Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 17. maj. 2012 KL. 20.34

Måling: EU-positivt parti fører i Grækenland

De konservative har overhalet venstrefløjen i Grækenland, hvor der er nyvalg om en måned.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Grækenlands konservative parti Nyt Demokrati ville blive størst, hvis der var parlamentsvalg i Grækenland i dag.

26,1 procent af de græske vælgere siger, at de vil stemme på partiet, viser en ny meningsmåling foretaget i denne uge.

Ved valget for knap to uger siden stemte 19,6 procent af vælgerne på partiet.

Nyt Demokrati er et af de få partier, der holder fast i den græske låneaftale med EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond (IMF), som medfører, at Grækenland skal gennemføre omfattende nedskæringer.

Svært at danne regering
Venstrefløjskoalitionen Syriza, som har ligget i spidsen i andre meningsmålinger i kølvandet på valget den 6. maj, bliver ifølge målingen næststørst med 23,7 procents vælgeropbakning.

Syriza afviser aftalerne med EU og IMF, men ønsker alligevel at blive i EU og i eurozonen.

Efter parlamentsvalget 6. maj fik ingen af de græske partier over 20 procent af stemmerne.

LÆS OGSÅGrækenland er i et limbo - styres af teknokratregering

Tidligere på ugen måtte de tre største partier - Nyt Demokrati, Syriza og Pasok - kaste håndklædet i ringen og erkende, at det var en umulig opgave at danne regering.

Derfor skal grækerne til stemmeurnerne igen 17. juni.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau