han.

LÆS MEREGræsk valg kan vende op og ned på alt

Ifølge meningsmålinger er det to hjertesager, der deler grækerne ved dagens valg. Et flertal af grækerne mener således, at det vigtigste ved dagens valg er, at Grækenland forbliver i eurosamarbejdet. Den næststørste gruppe er optaget af, at spareprogrammerne for landet ikke må ødelægge livet for den enkelte eller Grækenland som sådan.

»Man må formode, at begge disse tilkendegivelser vil afspejle sig i dagens stemmeafgivelser. De to store partier står inde for gældsaftalen med EU. Også det mindre parti Demokratisk Venstre vil foretrække at forblive i det økonomiske samarbejde - og det gælder også for yderligere et af de små partier, som måske passerer spærregrænsen. De to små partier kan inddrages som støttepartier, og dermed vil den nuværende kurs i forhold til eurosamarbejdet også kunne fastholdes«, vurderer Mogens Pelt.

Mindre sandsynligt er det, at de ingen af de to partier bliver det største parti og dermed må undvære de 50 bonusmandater. Skulle det alligevel ske, vil Demokratisk Venstre formentlig få den bonus, og dermed kan kursen overfor eurosamarbejdet også fortsætte som hidtil, forklarer Mogens Pelt.

FACEBOOKBliv ven med Politiken