Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 12. maj. 2012 KL. 12.30

Forvirret og hyperaktiv elg lammede togtrafikken

Politiet har skudt en forvirret elg, som skabte trafikkaos i Oslo.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En elg skabte i formiddags trafikale problemer i Oslo, efter at den havde forvildet sig ind i Oslotunnelen mod nationalteatret.

»Jeg fik en melding om, at der var observeret en elg på Oslo Centralstation omkring klokken 10.20. Den gik ind i tunnelen«, sagde pressevagt i NSB Åge-Christoffer Lundeby ifølge VG Nett.

Efterfølgende blev al togtrafik gennem tunnelen standset, mens der blev arbejdet på at få elgen ud.

Skudt efter halvanden times eventyr
»Som det ser ud nu, vil den blive aflivet inde i tunnelen«, sagde pressevagten kort efter, at elgen var taget på den noget utraditionelle udflugt.

Og historien fik som spået en tragisk udgang for elgen, som efter halvanden times eventyr blev skudt.

Nu arbejdes der på stedet for at få elgen ud af tunnelen. Den skal transporteres ud på en vogn.

LÆS OGSÅFuld elg sad fast i svensk æbletræ

Inden det lykkedes at aflive elgen, havde redningsfolkene på stedet haft svært ved at finde det store vildfarne dyr.

»Der er et netværk af tunneler derinde, som elgen kan vælge imellem«, lød det fra Freddi Høynes fra brandvæsnet i Oslo.

Elgen virkede ifølge folk på stedet forvirret, og den havde tidligere skabt problemer på en trafikeret vej, hvor den løb frem og tilbage.

»Det er tydeligvis en meget aktiv elg«, sagde Tor Grøttum fra Oslo Politidistrikt til VG Nett.

»Han begyndte sin udflugt på Mossevejen på E18, før han tog togvejen fra Gamlebyen og gik ind mod Oslo Centralstation og Nationalteatret«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau