Angela Merkel fatter ikke, at det kan være så svært at forstå:

»Det handler bare om, at du ikke skal bruge mere, end du tjener. Det er forbløffende, at det simple faktum fører til så meget debat«, sagde hun i går.

LÆS ARTIKELFrankrigs og Tysklands ledere støder sammen i vækststrid

Man sporer en vis irritation hos Tysklands forbundskansler, og det er ikke uden grund.

Efter flere års tysk-fransk parløb om sparekurs, budgetregler og en finanspagt for Europa bliver Merkel i aften konfronteret med en ny fransk præsident, der har andre planer.

»Jeg forbereder ikke dette topmøde med henblik på at skabe konflikt. Jeg vil give Europa en vækstdimension. Alt skal på bordet«, lyder det fra François Hollande forud for en middag for alle de 27 EU-landes øverste ledere i aften.

Merkel svækket af katastrofalt delstatsvalg
Som leder af unionens mest velhavende og folkerige medlemsland er Angela Merkel stadig magtfuld. Men mens Hollande flyver nyvalgt og ambitiøs til Bruxelles, kommer kansleren stærkt svækket af et katastrofalt delstatsvalg.

Merkel er også udfordret af en ny politisk strømning i den vestlige verden, som giver Frankrigs leder rygstød til at kræve en vækstpakke med forslag, der hidtil har været tabu for Tyskland.

»Republikkens nye præsident rejser ikke på fru Merkels bagagebærer«, som det formuleres af Henri Emmanuelli, et fremtrædende parlamentsmedlem fra Hollandes franske socialistparti.

Selv om præsidenten siger, at han ikke ønsker at skabe en konflikt med kansleren på så afgørende et tidspunkt for eurosamarbejdet, kan medier og politikere i både Tyskland og Frankrig sagtens se sammenstødet komme.

Således måtte Frankrigs nye finansminister, Pierre Moscovici, i går konstatere »dyb uenighed« om dele af vækstplanerne efter møder med sin tyske kollega, Wolfgang Schäuble.

Hollande vil indføre euroobligationer
Ganske vist har François Hollande gjort det klart, at han ikke ønsker at omstøde den finanspagt med stramme budgetkrav, som Merkel tidligere på året fik 25 EU-lande til at underskrive.

Men på vej til et parlamentsvalg i juni har Hollande hårdt brug for at bevise, at han mente sine valgkampsløfter om en ny europæisk kurs alvorligt.

LÆS ARTIKELMerkel og Hollande vil fastholde Grækenland i euroen

Derfor ventes han i aften at foreslå en vækstplan, som blandt andet puster nyt liv i tanken om at dele eurolandenes gældsansvar ved at indføre euroobligationer.

Den plan har Tyskland hidtil forsværget, men den får nu ny støtte fra vigtige eurolande som Italien og Spanien, og uden for euroen presser Storbritannien også kraftigt på.

Ny støtte til euroobligationer
Under weekendens topmøder i G8 og Nato viste verdens andre stormagter samtidig støtte til en mere drastisk EU-løsning, fordi de frygter at se euroen udløse en ny global, økonomisk krise.

»Man må handle kraftfuldt i stedet for med løsrevne, bittesmå skridt«, sagde den amerikanske præsident, Barack Obama, med slet skjult adresse til Angela Merkels trinvise vekslen mellem sparekrav og redningslån.

EU-kommissionen har også for længst foreslået forskellige modeller for euroobligationer, hvor landene helt eller delvist hæfter i fællesskab for lån, så de mest kriseramte som Grækenland kan undgå skyhøje renter.

Oveni fik François Hollande endnu mere vind i sejlene, da den vestlige verdens økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, i går præsenterede en ny rapport med meget dystre udsigter for eurozonens økonomi. OECD advarer nu også om, at nedskæringer ikke hjælper Europa ud af krisen, medmindre de følges af en fælles løsning på gælden.

»Vi er nødt til at komme ind på sporet i retning af at udstede euroobligationer, og hellere før end siden«, siger OECD’s cheføkonom, Pier Carlo Padoan, til Financial Times.

Mange økonomer er enige i, at en form for deling af gældsansvaret kan være en bedre løsning end at blive ved med at låne penge til Grækenland og andre nødlidende lande, som de måske aldrig kommer tilstrækkeligt på fode til at kunne betale tilbage.

Mange forskellige modeller i spil
Men der er uenighed om hvornår og hvordan, og der er mange forskellige modeller i spil. Nogle mener, at euroobligationerne skal bruges begrænset til at investere i vækst, mens andre taler for en total fælles hæftelse.

»På langt sigt er der god fornuft i det. Der er mange gode grunde til, at landene i en møntunion også bør finde en fælles løsning på gælden. Problemet er bare, at man for at kontrollere det har behov for en langt mere fælles styring af finanspolitikken, som ikke eksisterer i dag«, siger euroeksperten Zsolt Darvas fra tænketanken Bruegel i Bruxelles.

LÆS ARTIKELMangeårig tradition for tysk-franske topmøder

Euroobligationer kan komme til koste rige eurolande som Tyskland dyrt, fordi de i dag nyder godt af en lavere rente.

Men planen kan også vise sig at være redningsplanken for den kriseramte euro, vurderer Henrik Henriksen, der er chefstrateg i PFA Pension.

»Tyskerne vil komme til at betale, hvis obligationerne bliver indført. Men omvendt kan man sige, at alternativet er endnu dyrere, fordi det kan betyde, at euroen bryder sammen«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken