Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 16. maj. 2012 KL. 17.24

Dansker kørte med i bomberamt FN-konvoj i Syrien

FN-observatør er uskadt, men måtte overnatte hos syriske rebeller.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

En dansk FN-observatør var med i den FN-konvoj, som i går blev ramt af en vejsidebombe i Syrien.

Det oplyser Hærens Operative Kommando (HOK), som varetager kommunikationen om de danske FN-udsendinge, indtil FN-missionen selv har oprettet en pressekontakt.

LÆS OGSÅBlodig mandag koster over 30 livet i Syrien

Da den danske observatør er under FN-kommando, har HOK kun talt kort med ham for at sikre sig, at han er uskadt og for at etablere kontakt mellem ham og hans pårørende.

»Vi fik en umiddelbar klarmelding fra ham om, at han ikke var kommet til skade, og så har vi afventet meldingen om, hvornår han kom videre. Han er nu nået frem til sit bestemmelsessted«, siger HOK's presseofficer Peder Enggård.

Overværede nedslagtning af civile
Konvojen, hvor danskeren var med, var kørt ind i byen Khan Sheikhoun i det nordlige Syrien med deres hvide FN-biler, da der udbrød voldsomme kampe ved et begravelsesoptog tæt på dem.

Mindst 21 mennesker blev dræbt under kampene mellem civile og regeringstropper, siger øjenvidner til New York Times og Reuters.

Få minutter efter eksploderede en bombe ved konvojen og beskadigede tre biler, dog heldigvis uden at FN-observatørerne kom til skade.

VIDEOSe eksplosionen her

Men da bilerne ikke kunne køre videre, kunne FN-observatørerne heller ikke slippe ud af byen igen, men måtte overnatte lokalt.

Beskyttet af oprørere
Ifølge flere internationale medier var det syriske oprørere fra Syrian Free Army, som stillede husly og senge til rådighed.

»Vi er nu sammen med den frie hær«, sagde en af observatørerne til Reuters over en telefon.

Også Syrian Free Army bekræftede, at den havde taget FN-folkene under sine vinger.

LÆS OGSÅFN-observatører overnattede hos rebeller

»De er nu sammen med Syrian Free Army, som beskytter dem. Hvis de forlader stedet, vil regimet dræbe dem, fordi de har overværet et af dets forbrydelser og regimet ikke vil have dem til at fortælle sandheden«, påstod rebellernes major Major Sami al-Kurdi over for Reuters.

HOK kan ikke bekræfte rebelbeskyttelse
At FN-observatørerne måtte søge beskyttelse hos den ene af konfliktens parter, kan Hærens Operative Kommando dog ikke bekræfte.

»Jeg har godt set, at der bliver skrevet, at de har overnattet hos rebellerne, men det har jeg ikke mulighed for at understøtte, fordi det er relativt lidt information, vi har fået«, siger presseofficer Peder Enggård.

LÆS OGSÅVidner: FN overværede nedslagtning i Syrien

»Men det er korrekt, at han har overnattet lokalt, fordi køretøjerne var havareret efter sprængningen, så de ikke kunne køre videre. Så de har afventet at blive hentet af en anden kolonne«, siger presseofficeren.

Siden er gruppen af FN-ansatte blevet overleveret til en FN-konvoj, som blev omdirigeret til Khan Sheikhoun.

Mindst 9.000 dræbte
Oprøret i Syrien begyndte i marts 2011 som fredelige demonstrationer imod præsident Bashar al-Assad.

Siden har regeringsstyrkernes kamp mod oprørere dræbt mindst 9.000 mennesker ifølge FN's beregninger.

LÆS OGSÅEU skærper atter Syrien-sanktioner

Trods en fredsaftale, der blev forhandlet på plads af den tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan, fortsætter de stadig angreb på civile.

263 FN-observatører opholder sig i øjeblikket i Syrien, deriblandt ti danskere som ankom til Syrien torsdag i sidste uge.

FACEBOOKBliv ven med Politiken