Når egypterne i dag og morgen sætter deres kryds i valglokalerne, er det - uanset valgets udfald - en historisk sejr for de mange, der sidste forår kæmpede for demokrati og frihed på Tahrirpladsen i Kairo.

Det fastslår Rasmus Boserup, der har specialiseret sig i den politiske udvikling i blandt andet i Egypten. Rasmus Boserup er ansat på Dansk Institut for Internationale Studier.

»Selv om de unge, der kæmpede på Tahrirpladsen, i mange tilfælde er utilfredse med de politiske resultater indtil videre, så har de med det frie valg opnået rigtig meget af det, de gik efter. For var der noget, de var enige om på Tahrirpladsen, så var det kravet om en demokratisk valgt præsident. Og det får de nu«, siger Rasmus Boserup.

LÆS ARTIKELDe muslimske brødre har alt på spil

Han betegner det egyptiske præsidentvalg som »et sindssygt vigtigt valg«.

»Processen med at få gang i overgangsfasen er gået i stå midt i forhandlingerne om en ny grundlov. Og det havde klart været at foretrække, om grundloven havde været på plads, inden en ny præsident sættes ind. Men at der er tale om et kampvalg med en åben proces og udenlandske valgobservatører - det er ikke set før i egyptisk politik.

LÆS OGSÅEgyptens første folkevalgte præsident behøver mirakler

Ifølge Rasmus Boserup er der primært tre kandidater, som ser ud til at løbe med vælgernes stemmer. To af dem er rundet af Det muslimske Broderskab.

Fotouh.  Er rundet af Det muslimske Broderskab, men blev smidt ud sidste år. Foto: AP

Den ene Abdel Fotouh, der i mange år var et af de ledende medlemmer af broderskabet. Blev sidste år smidt ud, da han bekendtgjorde sit kandidatur til præsidentvalget. Han ønsker at forene de islamistiske og sekulære strømninger, der har præget broderskabet. Han er erklæret demokrat med et liberalt økonomisk program.

Morsi.  Det muslimske Broderskabs kandidat. Foto: AP

Den anden er broderskabets kandidat, Mohamed Morsi. Hans ansigt er ikke kendt blandt almingelige egyptere, men i kraft af broderskabets organisation har han kunnet føre en kampagne, der appellerer bredt alligevel.

Den tredje kandidat, som Rasmus Boserup vurderer har de bedste chancer hos vælgerne, er Amr Moussa, der gennem 10 år frem til 2001 var udenrigsminister under Hosni Mubarak. Han var populær som udenrigsminister og havde angiveligt ikke et specielt nært forhold til Mubarak. Hans politiske erfaring vil formentlig tælle stærkt hos mange vælgere.

Moussa.  Vellidt tidligere udenrigsminister under Mubarak. Foto: AP

Ifølge Rasmus Boserup peger meningsmålingerne, som dog er behæftet med usikkerhed, på at to af disse kandidater mødes til det endelige opgør i anden runde i juni.

»Fotouh og Morsi vil splitte den islamistiske stemme i to. Derfor ender det formentlig med, at en af de to islamistiske kandidater og Moussa ender i anden og afgørende valgrunde«, siger han.

Alle tre kandidater står i øjeblikket til at få omkring 30 procent af stemmerne i dag og i morgen.

Ingen vestlige diplomater eller regeringer tør på nogen måde pippe om, hvilken kandidat de foretrække. En sådan udmelding vil kunne stigmatisere den valgte kandidat i en grad, så hans chancer udraderes, lyder vurderingen.

Alligevel vurderer Rasmus Boserup, at de fleste vestlige regeringer vil være mest trygge, hvis Moussa vinder valget.

»Moussa har en lang diplomatisk karriere bag sig. Han er et kendt ansigt. Til gengæld vil han få det sværere som præsident, hvis han bliver valgt, fordi broderskabet står så stærkt i parlamentet, som de gør«, siger han.

FACEBOOKBliv ven med Politiken