Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 1. jun. 2012 KL. 09.49

Camerons eks-spindoktor vil 'kæmpe indædt' imod sigtelse

Tidligere redaktør Andy Coulson sigtes for at lyve i retten.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Den britiske premierministers forhenværende kommunikationschef, Andy Coulson, vil kæmpe indædt imod sigtelserne mod ham.

Politiet i Strathclyde i Skotland anklager den tidligere redaktør for den Murdoch-ejede og nu lukkede tabloidavis News of the World for at vidne falsk om sin viden om aflytninger på avisen.

»Andy Coulson vil kæmpe hårdt imod sigtelserne mod ham fremsat af Strathclyde Politi, hvis det nogensinde kommer til en retssag«, siger Coulsons advokater i London til The Guardian.

LÆS OGSÅCamerons tidligere spindoktor sigtet for at lyve i retten

Den 44-årige Coulson blev onsdag sigtet 15 timer efter, at han var blevet anholdt i sit hjem i det sydlige London og taget med til Glasgow for at blive afhørt.

Anholdt som led i større efterforskning
Andy Coulson, som tidligere har været anholdt i forbindelse med aflytningssagen, blev arresteret som led i politiets efterforskning af vidners anklager om falske vidneudsagn i forbindelse med sagen om den socialistiske politiker Tommy Sheridan.

News of the World beskyldte Sheridan for at besøge swingerklubber, men året efter i 2010 blev Sheridan fundet skyldig i at lyve under ed, da han vandt en injuriesag over News of the World og fik en erstatning på 200.000 pund.

Coulsons tidligere advokat Paul McBride døde pludseligt i Pakistan tidligere på året, men Coulson menes ifølge The Guardian at have samlet et lille hold af kriminal-advokater i Skotland til at lede sig igennem sagen.

Forlod spinjob efter mediepres
Coulson blev medierådgiver for de konservative, efter at han i 2007 forlod News of the World.

LÆS OGSÅOverblik: Aflytningsskandalen år for år

Siden gjorde David Cameron ham til sin personlige talsmand og rådgiver, da briterne i maj 2010 fik en koalitionsregering mellem liberaldemokraterne med Nick Clegg i spidsen og de konservative.

Men medier og politi begyndte igen at rette fokus mod ulovlige telefonaflytninger af forskellige kendisser samt den dræbte skolepige Milly Dowler, og i januar 2011 forlod Coulson jobbet.

LÆS OGSÅFamilieadvokat: De virkelige gerningsmænd går fri

FACEBOOKBliv ven med Politiken