Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 30. maj. 2012 KL. 19.39

Regeringsparti fik en afskåret fod med posten

De konservative modtog en postpakke, der var gennemvædet af blod.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En makaber forsendelse har chokeret Canada: En ukendt gerningsmand har sendt en afskåret fod til det konservative partis hovedkontor.

Den blev afleveret til receptionen i Albert Street, hvor blodpletterne vakte mistanke. Receptionisten åbnede kassen og fandt en fod i forrådnelse, pakket ind i plastik.

Siden har politiet ifølge nyhedsbureauet Canadian Press fundet endnu en pakke - denne gang med en hånd - på postcenteret i Ottawa.

Samme afsender på begge pakker
Håndpakken var ikke adresseret til regeringspartiet, oplyser politiet, der ikke vil afsløre, hvem den i stedet var stilet til. Men ifølge lokale medier var den sendt fra samme sted som pakken med foden.

Og i Montreal har betjente fundet en torso af en mand i en kuffert. Politiet efterforsker nu, om der er en sammenhæng i de to sager eller om ligresterne stammer fra flere mennesker.

Det skal også opklares, om den eller de personer, legemsdelene stammer fra, var i live, da hånden og foden blev skilt fra kroppen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken