Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 15. maj. 2012 KL. 08.00

Hollande indsættes med få gæster, et kilo guld og en åben Citroën

Efter en afdæmpet indsættelsesceremoni i Paris tager Hollande direkte til Berlin som præsident.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For første gang i 17 år får Frankrig i dag en socialistisk præsident, når Francois Hollande officielt indsættes ved en ceremoni her til formiddag.

Hollande, der under sin valgkamp har fremstillet sig selv som en helt almindelig mand, har på forhånd bedt om, at ceremonien bliver afdæmpet. I modsætning til tidligere præsidentindsættelser har han således kun inviteret ganske få personlige gæster med til ceremonien. Hverken hans egne eller kæresten Valerie Trierweilers børn - parret har tilsammen syv børn i alt - vil deltage i ceremonien, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Men visse dele af ceremonien bliver alligevel afholdt med et vist pompøst islæt. Hollande, der indtil nu har kørt på arbejde på scooter, vil således få en guldkæde, der vejer godt et kilo, om halsen, ligesom han vil køre en sejrsrute ned ad Champs-Élysées i en åben klassisk Citroën DS til Triumfbuen.

Ny premierminister og stabschef
Forinden vil den afgående præsident Nikolas Sarkozy overdrage sin efterfølger en række hemmelige sagsakter - herunder koderne til det franske atomprogram.

Hollande ventes efter ceremonien at udnævne dele af sin regering - i hvert fald den nye premierminister og sin stabschef.

Den officielle ceremoni, der bliver noget kortere end vanligt, tager direkte til Berlin på sit første officielle besøg senere i dag. Her skal han mødes med forbundskansler Angela Merkel. De to skal hurtigt finde sammen i et politisk makkerskab, der er stærkt nok til, at de kan stille sig i spidsen for at få europæisk økonomi rettet op.

LÆS OGSÅEkspert om Hollandes møde med Merkel: Europas fremtid er på spil

Hollandes første ord som præsident vil blive nøje overvåget af de finansielle markeder. Hollande har genenm sin valgkamp igen og igen betonet vigtigheden af ikke kun at spare sig gennem krisen. »Der er brug for at skabe mere håb«, lød en af hans valgparoler.

Tyskland har derimod stået for en mere konservativ tilgang til krisen. Frygten er, at de to politikeres forskellige tilgange til den nuværende situation i Europa, kan hindre et handlekraftigt politisk makkerskab.

FACEBOOKBliv ven med Politiken