Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 11. maj. 2012 KL. 20.11

Forhandlinger er brudt sammen: Ingen græsk regering i denne omgang

Socialisternes leder opgiver at danne ny regering i Grækenland. Nyvalg kan blive en realitet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Forhandlingerne om en ny regeringskoalition i Grækenland er kuldsejlet.

Det oplyser formand for det socialdemokratiske parti, Pasok, Evangelos Venizelos ifølge AP.

Han siger, at han i morgen vil give mandatet som regeringsforhandler tilbage til præsidenten.

»Jeg vil informere republikkens præsident i morgen, og jeg håber, at hvert parti under mødet med Carolos Papoulias vil påtage sig deres ansvar«.

Pasok har ledet tredje omgang af regeringsforhandlingerne efter søndagens valg.

Partiet har søgt en koalitionsregering bestående af det konservative Nyt Demokrati, Demokratisk Venstre (der svarer til Enhedslisten, red.), Pasok samt valget store stemmesluger, det venstreradikale parti Syriza.

Syriza trak sig
Kort inden Venizelos' definitive melding havde Syrizas leder, Alexis Tsipras, meddelt græsk tv, at hans parti ikke agtede at gå med i en ny regering.

Syriza gik til valg på krav om genforhandling af den gældsaftale, som landet har indgået med EU og Den Internationale Valutafond. Tsipras siger her til aften, at hans parti ikke kan indgå i en regering, der har til sinds at fortsætte implementeringen af aftalen.

LÆS OGSÅPartileder slukker det bedste håb om ny græsk regering

Nyt Demokrati, Pasok og Demokratisk Venstre har et funktionelt flertal i parlamentet i kraft af 50 ekstra tillægsmandater, som gives til det største parti - denne gang Nyt Demokrati.

Men partierne har med valgets stemmetal ikke et flertal af befolkningen bag sig.

Syriza var valgets store vinder forleden. Med en fremgang på 11 procent opnåede partiet således næstflest stemmer efter Nyt Demokrati. Et eventuelt nyvalg vil give partiet knap 28 procent af stemmerne, viser en meningsmåling.

Officielt udløber Pasoks forhandlingstid først i morgen eftermiddag. Men Venizalos har altså vurderet, at det ikke er muligt at opnå en aftale.

I morgen går stafetten så videre til landets præsident i tre dage. Er der ikke en regeringsaftale i hus inden de tre dage er gået, står Grækenland overfor et nyvalg.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken