Den internationale økonomiske krise kommer til at dominere dagsordenen, når Kinas præsident Hu Jintao kommer på officielt besøg i Danmark i slutningen af næste uge.

Besøget ventes at ske i forbindelse med præsidentens rejse til G20-topmødet i Mexico 18.-19. juni, og det er første gang, Kinas præsident besøger Danmark.

Hu Jintaos besøg er politisk interessant, fordi Kinas regering kigger nysgerrigt på vor skandinaviske model for indkomst-udjævning. Men fokus vil være på dansk erhvervslivs aktiviteter i Kina, og især på Danmarks afgående formandskab for EU.

Euro-bekymring
Kina mærker nu for alvor EU’s økonomiske krise. EU er Kinas største samhandelspartner, og eksporten falder stadig, hvilket tusindvis af kinesiske virksomheder i industriområderne i øst og syd døjer under.

Og den kinesiske regering er dybt bekymret over de økonomiske problemer i eurozonelande som Grækenland, Spanien og Portugal.

IN ENGLISH Chinese president to visit Denmark

Regeringen i Beijing er allerede ved at udarbejde planer for, hvad der sker, hvis Grækenland forlader eurozonen efter valget 17. juni, meddelte partiavisen China Daily i går.

LÆS OGSÅGræsk eks-leder: Kassen er tom i juni

Frygten er, at det vil medføre endnu et dyk i den internationale økonomi. Grækenland tegner sig kun for en lille del af Kinas samhandel med EU, men landets kollaps vil påvirke hele EU i en kædereaktion.

Hvis EU’s økonomiske vækst bliver negativ, vil det ramme Kinas eksport i lang tid fremover. I forvejen kæmper Kinas to andre store eksport-områder, USA og Japan, for at genstarte økonomien.

Kinas regering har de seneste år forsøgt at styrke landets industriproduktion ved at øge hjemmemarkedet, dels med en hjælpepakke på 4.000 milliarder kroner i 2008, senere med tilskud til landbobefolkningen samt en national sygesikringsordning, som skal frigøre penge til forbrug.

De skal have tid til at virke, lyder det fra regeringen. Selv med en græsk euro-krise har Beijing ikke planer om nye, store hjælpepakker.

Spændinger til USA
Hu Jintao har også andre grunde til at besøge EU’s afgående formandsland, nemlig at forklare sig i forhold til USA.

Sidste år var han hos USA’s præsident, Barack Obama, hvor de to statsledere blandt andet diskuterede sikkerhedssituationen i Stillehavet.

Siden er spændingen steget mellem verdens største og næststørste økonomi på grund af territoriale stridigheder i Det Sydkinesiske Hav. Her gør Kina krav på flere øer, som også Taiwan, Vietnam, Filippinerne, Malaysia og Brunei er interesserede i.

Det handler om enorme områder med både olie, gas og rige fiskefangster. Men det er også ruten for en vigtig del af den internationale skibsfart, især olie og containertrafik til USA. Derfor støtter USA åbenlyst sine allierede i området med blandt andet hangarskibe.

LÆS OGSÅ Enhedslisten før Kina-besøg: Glem ikke menneskerettighederne

Kina kan nok ikke forvente europæisk støtte til sin politik, men landet har brug for at forsikre om sine fredelige hensigter i internationalt farvand.

Kina er nemlig stærkt interesseret i polarområderne, som blandt andet Grønland har rettigheder til. Her findes enorme, uudnyttede ressourcer af olie og gas under isen, hvor efterforskningen først lige er begyndt.

Kina er i forvejen impliceret i minedrift i Grønland, blandt andet med kapital og arbejdskraft til opstarten på en stor jernmine, et projekt til 11 milliarder kroner.

Dansk teknologi til Kina
Og så er der forbindelse mellem danske erhvervsliv og Kina. Omkring 400 danske virksomheder er aktive i Kina, og de kan mange ting, som kineserne er interesserede i.

Den grønne teknologi i form af vindmøller, røgrensning, effektive pumper er noget, Kinas regering kan bruge i kampen mod en stadig voksende forurening.

Vi kan også fremstille medicin til syge kinesere, for eksempel bliver der hurtigt flere sukkersygepatienter i takt med kinesernes forbedrede livsstil.

Og endelig kan dansk landbrug forbedre kvaliteten af kinesisk mælk og af produktionen af grise, som er kinesernes yndlingsret.

Danmarks sociale model
Hu Jintaos besøg er også politisk interessant, fordi Beijing studerer den skandinaviske model for udjævning af indkomster.

Siden Hu overtog præsidentposten for snart 10 år siden, har han talt for økonomisk udligning mellem de rige fabriksområder i det østlige og sydlige Kina og den fattige landbefolkning i det centrale og vestlige Kina.

Men forskellen mellem by og land er blevet større i hans regeringstid, så en byboer nu tjener tre gange så meget som en landboer.

Det giver anledning til social utilfredshed blandt kineserne. Og hvis der er noget, kommunistpartiet frygter, så er det et socialt oprør.

Hu Jintao har ikke kunnet løse problemet. Om få måneder giver han det videre til sin efterfølger, når partikongressen til oktober skal vælge ny formand for den næste fem-årige periode. Det ventes at blive nuværende vicepræsident Xi Jinping, som dermed også bliver Kinas næste præsident.

FACEBOOKBliv ven med Politiken