Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 17. maj. 2012 KL. 16.30

De fleste nyfødte amerikanere tilhører en 'minoritet'

Antallet af hvide, nyfødte amerikanere har sneget sig under 50 procent.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Folketælling 2012

Amerikanere
  • Den største gruppe af minoriteter i USA er de såkaldte »hispanics«, altså indbyggere af latinamerikansk eller spansk afstamning – dette er ikke en racemæssig definition, og det skifter fra gang til gang, hvordan bureauet definerer netop denne gruppe.
  • I øjeblikket udgør hispanics 52 millioner ud af de i alt 313 millioner amerikanere. Det er også den gruppe, der vokser hurtigst.
  • Den største gruppe hispanics i en enkelt delstat finder man i Californien, der huser 14,1 millioner. Den største procentdel findes dog i New Mexico på 46,7 procent.
  • Den næststørste gruppe af minoriteter med 43,9 millioner mennesker udgøres af sorte amerikanere. Herefter kommer den asiatiske gruppe på 18,2 millioner.
  • Den hvideste stat i USA er Maine på Østkysten, hvor hele 94,3 procent af indbyggerne er hvide.

For første gang, siden USA blev grundlagt i 1776, er hvide amerikanere kommet i undertal.

I hvert fald hvis man ser på befolkningens babyer.

I aldersgruppen fra 0-1 år har antallet af amerikanere, der tilhører en form for minoritet, sneget sig op på 50,4 procent fra 49,5 procent i 2010.

Det viser en opgørelse fra det offentlige Census Bureau, der foretager folketællinger.

Mere vant til mangfoldighed
Minoriteter er defineret som alle amerikanere, der ikke er hvide – det vil sige sorte, latinamerikanere, indfødte folkeslag fra Hawaii eller Alaska samt nordamerikanske indianere.

Roderick Harrison, en tidligere chefstatistiker ved Census Bureau, siger til BBC om de nye tal:

»Dette er en vigtig milepæl. Denne generation vokser op og bliver meget mere vant til mangfoldighed end den ældre generation«, siger han.

LÆS OGSÅ Folketælling i USA flytter magten mod vest og syd

Og hvad kalder man så en minoritet, når den ikke er en minoritet længere? Pressemeddelelsen fra Census Bureau foreslår det mundrette »majority-minority«.

Altså en majoritetsminoritet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken