Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. maj. 2012 KL. 12.08

Hoverende Mladic er ankommet til retten i Haag

Retsopgøret mod serbernes tidligere general er i gang. Han er anklaget for folkedrab.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Anklagerne mod Mladic

Den tidligere serbiske hærchef Ratko Mladic var på flugt i 16 år.

  • Han var militærleder af enheder i serbernes hær under Bosnienkrigen fra 1992-1995.
  • Han mistænkes for folkedrab mod muslimer i byer som Sanski Most og Srebrenica. I sidstnævnte blev over 8.000 myrdet, da hollandske FN-soldater overdrog byen til Mladic' serbiske soldater.
  • Han er anklaget for etnisk udrensning i det østlige Bosnien og for at have stået i spidsen for serbernes angreb mod civile mål under belejringen af Sarajevo.

LÆS MERE Se krigsforbryderdomstolens anklager mod Ratko Mladic (eksternt link)

Med tommelfingrene vendt opad og klap i hænderne hilste den tidligere serbiske general Ratko Mladic på sine tilhængere, da han til formiddag ankom til den FN's internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien i Haag.

Med den skrantende 70-årige Mladics ankomst til retten tages første skridt mod et juridisk opgør med den general, der stod i spidsen for de serbiske styrker i krigen fra 1992-1995. Den kostede over 100.000 mennesker livet.

De 11 anklagepunkter mod Mladic rummer både anklager om folkedrab, krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

LÆS OGSÅNu bliver Mladic stillet til regnskab for Srebrenica-massakre

Munica Subasic, der mistede 22 familiemedlemmer i massakren i Srebrenica i 1995, er mødt frem i retten i dag. Hun ønsker at se Mladic i øjnene, forklarer hun og »spørge ham, om han fortryder sine handlinger«.

LÆS MERESrebrenica-mor: Jeg vil se monstret

Anklager Dermot Groome har indledt retssagen i dag ved at fortælle historien om en 14-årig dreng, der mistede sin far og onkel, da 150 mænd blev myrdet af bosniske serbere i november 1992.

»Da Mladic og hans mænd myrdede tusindvis i Srebrenica var de veltrænede i at myrde«, lyder det fra Groome i retten.

Anklagemyndigheden har fået 200 timer til at fremlægge sit bevismateriale mod Mladic, inden forsvaret sætter ind. Omkring 400 vidneudsagn - nogle af dem skriftlige - vil være en del af anklagernes stærkeste bevismateriale.

SE BILLEDERMassakren i Srebrenica

Frygter Mladic dør inden dom
Mladic har siden han blev anholdt i maj sidste år opholdt sig i det samme fængsel som serbernes forhenværende politiske leder, Ratovan Karadzic, hvis retssag er i fuld gang.

Manden, der ses som den overordnede arkitekt bag krigene på Balkan i 1990'erne, den tidligere præsident i Jugoslavien, Slobodan Milosevic, døde af et hjertetilfælde i sin celle i Haag i 2006, inden der blev afsagt dom over ham.

retsopgør.  Overlevende fra Srebrenica demonstrerede ude foran retsbygningen i Haag, da Ratko Mladic ankom tidligere i formiddag.

Overlevende fra bosnienkrigen frygter, at det samme kan ske i tilfældet Mladic. Han har allerede haft et enkelt hjertetilfælde under sit ophold i fængslet, og hans helbred skranter, fortæller 42-årige Kadefa Mujic fra Srebrenica. Hun repræsenterer gruppen 'Srebrenicas mødre', der i går mødtes med chefanklageren i sagen.

»Overlevende frygter, at Mladic dør, og det vil være særdeles skuffende for de overlevende i Bosnien. Jeg ønsker, at der falder dom over Mladic, så hele verden kan se, at han er krigsforbryder og at han har begået forbrydelser i Bosnien«, siger hun til AP.

SE BILLEDERRatko Mladic - mistænkt for folkemord

Kadefa Mujic var i Srebrenica i de dage i 1995, hvor Mladic og hans mænd iværksatte massakren på mere end 8.000 mænd og drenge ned til 11 år.

Og hun husker stadig hans ord: »Aflever jeres våben og jeg garanterer, at I overlever. I kan overleve eller forsvinde«.

Men de, der adlød blev også dem, der forsvandt, skulle det vise sig. Stadig findes nye lig i de massegrave, der eksisterer i området omkring Srebrenica. De tusinder, der nægtede at adlyde ordrer, flygtede gennem bjergene i området til frihed.

LÆS MERESrebrenica-massakren er stadig et hollandsk mareridt

Chefanklager i sagen mod Mladic, Serge Brammertz, siger til AP, at mødet med de overlevende har været drivkraften i det daglige arbejde med at indsamle beviser mod Mladic.

»De minder os om, hvorfor dette tribunal overhovedet eksisterer«, siger han.

Ratko Mladic nægter sig skyldig i alle anklager mod ham.

LÆS ARTIKELMladic: Jeg beskyttede mit folk

Tilbage i Mladics fødeby, Kalinovik, sidder hans onkel, Mile Mladic.

»Der er stor opstandelse omkring, at han er krigsforbryder. Men han har aldrig været og bliver aldrig krigsforbryder. Jeg vil ikke tillade, at nogen kalder ham det. Han var militærleder, han ledte sine tropper, han udstedte ordrer, og det klædte ham. Han forsvarede sit folk«, siger onklen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Se video: 24-årig mindes mødet med Mladic inden massakre