Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 27. maj. 2012 KL. 16.42

Konservative har lagt sig i spidsen af græsk parlamentsvalg

Fem meningsmålinger sender alle Nyt Demokrati i front i græsk nyvalg.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det begyndte med Grækenland

Indtil videre har fire lande i eurozonen modtaget hjælpepakker fra EU for at redde en skrantende økonomi.

Det begyndte med Grækenland, hvis enorme gæld skabte en frygt for, at landet kunne gå i betalingsstandsning. Derfor bevilgede landene i eurozonen i maj 2010 lån på flere hundrede milliarder kroner på betingelse af en række omfattende besparelser. Dette var ikke nok, og endnu en hjælpepakke kom på plads i 2012.

Også Irland og Portugal har modtaget hjælpepakker i milliardklassen, og i øjeblikket forhandles der om detaljerne i en hjælpepakke til Cypern.

Den økonomiske krise har også betydet skrappe reformer i Italien, mens Spanien og Portugal slås med en enorm arbejdsløshed.

Det konservative parti Nyt Demokrati, der ønsker at fastholde de indgåede økonomiske aftaler med EU, har taget føringen i det græske nyvalg.

Det viser i alt fem meningsmålinger, der er blevet offentliggjort i Grækenland i løbet af denne weekend, skriver Reuters.

Ifølge målingerne står Nyt Demokrati således til at få mellem 25,6 og 27,7 procent af stemmerne, som situationen ser ud lige nu.

LÆS OGSÅGræske lønninger falder 23 procent i år

Grækenland blev for nyligt tvunget ud i nyvalg, efter at partierne efter det første parlamentsvalg var ude af stand til at sammensætte en regering. 17. juni skal grækerne så til valgurnerne igen, og de øvrige lande i eurozonen har ikke tøvet med at sætte grækerne stolen for døren. Smider grækerne de indgåede økonomiske aftaler på gulvet, risikerer de samtidig at blive smidt ud af eurosamarbejdet.

Og den trussel er blevet et tilbagevendende tema i Nyt Demokratis valgmaskine. Partiet står fast på eurosamarbejdet og de aftaler, der er indgået omkring græsk økonomi.

»Hvis Grækenland ensidigt afviser gældsaftalen vil vi blive isoleret i årevis...Der vil ikke være mad nok, ikke medicin nok, ikke brændstof nok. Afbrydelser i strømmen vil blive en del af hverdagen«, lød det forleden fra Nyt Demokratis leder Antonis Samaras på et vælgermøde.

LÆS ARTIKELThorning øjner vækstpakke trods uenigheder

Det venstreorienterede parti SYRIZA, der mener, at Grækenland skal forblive i eurosamarbejdet, men som samtidig vil have genforhandlet de økonomiske aftaler, er ifølge målingerne det næststørste parti. SYRIZA ligger således mellem 0,5 og 5,7 procentpoint efter Nyt Demokrati.

To partier står til parlamentarisk flertal
Står meningsmålingerne til troende kan Nyt Demokrati og det socialdemokratiske Pasok tilsammen mønstre et parlamentarisk flertal på mellem 11 og 16 sæder i kraft af de 50 tillægsmandater, som det størset parti ifølge græsk valglov får. Pasok ønsker ligesom Nyt Demokrati at fortsætte eurosamarbejdet og står ved de blandt grækerne upopulære aftaler, der allerede er indgået vedrørende Grækenlands gæld.

Ikke mindst Tyskland er fokuseret på at fastholde maksimalt pres på grækerne. Den tyske indenrigsminister har således holdt den gryde i kog i denne weekend.

»Vi er ikke villige til at øse penge i et bundløst dyb«, siger han ifølge den tyske avis Leipziger Volkszeitung.

FACEBOOKBliv ven med Politiken