Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 27. maj. 2012 KL. 09.39

32 børn under 10 år dræbt i syrisk massakre

Oppositionshær opsiger Annans fredsplan, så længe FN ikke beskytter civile.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det arabiske oprør

Det var et gruopvækkende syn, der mødte FN's observatører i den syriske by Houla i går.

Mindst 90 er blevet dræbt - herunder 32 børn under 10 år, bekræfter FN.

Ifølge oppositionsgrupper startede angrebet på byen som et bombeangreb. Herefter bevægede soldater fra en af præsident Assads militser kaldet 'shabiha' sig gennem byen og dræbte folk på gaden og stak kvinder og børn, der befandt sig i deres huse, ned.

På syrisk statstv beskylder regeringen i stedet al-Qaeda-terrorister for at stå bag drabene.

Chefen for FN-ambassadørerne i Syrien, generalmajor Robert Mood, kræver, at de ansvarlige for denne »sørgelige forbrydelse« skal findes og stilles til regnskab.

LÆS OGSÅFN gør status over artilleribombardement af syrisk by

De omfattende drab har udløst et kor af international fordømmelse. Og massakren har fået Storbritanniens udenrigsminister, William Hague, har indkaldt til hastemøde i FN's Sikkerhedsråd i den kommende uge med henblik på sammen med sine allierede at kunne give et »stærkt internationalt svar« oven på massakren.

»Vores absolutte førsteprioritet er at få klarhed over denne forbrydelse og hurtigt få vished for, hvem der skal stilles til ansvar for den«, siger William Hague til BBC.

Clinton: »Hårrejsende«
EU, Den Arabiske Liga, Frankrig og Tyskland har også tilkendegivet, at de alle er i chok over hændelsen og forlanger nu maksimalt pres på diktator Bashar al-Assads regime. Samtidig kræver FN, at regeringens sikkerhedsstyrker indstiller brugen af tunge våben i befolkede områder.

Også den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, er stærkt oprørt over massakren, som hun betegner som »hårrejsende« og tilføjer, at præsident Assads »mord- og frygt-regime skal slutte«.

Massakren fik i går oppositionshæren i Syrien til at opsige den fredsaftale, som FN's udsending har indgået mellem regimet og oppositionen.

»Vi proklamerer hermed, at medmindre FN's Sikkerhedsråd hurtigt griber ind for at beskytte de civile, kan Annans plan gå til helvede«, lød det således blandt andet i en pressemeddelelse ifølge al-Jazeera.

FACEBOOKBliv ven med Politiken