Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 15. maj. 2012 KL. 19.01

Hollande udpeger tysklærer som ny ministerpræsident

Den franske præsident, François Hollande, udpeger Jean-Marc Ayrault til ny ministerpræsident.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Frankrigs nytiltrådte præsident, François Hollande, udpeger den 62-årige Jean-Marc Ayrault som landets ny ministerpræsident. Det meddeler Hollandes talsmand, Pierre-René Lemas.

»Præsidenten for republikken har udpeget Jean-Marc Ayrault som ministerpræsident og bedt ham danne en ny regering«, hedder det i en erklæring fra talsmanden.

Jean-Marc Ayrault afløser den tidligere regeringsleder Francois Fillon, som var udpeget af den tidligere præsident Nicolas Sarkozy.

LÆS OGSÅHollande er nu Frankrigs nye præsident

Den ny regeringsleder Jean-Marc Ayrault er uddannet tysklærer, men slog ind på en politisk karriere som 23-årig i 1973.

Han har været medlem af den franske nationalforsamling siden 1986, men han har ikke tidligere haft en ministerpost.

FOTOEn ny præsident indtager Élysée-palæet

Han har længe været en af Francois Hollandes nære fortrolige, og han fungerede som Hollandes rådgiver under præsidentvalgkampen.

Han har tidligere været formand for Socialistpartiets afdeling i Paris og kommer fra posten som borgmester i Nantes.

Venner med Tyskland
Han har allerede understreget vigtigheden af det nære samarbejde mellem Frankrig og Tyskland.

»Vi vil tale og forhandle med Tyskland som venner«, siger han til nyhedsbureauet DPA.

Netop disse forbindelser kan være en afgørende fordel for Hollande, da hans succes som præsident, kan afhænge af forholdet med den tyske kansler Angela Merkel.

LÆS OGSÅEkspert om Hollandes møde med Merkel: Europas fremtid er på spil

Samt kan dette forhold have indflydelse på de 17 lande, der er en del af eurozonen.

For at understrege vigtigheden af dette forhold, er Hollande allerede første dag som præsident på vej til Berlin i Tyskland, skriver AP.

Desuden har han i forvejen gode forbindelser til det politiske system i Berlin.

FACEBOOKBliv ven med Politiken