Tarek Mostafa viste godt, hvad der kunne være i vente, da han lagde fotoet ud på sin Facebookprofil.

Mange af hans venner og bekendte ville få det at se, og det var derfor næsten også uundgåeligt, at den lokale ledelse af Det Muslimske Broderskab i hans hjemby, Beni Suef, ville høre om det.

Det kom derfor ikke som nogen stor overraskelse for Tarek, da han nogle dage senere blev bedt troppe op hos bevægelsen. Alligevel blev han chokeret over, hvor hårdt ledelsen gik til ham.

»Det var som at være til en afhøring hos politiet«, fortæller den 25-årige lærer.

Fotoet, som Tarek lagde på Facebook, viste egentlig blot hans underskrift. Men når den bragte ham i uføre, var det, fordi det var en af de 30.000, som det tidligere medlem af Broderskabet Abdel Moneim Aboul Fotouh skulle bruge for at blive opstillet som kandidat.

Ved præsidentvalget, som indledes i dag, er Aboul Fotouh med sin mere midtsøgende og liberale islamisme en af de største konkurrenter til Broderskabets egen kandidat, Mohamed Morsi.

Streng disciplin
Egyptens største islamistiske bevægelse er under pres og har derfor strammet den allerede strenge partidisciplin. Det fik Tarek Mostafa at mærke.

»Den ene af lederne sagde ligeud: »At stemme på Morsi er en ordre til alle medlemmer. Det er ikke et valg«. Hvis ikke jeg trak min støtte til Aboul Fotouh tilbage, ville jeg blive frosset ude af Broderskabet«, fortæller han.

Men Tarek havde allerede gjort op med sig selv, at han var villig til at forlade den sociale og religiøse bevægelse, som havde været omdrejningspunktet for hele hans tilværelse siden barnsben.

Han ignorerede advarslen og blev dermed en del af den lille, men voksende flok af brødre, som enten frivilligt eller ufrivilligt har forladt Broderskabet siden revolutionen. Deres oprør mod bevægelsens strenge disciplin og støtte til Aboul Fotouh understreger, hvor meget der står på spil for Broderskabet ved dagens præsidentvalg.

I december vandt Broderskabets politiske arm, Friheds- og Retfærdighedspartiet, en stor sejr ved parlamentsvalget og syntes at stå klar til at dominere den nye demokratiske stat. Men det politiske landskab er under konstant forandring i Egypten, og knap et halvt år senere har Broderskabet muligvis forspildt sin historiske chance.

I parlamentet har det kunnet udrette ganske lidt. Det skyldes i høj grad, at generalerne i militærrådet ikke har været interesseret i at indlede en reformproces, men det har alligevel efterladt et indtryk af, at brødrenes parlamentarikere er løbet fra deres mange løfter.

Ydermere kuldsejlede Broderskabets forsøg på at dominere den komite, som skal skrive en ny forfatning, og i processen formåede det at gøre sig uvenner med stort set alle andre politiske bevægelser.

Fra denne svækkede position valgte det ellers så varsomme Broderskab i sidste måned at foretage et stort sats. Lige siden revolutionen har dets ledelse gentaget, at det ikke ønskede at opstille sin egen præsidentkandidat. Men med udsigt til hverken at kunne styre parlament eller forfatningskomite, valgte det at bryde dette løfte.

Opfører sig som Mubarak
Med opstillingen af Mohamed Morsi har Broderskabet sat sin troværdighed på spil og risikerer at overspille sine kort. I de mange meningsmålinger, som er blevet foretaget op til valget, står Mohamed Morsi til et dårligt valg, og et nederlag ville være et alvorligt anslag imod bevægelsens opfattelse af sig selv som bred og folkelig.

Broderskabet trues også af intern splittelse. Beslutningen om at opstille en præsidentkandidat blev vedtaget med det mindst mulige flertal i bevægelsen, og flere lederskikkelser har ikke bare udtrykt deres utilfredshed, men også valgt at støtte Aboul Fotouh.

I Beni Suef, godt 150 km syd for Kairo, er der omkring 50 tidligere medlemmer af Broderskabet blandt de frivillige i Aboul Fotouhs kampagne. Den mest prominente er Tarek Gouda, som kommer fra en af de mest prominente familier i Broderskabet.

Tareks far, Hassan Gouda, var blandt grundlæggerne af bevægelsen i 1928 og sad i dets øverste råd fra 1982 til sin død i 2003. Da Tarek valgte selv at trække sig ud af Broderskabet, var det derfor hans livs måske vanskeligste beslutning.

»I 34 år havde jeg deltaget i ugentlige møder i Broderskabet. Det var hele mit liv«, fortæller forretningsmanden.

Tarek mener ikke, at den måde, som bevægelsen i dag drives på, stemmer overens med de idealer, som hans far og de andre grundlæggere stod for. Dem genfinder han i stedet hos Aboul Fotouh.

»Der er plads til forskellighed, ligesom der var det i min fars generation. Det står i stærk modsætning til i Broderskabet, hvor det nuværende lederskab opfører sig ligesom Hosni Mubarak. De forsøger at tage monopol på både magt og religion, og de forventer, at man blindt adlyder ledelsen«, siger han.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken