Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 14. maj. 2012 KL. 12.34

Fund i lejlighed belaster formodet seriemorder

Anklager fremhæver våben og forklædninger i sag mod 40-årig, der anklages for seriemord i Malmø.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

SERIESKYTTEN

Den 40-årige PM er tiltalt for 3 drab og 12 drabsforsøg mod i alt 24 personer

Politiets bevismateriale bygger bl.a. på telefonoplysninger, på at patroner på gerningssteder passede med en Glockpistol, PM ejede og på, at han over for venner og andre har fortalt om skyderierne.

Det første drab skete i 2003, da en mand blev skudt i hovedet på Gånglåtsvägen.

Siden fulgte flere skyderier mod indvandrere på gaderne eller gennem vinduer til deres hjem eller forretninger.

I oktober 2010 advarede politiet om, at en enkelt person stod bag flere skyderier mod indvandrere i Malmø.

Sagens akter fylder 7.500 sider. Der er afsat 25 retsdage til sagen, der ventes afsluttet i juli

Den mand, der er tiltalt for en stribe skudangreb mod indvandrere i Malmø, vidste godt, at hans patroner kunne afsløre ham.

Det antyder anklageren i tingretten i Malmø, hvor den 40-årige mand står tiltalt for flere drab og drabsforsøg mod tilfældige ofre med indvandrerbaggrund i byen.

Den tiltalte eksperimenterede ifølge anklageren med forskellige metoder, så patronhylstrene ikke blev efterladt på gerningsstedet, når hans våben blev affyret.

For eksempel prøvede han at montere pistolen i en taske med en lille skudåbning, så hylstrene ikke blev væk, når de blev kastet ud af pistolen ved affyringen.

Det virkede ikke: Flere patronhylstre er fundet på nogle af de steder, hvor skyderierne fandt sted - og de passer til PM's pistoler.

Den tiltalte har op til retssagen har nægtet sig skyldig i de alvorlige anklager.

LÆS ARTIKELNu indledes retssagen mod Malmøskytten

Han blev anholdt ved en aktion, hvor hans bolig blev omringet og han via telefon blev overtalt til at komme ud med hænderne i vejret.

Belastende fund i lejligheden
Inde i hans hjem fandt efterforskerne blandt andet pistolen, en elefanthue, der maskerede ansigtet, og en særlig kampvest med lommer til ammunition, en dolk, lyddæmper og andet grej.

Lige inden for døren hang et nøgleknippe. Det har vist sig at passe til en lejlighed, som det første skudoffer, en ældre mand, boede i. Vedkommendes bankkonto blev efterfølgende tømt - mens den nu tiltalte, der havde økonomiske problemer, tilsyneladende pludselig kom til penge.

LÆS OGSÅTunge beviser skal fælde frygtet serieskytte i Malmø

Sagen gennemføres i tingretten i Malmø under særdeles omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Veje omkring bygningen er afspærret og politiet visiterer alle, der skal ind til retssalen.

Den tiltalte reagerer ikke på de oplysninger, anklageren har lagt frem. Det bliver til en let hovedrysten fra den våbenkyndige tiltalte, da anklageren fortæller om de våben, PM har været ejer af.

LÆS OGSÅPolitiken.dk i Malmø: »Det kan være en tosse - i hvert fald er det uhyggeligt«

Anklageren oplyser også, at den drabstiltalte tidligere har været i kontakt med det psykiatriske system, hvor han har fortalt, at han har haft fantasier om vold og om at dræbe for at mærke, hvordan det føles at kunne tage et liv.

Videotransmitteret retssag
Der er kun plads til omkring 45 mennesker i retssalen, så tilhørere og pårørende kan også følge retssagen via direkte videoforbindelse til en ekstra retssal i tinghuset og til en sal på Malmøs rådhus, hvor der er plads til cirka 400 tilskuere.

FACEBOOKBliv ven med Politiken