Annonce
Annonce
Annonce
Internationalt 9. jun. 2012 KL. 12.03

Enstemmig beslutning sender dansk mindretal i tysk delstatsregering

Det danske mindretal skal for første gang sidde i en delstatsregering i Tyskland.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For første gang er det danske mindretalsparti, Sydslesvigsk Vælgerforening (SSV) med i en regering i den nordtyske delstat Slevig-Holsten.

Partiet stemte lørdag ja til det regeringsgrundlag, som det danske mindretal har forhandlet på plads med det socialdemokratiske SPD og De Grønne.

Det skete på et ekstraordinært landsmøde i Flensborg.

»105 delegerede besluttede enstemmigt at vedtage regeringsgrundlaget«, siger SSV's talsmand Lars Erik Betghe.

»Stemningen er helt i top. Alle både i SSV og det danske mindretal glæder sig til at prøve at omsætte de mål, vi har med hensyn til mindretallet og politisk indflydelse for alle i Slesvig-Holsten«.

Dansksindet kultur- og justitsminister
SSV's gruppeformand, den 64-årige Anke Spoorendonk, står til at blive kultur- og justitsminister i den nye regering. Desuden vil hun få ansvar for europæiske anliggender.

Ministerpræsident står til at blive socialdemokraten Torsten Albig.

Også det socialdemokratiske SPD og De Grønne stemmer lørdag om regeringsgrundlaget.

»Næste skridt bliver, at de to andre partier også tilslutter sig regeringsgrundlaget«, siger Lars Erik Betghe.

Danske og tyske skoler ligestillet
SSV fik tre mandater ved delstatsvalget, og en afgørende forudsætning for, at SSV er med i regeringen er, at danske og tyske skoler i Slesvig-Holsten nu er ligestillet, hvad angår bevillinger.

Det betyder, at en elev i en dansk skole får præcis det samme tilskud, som der bliver givet til elever i de offentlige tyske skoler.

Netop den tidligere slesvig-holstenske regeringsbesparelser over for de danske skoler har været årsag til, at SSW inden delstatsvalget i Slesvig-Holsten på forhånd klart meldte ud, at man gik til valg for at få valgt en anden regering end hidtidige regering med CDU og de liberale FDP.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

ritzau