Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. maj. 2012 KL. 12.56

Russisk passagerfly er forsvundet i Indonesien

Ingen spor af passagerfly med 46 passagerer og besætningsmedlemmer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Et russisk passagerfly er pist forsvundet under en demonstrationsflyvning i Indonesien.

Det skriver BBC.

Flyet af typen Sukhoi Superjet 100 forsvandt pludselig fra radarskærmene under demonstrations-flyvningen, der kun skulle have varet en halv time.

Ifølge en talsmand for den indonesiske regerings beredskab er der 46 mennesker om bord på flyet. Helikoptere er blevet sendt ud for at lede efter det, men hidtil har de ikke haft held til at lokalisere flyet.

»Vi leder stadig. Vi er usikre på, om det er styrtet ned«, siger talsmanden, Gagah Prakoso, til det franske nyhedsbureau AFP.

På rundtur i Asien
Sukhoi Superjet 100 er en relativt ny flytype med plads til 100 passagerer.

Ifølge russiske Ria Novosti er det på en demonstrationsrundtur i Asien. Det har tidligere været vist frem i Myanmar, Pakistan og Kazakhstan.

Efter planen skulle det have været i Laos og Vietnam efter demonstrationen i Indonesien. Hidtil er kun et enkelt Superjet 100-fly blevet eksporteret, til Armenien.

Tidligere på dagen har det gennemført to demonstrationsflyvninger fra Jakarta, Indonesiens hovedstad. Ifølge Ria Novosti er det forsvundet i et område med flere bjerge.

FACEBOOKBliv ven med Politiken