Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 27. maj. 2012 KL. 17.56

Kapret besætning sagsøger Mærsk for 300 millioner kroner

11 medlemmer af besætningen på Maersk Alabama kræver 50 millioner dollar i erstatning efter piratoverfald.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

International piratjagt


Antallet af piratangreb ud for Østafrika har været et stort problem for skibsfarten. Blandt de danske ofre for de somaliske sørøvere er en dansk sejlerfamilie med to voksne og tre børn samt to gaster. De blev frigivet efter næsten et halvt års fangenskab.

To danske søfolk fra rederiet Shipcraft har været holdt som gidsler i holdt som gidsler i 838 dage, inden de blev løsladt.

11 af den 20 mand store besætning på containerskibet Maersk Alabama kræver tilsammen 50 millioner dollar i erstatning af Maersk Line Ltd, et datterselskab af A.P. Møller-Mærsk.

Det svarer til lige knapt 300 millioner kroner.

Kaptajn tilbød sig som gidsel
Den amerikanske avis The Virginia-Pilot skriver, at de 11 besætningsmedlemmer kræver de mange penge i erstatning på grund af piratangrebet på Maerks Alabama i 2009 ud for Somalias kyst.

Det fem dage lange kapringsdrama endte med, at skarpskytter på et amerikansk krigsskib skød tre pirater og befriede Maersk Alabama-kaptajnen Richard Phillips, der forinden havde tilbudt sig selv som gidsel, mod at resten af besætningen og skibet gik fri.

LÆS ARTIKELGidselkaptajnen - en vovehals i høj sø

Siden blev kaptajn Phillips udråbt til amerikansk helt - en film om dramaet er også ved at blive lavet med Tom Hanks som kaptajn - men besætningsmedlemmerne har en lidt anden historie at fortælle.

Anklage mod kaptajnen
De kræver erstatning af Mærsk og også af firmaet Waterman Steamship, der havde chartret skibet.

Ifølge sagsanlægget bragte rederiet gennem Phillips’ handlinger besætningens liv i fare.

LÆS ARTIKEL Skarpskytter fik splitsekund til at redde kaptajn Phillips

Sømændene påpeger, at skibet sejlede omkring 250 sømil fra Somalias kyst, selv om skibsfarten var blevet rådet til at sejle 600 sømil væk fra den somaliske kyst på grund af risiko for piratangreb.

The Virginia-Pilot skriver, at der endnu ikke er berammet et retsmøde i sagen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau