Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 28. maj. 2012 KL. 16.30 opdateret 28. maj. 2012 KL. 16.56

Kandidat fra broderskab skal op imod Mubarak-mand

Stemmerne fra første runde af det egyptiske præsidentvalg er blevet talt op.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Egypten i oprør

Revolutionen i Egypten begyndte i januar 2011 og kulminerede, da præsident Hosni Mubarak efter 18 dage med omfattende demonstrationer og kampe i gaderne trak sig 11. februar.

Mubarak blev idømt fængsel på livstid for ikke at have stoppet sine sikkerhedsstyrkers drab på demonstranter. Han har anket dommen.

30. juni 2012 blev Mohamed Morsi fra det Muslimske Broderskab taget i ed som ny præsident.

22. november 2012 udstedte Morsi et dekret, som udvider hans magt-
beføjelser betragteligt. Det har vakt stor vrede og nye demonstrationer.

Tidslinje Se de seneste udviklinger her

Anden og afgørende valgrunde i Egyptens præsidentvalg bliver et opgør mellem Det Muslimske broderskabs kandidat Muhammed Mursi og den sidste ministerpræsident under den tidligere præsident Hosni Mubarak, Ahmed Shafiq.

Det bekræfter Egyptens centrale valgkommission, der søndag offentliggjorde det officielle resultat af første runde af præsidentvalget.

»Ingen kandidat fik flertal ved første runde, så ifølge valgloven bliver anden runde et opgør mellem Mursi og Shafiq«, siger Faruq Sultan, chef for valgkommissionen.

LÆS OGSÅMuslimsk Broderskab erklærer sig som vinder, før optællingen er slut

Mursi fik 5,74 millioner stemmer, mens Shafiq fik 5,5 millioner stemmer. Nummer tre blev Hamdeen Sabbahi med 4,8 millioner stemmer.

Han fortæller, at valgdeltagelsen ved første runde var 46,2 procent.

Kandidat har problemer
Imidlertid kan den egyptiske højesteret sætte en kæp i hjulet for Ahmed Shafiq, når den 11. juni afgør, om medlemmer af tidligere præsident Hosni Mubaraks styre kan stille op ved demokratiske valg i henhold til landets nye forfatning.

Ifølge et tillæg til Egyptens ny forfatning, som det islamisk dominerede parlament vedtog i april, kan embedsmænd og ministre fra Mubaraks tid ikke stille op ved valg til offentlige stillinger i Egypten.

Shafiq har appelleret beslutning til den centrale valgkommission, der gav ham lov til at stille op ved præsidentvalget.

Højesterets afgørelse bliver derfor afgørende for, om han får lov til at stille op i anden runde.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Valgkamp.  Ahmed Shafiq nåede at blive ministerpræsident under Hosni Mubarak. Nu vil han selv være præsident.

ritzau