Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 25. maj. 2012 KL. 11.43

Uro tvinger Spanien til at suspendere salget af aktier i storbank

Spansk storbank holder møde om størrelsen på hjælpen fra den spanske stat.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Handlen med aktier i den spanske storbank Bankia er i dag blevet suspenderet.

Det sker kort før et bestyrelsesmøde, hvor banken skal diskutere, hvor stor økonomisk hjælp den spanske stat skal levere.

Banken røg for to uger siden delvist i hænderne på staten, da banken indså, at dens økonomi havde kurs nedad.

Siden er aktien raslet ned i pris, i takt med at aktionærerne er flygtet fra aktien.

Bankaktien har ellers kort tid på banen, da den så sent som i 2011 blev børsnoteret i forbindelse med, at syv nødlidende sparekasser blev lagt sammen.

Kræver milliarder
I en meddelelse skriver den spanske myndighed, der fører tilsyn med bankerne, at handelsstoppet sker på grund af »et sammentræf af problemer, der kan få betydning for den normale udveksling af bankens aktier«.

Spaniens økonomiminister, Luis de Guindos, sagde i onsdags, at staten ville pumpe mindst 9 milliarder euro (66 milliarder kroner) i banken.

LÆS MERESpaniens økonomi skrumper fortsat

Tidligere i dag gik der imidlertid rygter om, at banken vil få behov for minimum 15 milliarder euro fra staten for at overleve.

Niels From, der er analytiker i Nordea, siger, at Bankias problemer er et udtryk for den situation, der er i Spanien.

»Bankia og Spanien er ramt af en ejendomsbobbel. De har lånt alt for meget ud, og ejendomspriserne er faldet og arbejdsløsheden er steget«, siger Niels From.

LÆS OGSÅSpanien ramt af tre dårlige nyheder

Netop Bankia er den spanske bank, der er mest eksponeret i forhold til boligboblen.

Siden finanskrisen satte ind for fire år siden, har den spanske stat reddet mange mindre banker, men ingen af samme størrelse som Bankia, der rangerer som den fjerdestørste i landet.

FACEBOOKBliv ven med Politiken